Arktis-analyse anbefaler isbryder-kapacitet og øget brug af kortbanefly

Forsvaret lejer i dag fly hos blandt andre islandske Norlandair. Foto: Kenett Nikolai Petersen.

Den længe ventede analyse af Forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis er særdeles spændende læsning og man fornemmer tydeligt, at her har været arbejdet grundigt med tingene. Hver en sten er blevet vendt og analysen er suppleret af en række interessante bilag med blandt andet analyser af mulighederne for at anvende satellitter og UAV’er samt en særdeles spændende rapport om den sikkerhedspolitiske situation i Arktis.

Analysen, der blev offentliggjort mandag, er meget konkret i sine kortsigtede anbefalinger, og opremser en lang række initiativer, som kan iværksættes omkostningsfrit eller inden for den ramme på 120 mio. kroner om året, som er sat af til at gennemføre forslag fra analysen.

Analysen peger desuden på en række materieloprustninger, som det vil være hensigtsmæssigt at foretage. Den første er isbryder-kapacitet:

”Den gennemførte analyse peger på, at det i relation til en række opgaver vil være hensigtsmæssigt med rådighed over en isbrydende skibskapacitet. Det gælder fx forskningsstøtte nord for Grønland om sommeren, eftersøgnings- og redningsopgaver samt suverænitetshævdelse. Af oversigten på den følgende side fremgår, at Danmark er den eneste arktiske kyststat, der ikke råder over en isbryder til eksempelvis forskningsstøtte nord for Grønland om sommeren, eftersøgnings- og redningsopgaver samt suverænitetshævdelse. En sådan anskaffelse indgår for nærværende ikke i Forsvarets langsigtede materielplan.”

En anden kapacitet, som kunne tænkes at være rar at have i fremtiden, er ifølge rapporten lufttankningskapacitet.

”Lufttankning vil i sagens natur give længere rækkevidde og dermed både øget operativ fleksibilitet og øget sikkerhed for de pågældende fly og helikoptere. Lufttankning er dog ikke en generel forudsætning for at anvende fly eller helikoptere i alle egne af Grønland – men uden lufttankning må operationerne planlægges og gennemføres under hensyntagen hertil. I denne forbindelse kan det være umuligt at nå områder i Grønland langt fra etablerede lufthavne. På denne baggrund vil det være meningsfyldt at se nærmere på mulighederne for adgang til lufttankning som kapacitet,” fremgår det af rapporten.

Og vi kunne starte med at gøre vores eksisterende C-130’ere i stand til at agere flyvende tankstation.

”Det vil være muligt at montere lufttankningsudstyr på Flyvevåbnets eksisterende C-130-fly og anvende disse til lufttankning af bl.a. helikoptere. I forbindelse med den tidligere nævnte nærmere analyse af hele transportflystrukturens opgavekompleks og prioriteringen heraf, herunder både nationale og internationale opgaver, vil det derfor være hensigtsmæssigt at inddrage spørgsmålet om lufttankningskapacitet på danske C-130-fly. En sådan kapacitet indgår for nærværende ikke i Forsvarets langsigtede materielplan.”

For det tredje kunne en generel oprustning af lufttransportkapaciteten være hensigtsmæssig.

”Forsvarets lufttransportkapacitet er begrænset og har mange andre opgaver end flyvning i Arktis, herunder internationale operationer. Lufttransportkapacitet er i dag alene til rådighed for Arktisk Kommando i korte perioder, og det må vurderes, at rådighed over tilstrækkelig lufttransport tilstrækkeligt hurtigt vil være en udfordring i forbindelse med katastrofesituationer i Arktis.

Det kan samtidig konstateres, at der også i det daglige vurderes at være behov for at styrke lufttransportkapaciteten til rådighed for Arktisk Kommando, således at opgaveløsningen generelt kan tilføres mere mobilitet, herunder i relation til Slædepatruljen Sirius. I øvrigt bemærkes det, at der i dag udføres langt mere lufttransport til Arktis, end den der udføres som under kontrol af Arktisk Kommando. Det meste udføres som støtteflyvninger fra Danmark. Dertil kommer, at behovet for lufttransport til Arktis er tiltagende.

På baggrund af analysen er det vurderingen, at der er behov for at styrke lufttransportkapaciteten til rådighed for Arktisk Kommando både i den daglige opgaveløsning og i tilfælde af katastrofesituationer. Lufttransportbehovet ved Arktisk kommando består til dels af behov for store transportfly som C-130 i forbindelse med rutinemæssige forsyningsflyvninger eller i tilfælde af redningsaktioner, hvor større personel- og materielmængder hurtigt skal transporteres til og fra katastrofeområdet. Det vurderes imidlertid, at såvel i den daglige opgaveløsning som i forbindelse med indsættelser vil en lang række transportopgaver kunne løses af mindre fly, herunder især kortbanefly, da mange af transportopgaverne ikke kræver et stort transportfly. Styrkelse af lufttransportkapaciteten vil derfor kunne omfatte såvel C-130-fly som kortbanefly. Sådanne anskaffelser indgår imidlertid ikke i Forsvarets langsigtede materielplan.”

