Kina og Norge på talefod igen

Norges udenrigsminister Børge Brende overfor den kinesiske udenrigsminister Wang Yi (nr. tre fra højre.) i forbindelse med en normalisering af forbindelserne mellem Norge og Kina. Foto: Frode Overland Andersen, Norges udenrigsministerium.

Efter ikke at have talt sammen på officielt plan i mere end seks år, genetablerede Kina og Norge få dage før jul normale politiske og diplomatiske forbindelser.

Det genetablerede forhold vil blandt andet få betydning for Arktis og de to landes samarbejde i regionen, hvor Norge har land- og havområder, mens Kina har store erhvervsinteresser. Det fortalte Norges udenrigsminister, Børge Brende, da han den 19. december i Beijing underskrev aftalen sammen med Kinas udenrigsminister Wang Yi.

“Jeg har i mine samtaler i Beijing i dag blant annet tatt opp behovet for å gjenoppta forhandlingene om en frihandelsavtale, en full normalisering av norsk eksport til Kina og faglig samarbeid om en lang rekke spørsmål inkludert klima og Arktis,” siger Børge Brende.

Det kinesisk-norske forhold frøs til is i november 2010, da den norske Nobelkomite tildelte Nobels Fredspris til den kinesiske menneskerettighedsaktivist Liu Xiaobo.

About Af Andreas Krog 205 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*