Nils Wang: Bevarelsen af Rigsfællesskabet er eksistentielt

Kontreadmiral Nils Wang. Foto: Forsvarsakademiet.

Kontreadmiral Nils Wang, der er chef for Forsvarsakademiet og en stor kender af Arktis, talte ved demonstrationen for Rigsfællesskabet torsdag på Christiansborg Slotsplads. Arktisk Nyt bringer her Nils Wangs tale.

Lad mig sige det med det samme: Det er ikke hver dag, jeg deltager i demonstrationer – og da slet ikke i uniform. Men i dag har jeg besluttet at gøre en undtagelse, og det har jeg, fordi jeg synes, at bevarelsen af Rigsfællesskabet er ekstremt vigtigt – ja nærmest eksistentielt. Og det er det både for Grønland, for Færøerne og for Danmark. Jeg har valgt at gøre det iført arbejdstøj, fordi søofficersuniformen også kan ses som et symbol på flere hundrede års fælles historie, hvor flåden har hævdet Kongerigets suverænitet i Nordatlanten ved Grønland og Færøerne. Præcist som Forsvaret gør det i dag, og som det gjorde det for snart 35 år siden, hvor jeg udførte farvandsovervågning, søredning og fiskeriinspektion i godt 5 år i grønlandske farvande – de smukkeste farvande i hele verden.

Lad mig også slå fast, at jeg forsøgte at skrive en velpudset og politisk korrekt tale. Jeg kom så til at spekulere på, om det mon kunne tænkes, at det netop er den evindelige politiske korrekthed fra dansk side, der har ført til, at interessen for Rigsfællesskabet i Danmark er så relativt begrænset. Måske bedøver skåltalerne os, så vi slet ikke bemærker, hvor vores fællesskab reelt er på vej hen.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at det er nødvendigt at lave en demonstration for Rigsfællesskabet. Og det indikerer jo, at der er for mange, der er ligeglade med det, eller som direkte taler for at ophæve det.

Det er efter min mening problematisk at sætte Rigsfællesskabet op som et enten/eller. Det kommer meget let til at fremstå som et valg mellem negativt ladet afhængighed på den side og en positivt ladet uafhængighed på den anden. Man får derved alt for let opfattelsen af, at statslig uafhængighed er en fremtidig tilstand, man på Grønland og Færøerne kan eller bør gøre sig håb om at opnå. Det er en misforståelse!

Det spørgsmål, man i stedet burde forholde sig til, når man som Grønland og Færøerne har et befolkningsgrundlag, som svarer til en mellemstor dansk provinsby, er: Hvem ønsker man at være institutionelt og økonomisk afhængige af? Og hvordan? Det spørgsmål vil i Grønland, på Færøerne – og i Danmark fremtvinge en langt mere nuanceret og konstruktiv politisk diskussion af Rigsfælleskabet. En diskussion, hvor de som ønsker Danmark hen, hvor peperet gror, bliver nødt til at forholde sig til, hvem eller hvad der så i givet fald skal træde i stedet.

Vi danskere bør så bruge den givne anledning til at spørge os selv, om vi er klar til helhjertet at gå forlæns og forpligtende ind i fremtiden, sammen med Grønland og Færøerne. Her kan jeg godt blive dybt bekymret for den berøringsangst og ligegyldighed, som vi danskere – inklusive centraladministrationen og de danske medier – udviser i forhold til Rigsfællesskabet. Måske sker det i den bedste og politisk korrekte hensigt, eller måske sker det på grund af uvidenhed. Uanset grunden har det som resultat, at kløften mellem os vokser.

Jeg har i de sidste godt 10 år beskæftiget mig indgående med arktisk sikkerhedspolitik med særlig fokus på Rigsfællesskabets rolle i forhold til stormagter som Kina, USA og Rusland. Og det bliver mere og mere klart for mig, at med den geopolitiske virkelighed som udspiller sig i Arktis, er der ikke en snebolds chance i helvede for, at Grønland og Færøerne kan stå på egne ben som selvstændige nationer med et langtidsholdbart økonomisk grundlag og alt, hvad der i øvrigt hører til. Og det er et udtryk for politisk populisme og hasardspil på vegne af kommende generationer at hævde det modsatte.

Jeg fornemmer, at den aggressive og konfrontatoriske tone, som i stigende grad bliver slået an, skaber en begyndende irritation og undren blandt danske skatteydere og beslutningstagere – og en gammel engelsk talemåde trænger sig på: ”Be careful what you wish for, you may get it”!

Med Selvstyreloven, som trådte i kraft fra 2009, har Grønland og Danmark indgået en aftale, der giver Grønland selvbestemmelse på stort set alle de politikområdet, hvor det er muligt, og hvor Grønland har ønsket det. Jeg er sikker på, at den aftale og de øvrige aftaler, der knytter sig til den, med fordel kan underkastes serviceeftersyn i takt med, at verden udvikler sig.

Og jeg tror også, at man kan forvalte aftalerne under langt større og ligeværdig medinddragelse af Grønland. Jeg har imidlertid svært ved at se, hvordan man markant kan øge selvbestemmelsen yderligere, uden at det kolliderer med Grundloven. Grundloven placerer ansvaret for Kongerigets udenrigs- sikkerheds- og forsvarspolitik hos Folketinget. Denne ansvarsfordeling er naturligvis begrundet i, at ét Kongerige kun kan have én udenrigspolitik, og det er netop, når den præmis udfordres, at både Grønlands og Danmarks udenrigspolitiske troværdighed lider ubodelig skade.

Vi lever helt generelt i en usikker tid, hvor der efter min opfattelse er rigtig mange sikkerhedspolitiske faktorer, der peger i den forkerte retning. Der er igen spændinger og konflikt på det europæiske kontinent, sammenhængskraften i Europa er under pres, og ingen ved, hvad USA vil efter den 20. januar.
Spørgsmålet er, hvor det bringer os hen, og hvordan det vil influere på sikkerhedssituationen i Arktis. Én ting er dog sikkert; det bliver ikke nemmere at være småstat, hverken i Europa eller i Arktis. Der er derfor al mulig grund til at fortsætte og stadigt udvikle det Rigsfællesskab, som gør os alle sammen lidt større i verden!
Tak!

3 Comments on Nils Wang: Bevarelsen af Rigsfællesskabet er eksistentielt

  1. Det er flot og godt, at Nils Wang tør stå op og sige, at statslig uafhængighed for Grønland og Færøerne ikke er en realistisk mulighed. Men flere grønlandske og færøske og færøske politikere har de seneste 15 år eskaleret løsrivelsesretorikken, og danskerne har normalt ikke sagt ret meget, for de vil ikke vil ikke opfattes som arrogante koloniherrer. Nogle grønlædere bliver da også vrede, hvis de bliver sagt imod; men i et ligeværdigt forhold, som vi alle ønsker, må man kunne debattere som ligemænd. Nils Wang viser grønlænderne ægte respekt ved at sige sin mening uden omsvøb.

  2. Jakob Janussen, som var sekretær for den grønlandske selvstyrekommission 2000-2002, argumenterer grundigt i Tidsskriftet Grønland (september 2016) for at bevare rigsfællesskabet. Han siger som Nils Wang, at så små og udsatte nationer som Grønland ikke kan være uafhængige. Hvis de er heldige, kan de vælge, hvem de vil være afhængige af. Men i grønlandsk politik lytter man ikke til en erfaren mand som Jakob Janussen, man opretter et direktorat for selvstændighed!

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*