Stor canadisk militær tilstedeværelse i Arktis

Medlemmer af India Company, 2nd Battalion, The Royal Canadian Regiment ankommer til Resolute Bay Airport, Nunavut til Operation Nunalivut i april 2016. Foto: PO2 Belinda Groves, Task Force Imagery technician.

Knap 40 procent af Canadas landareal ligger nord for Polarcirklen og der er store nationale økonomiske interesser på spil for Canada i Arktis. Der er en vis mineaktivitet flere steder i regionen, ligesom en ny jernmine er åbnet på den nordlige del af Baffin Island. Den vil på sigt kunne generere skibstrafik ned gennem Davisstrædet langs Grønlands vestkyst. Området spiller desuden en vigtig rolle i landets selvforståelse. Derfor har landet også den næststørste militære tilstedeværelse i Arktis.

Canada kort I tidligere indlæg har vi set på Norge og USA’s militære tilstedeværelse i Arktis. Nu er tiden kommet til Canada, hvor vi starter med de mere end 5.000 frivillige “hjemmeværnsfolk” i Canadian Rangers. Et korps af bevæbnede frivillige, som er med til at håndhæve Canadas suverænitet. De er fordelt på 166 patruljer i fem områder. I de arktiske egne er ranger’ne samlet i 1st Canadian Ranger Patrol Group. Desuden er der et Junior Rangers-korps på mere end 3.400 børn og unge mellem 12 og 18 år.

Rangerne er udstyret med beklædning, navigationsudstyr og en riffel. De kan få deres udgifter refunderet når de bruger deres egne biler, snescootere, hundeslæder, heste, trailere, terrængående køretøjer, generatorer, motorsave og lignende.

Til vands
På den professionelle side starter vi med det canadiske søværn, der har en forholdsvis lille flåde med en destroyer, der bliver skrottet i foråret i år, samt 12 fregatter, der også snart skal pensioneres, fire ubåde og nogle mindre patruljeskibe. Destroyeren HMCS Athabaskan har været i brug siden 1972 og er den sidste af i alt fire. Den og fregatterne skal i starten af 2020’erne erstattes af 15 nye skibe som en del af Canadian Surface Combatant-projektet. Det forudsiges, at skibene kommer til at ligne de danske fregatter af Iver Huitfeldt-klassen.

Særdeles interessant i en arktisk sammenhæng er det, at Canada netop nu igang med at få bygget seks nye arktiske patruljeskibe kaldet Harry DeWolf-klassen. De skulle oprindeligt have været i stil med Norges Svalbard-klasse, men er siden blevet nedgraderet. Skibene vil blive leveret i 2018-2020 med to skibe om året. De bliver udstyret med en BAe Systems Mk38 25mm maskinkanon, som også bruges på mange amerikanske krigsskibe.

Skibene skal primært bruges til patrulje i Nordvestpassagen og får isbryder-evner svarende til Polar Class 5. Polar-klassifikationen går fra 1 til 7 og siger noget om et skibs evner til at sejle i is. Polar Class 7 er sommer- og efterårssejlads i tynd førsteårs is, mens Polar Class er hardcore isbrydning året rundt. Polar Class 5 er sejlads året rundt i mellemtyk førsteårs is. At Harry DeWolf-klassen ikke kan klare mere end en 5’er, har fået en forsker til at kalde skibene for “slush breakers”, hvilket vel nogenlunde kan oversættes til “sjapbrydere”. Det er dog værd at bemærke, at kun fire ud af den canadiske kystvagts 16 isbrydere og skibe med isbryder-evner kun seks er klassificeret til Polar Class 4 eller lavere.

Siden 2011 har canadierne været i gang med at anlægge Nanisivik Naval Facility på Baffin Island i Nunavut-regionen. Den skulle oprindeligt have været fast base for de arktiske patruljeskibe, men planerne er siden blevet ændret. Så når den står færdig vil den primært skulle fungere som optankningsstation for Harry DeWolf-klassen. Basen ligger på omkring 73 grader nord, mens Thule Air Base til sammenligning ligger på mere end 76 grader nord.

Den canadiske kystvagts kraftigste isbryder, Louis S. St-Laurent.
Den canadiske kystvagts kraftigste isbryder, Louis S. St-Laurent.

Den canadiske kystvagt har som nævnt 16 skibe med evner ud i isbrydning. De seks af dem betegnes som egentlige isbrydere. Den største er CCGS Louis S. St-Laurent, der bruges i de arktiske farvande i sommermånederne.

Kystvagten har desuden en ny isbryder på vej, der skal være i stand til at overgå de nuværende isbrydere og blive en Polar Class 2-bryder, der kan sejle gennem 2,5 meter is med en fart på mere end tre knob. Det er John G. Diefenbaker-isbryderen, der forventes i drift omkring 2020. Den får plads til to helikoptere samt omkring 100 m/k og vil være i stand til at være på farten i op til 270 dage. Skibet bliver den kraftigste dieselmotor-drevne isbryder i verden og den tredjemest kraftfulde ikke-atomdrevne isbryder efter de to gasturbine-drevne amerikanske isbrydere i Polar Klassen. Kun de fire russiske atomdrevne isbrydere i Arktika-klassen er mere kraftfulde og kan eftersigende sejle op til 10 knob gennem 2,5 meter tyk is.