Med hensyn til ekstra C-130 kapacitet, så henviser analysen til, at det ville skulle indgå i forhandlingerne i forbindelse med et nyt forsvarsforlig:

”Eventuel anskaffelse af yderligere C-130-fly vil derfor under alle omstændigheder alene være et emne til eventuel overvejelse i forbindelse med kommende forsvarsaftaler. Som led i disse overvejelser kan der gennemføres en analyse af hele transportflystrukturens opgavekompleks og prioriteringen heraf med henblik på at afdække, hvilke muligheder der eksisterer for styrkelse af den arktiske lufttransportkapacitet, herunder ved omprioritering mellem nationale og internationale opgaver.”

Til gengæld ville det være mindre kompliceret og billigere at anskaffe kortbanefly, der alene er dedikeret til Arktis-opgaver:

”Tilvejebringelse af kortbanefly vurderes imidlertid at kunne være en attraktiv løsning, som vil give relativ stor effekt for pengene, og som vil gavne løsningen af en række opgaver. Kortbanefly har relativ lang rækkevidde og kan løse en række opgaver, herunder eftersøgning og landsætning af redningspersonel og evakuering af reddede. Flyene kan i kraft af deres udholdenhed opholde sig i mange timer over operationsområdet, og kan udover transportopgaver løse opgaver som for eksempel ledelse af en redningsaktion (On-Scene Coordinator (OSC)). Flyene kan endvidere bære kommunikations-relæudstyr, hvorved flyene i en periode kan afhjælpe de kommunikationsproblemer, som erfaringerne viser, er karakteristiske for operationer i Grønland.

Forsvaret råder i dag ikke over kortbanefly, men chartrer fra gang til gang fly fra private selskaber, som fx islandske Norlandair. Den nuværende mulighed for at anvende kortbanefly svarer dog erfaringsmæssigt langt fra til behovet. Arktis-analysen juni 2016 205 Rådighed over kortbanefly vil endvidere muliggøre beflyvning af langt flere landingsbaner, end C-130 eller store civile transportfly kan beflyve. Der findes således over 70 baner i Grønland, der kan anvendes af kortbanefly.

Kortbanefly vurderes at kunne være en økonomisk attraktiv løsning, såfremt der fokuseres på, at Arktisk Kommando alene skal have rådighed over kapaciteten, som vil kunne leveres af en civil leverandør, fx i form af en rammeaftale om køb af flyvetimer. Den civile leverandør forudses at eje og drive flykapaciteten på sædvanlig vis – Forsvaret indgår blot en aftale om køb af flyvetimer. På denne baggrund vurderes, at det er et muligt og meget hensigtsmæssigt tiltag på kort sigt at købe yderligere flyvetimer med civile kortbanefly, som stilles til rådighed for Arktisk Kommando.”

I forlængelse af dette, kommer analysen ind på muligheden for at udstyre Sirius Patruljen med netop kortbanefly og hurtige både.

”Analysearbejdet har påvist, at der kan udarbejdes et nyt koncept for Slædepatruljen Sirius, hvor Sirius’ særlige kompetencer udvikles og konsolideres, samtidig med at der udnyttes en række nye muligheder, herunder adgang til et styrket situationsbillede, bedre overvågningsmuligheder og øget anvendelse af luftmobilitet med kortbanefly samt mobilitet ad søvejen med hurtige både.”

En fjerde kapacitet, som det på sigt kunne være hensigtsmæssig at se på, er Forsvarets egne landbaserede Seahawk SAR-helikoptere stationeret på Grønland. I dag er den opgave udliciteret til Air Greenland.

”Endvidere kan det overvejes, om det ville være hensigtsmæssigt, om Forsvaret selv løser en del af opgaven med egne helikoptere, hvilket dog i givet fald vil indebære en anskaffelse af yderligere helikoptere, fx i form af en udvidelse af antallet af SEAHAWK-helikoptere.”

Opremsningen her understreger i øvrigt i redaktørens øjne med al tydelighed, at der er andre kapaciteter, som er langt vigtigere at anskaffe i fremtiden, end artilleri. Kapaciteter, som der rent faktisk er brug for til forsvarets opgaveløsning indenfor Kongerigets grænser. Og ikke blot kapaciteter, som vi måske en dag får brug for i en landkrig langt væk hjemmefra.

About Af Andreas Krog 188 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*