Rusland massivt militært tilstede i Arktis – og mere på vej

I serien om de forskellige arktiske landes militære tilstedeværelse i Arktis er vi nu kommet til Rusland. En noget større mundfuld at komme igennem end med Norge, USA og Canada, som vi tidligere har set på. For Rusland har masser af militære kapaciteter i Arktis og flere på vej.

Kilde: Sikkerhedspolitisk redegørelse om udviklingen i Arktis .
Kilde: Sikkerhedspolitisk redegørelse om udviklingen i Arktis .

I 2014 oprettede Rusland en værnsfælles arktisk kommando, som den russiske flådes Nordflåde er en del af. I marts 2015 orkestrerede Nordflåden en kæmpe øvelse i Arktis med deltagelse af mere end 80.000 russiske soldater, 220 fly, 41 skibe og 15 ubåde(!).

I luften
Hvis vi for overblikkets skyld zoomer ind på de enkelte værn, så kan vi passende starte med luftstyrkerne. Som vi har fortalt tidligere, så har Rusland baseret nogle af sine nyeste og mest avancerede kampfly på Severomorsk-3 basen, der ligger øst for Murmansk godt 130 kilometer i luftlinje fra grænsen ind til Norge. Flyene er den seneste version af SU-30 kampflyet, som anvendes af både Rusland, Indien, Malaysia og en lang række andre lande. Det russiske forsvar har bestilt i alt 60 eksemplarer af SM-versionen af SU-30. En version, der kan flyve længere end sine forgængere og er udstyret med mere avanceret teknologi i form af ny radar, radiokommunikationsudstyr, “friend-or-foe” identifikationssystem og katapultsæde samt nye våben. Flyet bliver betragtet som et generation 4,5 fly, hvilket placerer det midt mellem 4. generationskampfly som F-16 og de ældre SU-30 fly på den ene side og et 5. generations fly som F-35.

Strategiske bombefly flyver jævnligt patruljer over det arktiske område. Det skal give besætningerne rutine i at flyve over de områder, som måtte føre dem til USA, hvis det en dag bliver nødvendigt at nedkaste konventionelle og eller atombomber over USA. Med flyvningerne “flexer” Rusland med musklerne og viser sin rolle som den dominerende militære magt i Arktis og landets evne til at vise magt langt væk hjemmefra. Det er dog tvivlsomt om Rusland med de aldrende bombefly på længere sigt kan opretholde samme aktivitetsniveau.

Alene på Kolahalvøen har det russiske flyvevåben og den russiske flådes Nordflåde tilsammen omkring 100 fly og helikoptere stationeret. Det er en blanding af kampfly, strategiske bombefly, maritime patruljefly og helikoptere i flere afskygninger. Eksperter tvivler dog på, at meget mere end 50 fly er operative.

Den arktiske brigade har blandt andet DT-10 bæltekøretøjer.
Den arktiske brigade har blandt andet DT-10 bæltekøretøjer.

Ruslands kampfly i Arktis vil formentlig fortsat være baseret på Kolahalvøen, men som Arktisk Nyt har beskrevet flere gange tidligere, så er landet i fuld gang med at genåbne og i flere tilfælde også udvide tidligere baser på flere øer i Nordøstpassagen. De kan efter genåbningerne fungerer som deployeringsbaser. På den måde kan Rusland lynhurtigt skrue massivt op for sin militære tilstedeværelse i Arktis ved at stationere kampfly på eksempelvis Nagurskoye-basen på Franz Josef Land-øerne.

Med såkaldte radio-radarstationer øger Rusland i øjeblikket massivt sin evne til at detektere flytrafikken i mellemhøj og meget høj højde over de arktiske egne. Det fortalte den russiske general Andrey Koban i december i et radioprogram.

Russerne har opstillet radarer på Franz Josef Land, Novaya Zemlya, New Siberian Island, Cape Shmidt samt andre steder i Arktis, fortalte generalen i programmet.

Dermed har Rusland fået sin evne til at overvåge flytrafikken tilbage. Noget Rusland ikke har kunne siden en gang i 1990’erne. General Koban fortalte med stolthed, at man i sommeren 2016 holdt øje med to amerikanske B-52 bombefly, der tog en tur langs med grænsen til russisk territorium.