I luften
Det canadiske flyvevåben råder over 18 P-3C anti-ubåds overvågningsfly, der i canadisk sammenhæng hedder CP-140. De er stationeret på to baser – en på østkysten og en på vestkysten. 14 fly vil blive moderniseret og fastholdt i tjeneste. Canada har dog også overvejelser omkring anskaffelse af nye fly. Det kunne være Boeing P-8 Poseidon-fly magen til dem, som Norge netop har købt fire eksemplarer af.

Canada har omkring 100 aldrende F/A-18 Hornet-fly, som på regelmæssig basis bruges til suverænitetshåndhævelse i de arktiske egne. Der er ikke fast Hornet-tilstedeværelse i Arktis, men der kan stationeres fly på de fire baser i Inuvik, Yellowknife, Iqaluit og Rankin Inlet. Og der trænes jævnligt i deployering. Canada er med i F-35 projektet, men har fornylig besluttet at købe et mindre antal F/A-18 Super Hornet-fly mens man holder en kampflykonkurrence i stil med den danske konkurrence. F-18 flyene får hjælp af fem CC-150 Polaris-tankfly, der er baseret på det civile Airbus A310-fly. De er stationeret på Trenton-basen midt i Canada sammen med fem CC-177 Globemaster-transportfly, der er den canadiske version af C-17 transportflyet. På basen holder også fire Challenger-fly til medevac og VIP-transport til.

Et canadisk CC-177 assisterede i april det danske flyvevåbens C-130 og et ukrainsk IL-76 fly i Operation Northern Falcon, der er den årlige operation med transport og brændstof ind til Station Nord i Nordøstgrønland.

Et CC-130 Hercules lander på CFB Alert i oktober 2016 som led i operation Boxtop, der handler om at flyve brændstof ind til Alert-basen. Foto: Cpl Ryan Moulton, 8 Wing. Canadian Air Force.
Et CC-130 Hercules lander på CFB Alert i oktober 2016 som led i operation Boxtop, der handler om at flyve brændstof ind til Alert-basen. Foto: Cpl Ryan Moulton, 8 Wing. Canadian Air Force.

Canada råder derudover over en større mængde C-130 Hercules-fly, som bruges til både transport og SAR-opgaver. Seks ældre CC-115 Buffalo-fly bruges også til SAR-opgaver. Fra 2018 vil CC-115 og de Hercules-fly, som bruges til SAR, blive erstattet af nye C-295 fly. Flyene suppleres af SAR-helikoptere baseret på EH-101 og Sikorsky S-92. Landet råder naturligvis også et mindre antal af de canadisk-byggede CC-138 Twin Otter-fly, som er skræddersyet til at operere fra sne, is og grus i Arktis. Og endelig så kan det canadiske flyvevåben trække på hjælp fra civile flyselskaber, hvis der skal nedkastes nødhjælps- og overlevelsesudstyr.

Canadierne har desuden en kæde af ubemandede radarstationer. De betegnes North Warning System og indgår i det fælles amerikansk-canadiske North American Defence Command (NORAD), der overvåger Nordamerikas luftrum.

Til lands
På jorden har Canada fast omkring 250 mand i Arktis og alle canadiske landsoldater modtager vintertræning.

Canada har desuden basen Canadian Forces Station Alert, der er det permanent beboede sted nærmest Nordpolen. Kun 817 kilometer taler vi om, hvilket placerer den danske Station Nord på en andenplads med over 900 km. Basen ligger tættere på Moskva end på Ottawa og bruges til indsamling af kommunikation, ligesom der er en vejrstation og en lufthavn samt ofte også civile forskere i sommerperioden.

Canadas militære tilstedeværelse i den arktiske del af landet koordineres primært af Joint Task Force North i Yellowknife med underafdelinger i Whitehore og Nunavut. Derudover har Canada et arktisk træningscenter i Resolute Bay. Her er desuden mulighed for at huse 140 mand i en fremskudt position.

Flere gange om året laver det canadiske forsvar store øvelser i de arktiske med deltagelse af et eller flere værn. Øvelserne handler ofte om suverænitetshåndhævelse kombineret med andre formål. En af de årligt tilbagevendende øvelser er Operation Nunalivut, som mere end 230 soldater fra alle tre værn deltog i i april 2016.

Summasummarum. Stor militær tilstedeværelse og nyt materiel i form af seks patruljeskibe og en isbryder på vej.

About Af Andreas Krog 146 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

1 Comment on Stor canadisk militær tilstedeværelse i Arktis

  1. Tja hvad laver DK mens vi tosser rundt i ørkenen og slikker amerikanske støvler??Åbenbart er det vigtigere end rigsfællesskabet????

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*