Rusland etablerer overvågning på havbunden i Arktis

Det er ubåden til venstre, som har fanget Covert Shores' interesse.

Noget tyder på at Rusland arbejder ihærdigt på at placere en omfattende kæde af lyttestationer på havbunden i de arktiske farvande. Hvis det er tilfældet og hvis det lykkes, så vil det give Rusland en unik kontrol med ubådstrafikken i Arktis og gøre Arktis til Ruslands egen “baghave”, som landet har nærmest fuld kontrol med.

I dag kan ubåde fra hele verden bevæge sig usete rundt under isen i Arktis. Men det vil den russiske kæde af lyttestationer sætte en stopper for.

I en artikel fra 20. juli sidste år omtaler den russiske avis Izvestia den russiske flådes planer om at etablere kæden af lyttestationer.

På sitet Covert Shores, der beskæftiger sig med spionubåde og “special missions”-ubåde, har man kombineret oplysningerne fra Izvestia med oplysningerne på en planche fra et møde mellem en række russiske generaler og landets præsident Vladimir Putin i november 2015. Planchen (billedet over artiklen, red.) blev vist på tv-billeder fra mødet og satte spekulationer igang verden over.

Planchen viser en ny russisk atombevæbnet kæmpe-torpedo, som sandsynligvis vil kunne udløse en tsunami, hvis den rammer en amerikansk storby eller flådebase. I sig selv et interessant projekt. Men Covert Shores hæfter sig ved tegningen af den russiske “special missions”-ubåd KC-139 Belgorod i planchens øverste venstre hjørne.

Tegning af ATGU-enheden fra Nikiet.
Tegning af ATGU-enheden fra Nikiet.
På tegningen ser man nemlig en ubemandet miniubåd under Belgorod og en stor boks på toppen af ubåden. Det kan ifølge Covert Shores være et tegn på at KC-139 Belgorod skal bruge miniubåden til at installere små atomdrevne kraftværker på havbunden i Arktis. Kraftværker, som så skal levere strøm til lyttestationerne. Firmaet NIKIET, der er en del af det statslige russiske atomagentur Rosatom, har udviklet en såkaldt Automated Nuclear Turbine Generator (ATGU), som er en ubemandet atomgeneratær, som opererer fuldstændig autonomt som en slags “nuclear power station in a box”. ATGU’en fra Nikiet er 14 meter lang, har en diameter på otte meter og vejer 335 tons. Så det er en ordentlig krabat, der skal placeres på havbunden.

Hvor kun ubåde kan komme
Nikiet kalder ATGU-enheden for “shelf”, altså hylde på dansk. Da russerne ofte kalder det arktisk farvand for shelf, så spekulerer Covert Shores i at planen er, at placere lyttestationerne og de små atomkraftværker på kanten til der, hvor det bliver rigtig dybt i de arktiske farvande. Ifølge Covert Shores, så kan de små ubemandede russiske ubåde gå ned på 1000 meters dybde. På dette kort har Covert Shores tegnet op hvor kanten med de 1.000 meters dybde går:

Kilde: Covert Shores.
Kilde: Covert Shores.

Stregen indover Nordpolen mod Grønlands nordkyst er den undersøiske bjergkæde Lomonosovryggen.

Desuden ville det ikke være nødvendigt at bruge ubåde, hvis ATGU-enhederne og lyttestationerne skulle installeres på havbunden på åbent vand. Så ville det være billigere at benytte almindelige skibe, som assisteret af dykkere og måske ubemandede ubåde fik enhederne placeret. Det er sådan russerne har installeret et lignende system i Barentshavet. Når det er nødvendigt at montere ATGU-enheden på toppen af en ubåd, som også medbringer en ubemandet ubåd underneden, så peger det ifølge Covert Shores i retning af, at udstyret skal placeres på havbunden under isen, hvor kun ubåde kan komme.

Lyder det langt ude? Tjaaa… Men Izvestia-artiklen omtaler netop et sådanne setup. Og Covert Shores argumenterer overbevisende for hvorfor det bestemt ikke er urealistisk. Desuden er det ikke noget nyt med lyttestationer på havbunden. Det har amerikanerne haft i blandt andet Atlanterhavet siden 1940’erne.

Holde øje med sovjetiske ubåde
Inspirationen til kæden af arktiske undervands-lyttestationer skal nemlig formentlig findes i det amerikanske Integrated Undersea Surveillance System (IUSS), der er et netværk af både stationære og mobile lytteposter. IUSS består blandt andet af Sound Surveillance System (SOSUS), der er en række stationære lyttestationer, som blev installeret af US Navy i årene efter Anden Verdenskrig og som gjorde USA i stand til at holde øje med sovjetiske ubåde under Den Kolde Krig. SOSUS-sensorer er blandt andet placeret i farvandene mellem Grønland og Island samt mellem Island og Storbritannien – der tilsammen kaldes “the GIUK-gap”. Med SOSUS-sensorerne kunne amerikanerne holde øje med alle sovjetiske ubåde, som sejlede ud i verden fra de russiske flådebaser på Kolahalvøen og andre steder i Europa.

USNS Loyal er det ene af fem skibe, der bliver brugt til at lytte efter ubåde. Foto: US Navy.
USNS Loyal er det ene af fem skibe, der bliver brugt til at lytte efter ubåde. Foto: US Navy.

Under Den Kolde Krig havde USA 30 lyttecentraler på land verden over, hvor signalerne fra lytteposter på havbunden kom ind og blev analyseret. Det skyldtes, at lytteposterne var forbundet med et kabel til land. Der var derfor grænser for hvor langt væk lyttecentralerne kunne ligge. SOSUS eksisterer stadig, men monitoreres kun fra tre lyttecentraler.

Det suppleres af Surveillance Towed Array Sensor System, der er fem særlige skibe, der trækker et langt “mikrofonkabel efter sig og lytter efter ubåde. En opgradering har gjort skibene i stand til at udsende “pings”, der rammer ubåde og sendes tilbage og opfanges af skibenes “mikrofonkabel”. Det har gjort det markant lettere for de fem skibe at spore ubåde på lang afstand. De fem skibe opereres af US Navy’s Military Sealift Command og er blandt andet meget aktive i Det Sydkinesiske Hav, hvor et af skibene da også blev voldsomt generet af kinesiske skibe i 2009.

SOSUS-systemet står overfor en udskiftning med “Deep Reliable Acoustic Path Exploitation System”, som General Dynamics i november sidste år fik tildelt kontrakten på at udvikle.

About Af Andreas Krog 79 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*