Forsvarsminister åben for grønlandsk deltagelse i forsvarsforlig

Forsvarsminister Peter Christensen er åben for at inddrage de grønlandske partier i Folketinget i de forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, som vil blive indledt næste år. Det slog ministeren ved en høring om Arktis på Christiansborg torsdag i sidste uge.

Normalt er de nordatlantiske mandater ikke med i forsvarsforligene, da der ganske enkelt ikke er brug for mandaterne. Desuden vedrører forsvarsforligene også meget andet end Forsvarets aktiviteter på Grønland og Færøerne.

Men IA’s medlem af Folketinget, Aaja Chemnitz Larsen, vil gerne inddrages, når der næste år skal forhandles om et nyt forsvarsforlig for 2018-2022. Det gav hun udtryk for ved høringen og i et avisindlæg samme dag.

Hun og de øvrige nordatlantiske mandater skal være velkomne, lød det fra forsvarsministeren. Han gjorde dog også opmærksom på, at forsvarsforligene handler om meget andet end Arktis.

Som Arktisknyt.dk gennemgik i går, så er vurderingen fra Forsvarsministeriets side, at der ikke er behov for materielinvesteringer i milliardklassen rettet mod opgaveløsningen i Arktis i den kommende forligsperiode. Først i forligsperioden fra 2023 og frem vil der være behov for penge til blandt andet at bygge de nye skibe, som skal afløse inspektionsskibene af Thetis-klassen. For den kommende levetidsopgradering af Thetis-klassen og bygningen af det tredje inspektionsfartøj af Knud Rasmussen-klassen er allerede vedtaget. Det tredje skib er faktisk allerede bygget og navngivet. Det er nu ved at gennemføre prøvesejladser inden det sættes i drift næste år.

Styrket fokus på civile opgaver
De ting, der er behov for at få med i næste forsvarsforlig, kan klares ved hjælp af mindre bevillinger i 100-300 mio. kroners klassen. Det fremgår af rapporten ”Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis”, som kom i juni i år og var omdrejningspunktet for torsdagens høring.

Det er netop forslag fra denne rapport, som Aaja Chmenitz Larsen gerne vil have med i forsvarsforliget.

“Både i Forsvarsministeriets nye Arktis-analyse og i Taksøe-Jensens udredning anbefales et styrket fokus på forsvarets civile opgaver i Grønland. Herunder etablering af en forsvars-grunduddannelse i Grønland og et frivilligt beredskab, hvilket vi fra Inuit Ataqatigiit længe har været fortalere for,” skriver Aaja Chemnitz Larsen (MF) i sit indlæg.

Hun peger også på forslaget om at etablere et korps af frivillige grønlændere samt øget brug af satelitter og droner til overvågning og kommunikation i de arktiske egne.

“Fra Inuit Ataqatigiit anbefaler vi, at nye teknologier såsom satellitter og droner testes yderligere og prioriteres i de kommende politiske forhandlinger. Her er masser af uudnyttet potentiale som både kan styrke forsvarets opgaver og en lang række andre dele af det grønlandske samfund.”

Spørgsmålet er om ikke de initiativer, som Chemnitz Larsen peger på, kommer med uanset om der er et grønlandsk fingeraftryk på aftalen eller ej. På den ene side kan man dog argumentere for, at det nok er godt at sidde med ved forhandlingsbordet for en sikkerheds skyld. For et forsvarsforlig er ofte (desværre) et kludetæppe af varetagelse af lokalinteresser. Så en styrkelse af kapaciteter i Arktis kunne meget vel blive ofret i en handel om bevarelse af flådestationer og kaserner i forskellige valgkredse i Syddanmark. Hvis du vil bevare kasernen i min valgkreds, så accepterer jeg at du beholder din flådestation.

Omvendt så kan man også argumentere for, at de nordatlantiske mandater ikke er afgørende for at lande et forlig. Så hvis de andre partier vil noget andet eller ikke vil følge alle Arktis-rapportens anbefalinger, så er der ikke så meget IA og de øvrige nordatlantiske partier kan stille op.

About Af Andreas Krog 188 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*