"Bæltebussen" TTM-4902PS-10 kan tage op til 22 personer og kan også bruges til beboelse,
“Bæltebussen” TTM-4902PS-10 kan tage op til 22 personer og kan også bruges til beboelse,

Til lands
På landjorden har Rusland i 2015 etableret en særlig arktisk brigade. Den er baseret på to brigader i Alakurtti og Pechanga tæt på grænserne til Norge og Finland. Den arktiske specialenhed er underlagt Nordflåden og den værnsfælles arktiske kommando. Brigaden er blandt andet udstyret med DT-10 bæltekøretøjer, der vejer 27 ton og med en 800 hestekræfters motor er i stand til at forcere både land og lavt vand, samt “bæltebussen” TTM-4902PS-10 og snescootere, landrovere med bælter på samt slædehunde og sågar rensdyr. Nordflåden oplyser, at det er muligt at montere ski samt en granatkaster, en AK-47 maskinpistol og en riffel bag på snescooterne, der kan køre op til 85 km/t.

Ved en øvelse fornylig gav den arktiske brigades hvidklædte soldater en opvisning i deres evner ud i at anvende rensdyr. Under Anden Verdenskrig havde den russiske hær op til 10.000 rensdyr. Helt så mange har den nye arktiske brigade formentlig ikke. Desuden er det overvejende sandsynligt, at flere normale brigader er blevet eller er ved at blive udrustet med arktisk udstyr og trænet i arktisk krigsførelse.

Arctic brigade3Det er uvist hvor mange mand brigaden mønstre, men det viser med al tydelighed, at Rusland opruster og forbedre sine evner til at føre arktisk krig. Desuden meddelte det russiske forsvarsministerium fornylig, at man vil etablere to divisioner, der skal kunne håndtere skibssabotage, luftangreb og lignende i de arktiske egne. En division i den vestlige ende og en i den østlige ende af Nordøstpassagen.

Præcis hvad divisionerne kommer til at skulle lave, hvor store de bliver og hvad de får af materiel, vides endnu ikke. Men det er overvejende sandsynligt at de to divisioner er tiltænkt en rolle når skibstrafikken langs nordøstpassagen tager til. Så skal det formentlig være en form for fast response-enheder, der kan sættes ind mod sabotage, pirateri og lignende. Et supplement til den oprustning af kystvagten, som vi ser nærmere på længere ned i indlægget her.

arctic brigadeRusland har mindst to gange nedkastet faldskærmstropper på øer i Arktisk og simuleret indtagelsen af en flyvestation. Om scenariet har været, at det var befrielse af en russisk flyvestation under fremmed kontrol, eller om det var erobring af et andet lands flyvestation, melder historien ikke noget om. To luftbårnedivisioner stationeret i det vestlige Rusland er særligt dedikeret til indsættelse i Arktis, ligesom russiske specialstyrker har trænet i Arktis.

Til vands
Hvis vi bevæger os ud på vandet og ikke mindst ned under havoverfladen, så ser vi også en massiv russisk militær tilstedeværelse og optrapning. Vi starter over vandet, hvor konstruktionen af tre nye atomdrevne isbrydere er værd at bemærke. De vil blive leveret til Rosatomflot i 2018-2019 og bliver verdens kraftigste isbrydere. Nogle år efter følger så formentlig en ny og endnu kraftigere isbryder, som Arktisk Nyt skrev om sidste år. De fire isbrydere vil alle blive opereret af det civile statsselskab Rosatomflot, der står for at operere de russiske atomdrevne isbrydere. De er primært tiltænkt en rolle i forbindelse med øget skibstrafik i Nordøstpassagen. Så skal isbryderne rydde vejen og Rusland skal tjene gode penge på det.

De tre første isbrydere af LK-60Ya-klassen bliver 173 meter lange og vil have en kraft på 60MW Isbryderne kommer til at kunne bryde gennem 2,8 meter tyk is. Den fjerde isbryder, som designbureauet Krylov er gået i gang med at konkretisere, går under navnet “Leader” og er en 205 meter lang isbryder med en dødvægt på mindst 55.000 tons. Med to atomreaktorer vil skibet have en motoreffekt på 110MW og være i stand til at skabe en 50 meter bred isfri sørute mellem Europa og Asien.

Ilya Mumorets er den første nye militære isbryder i Rusland i 45 år.
Ilya Mumorets er den første nye militære isbryder i Rusland i 45 år.

Desuden er Nordflåden ved at få bygget fire nye militære isbrydere, som skal gøre det lettere at komme til og fra de nye arktiske baser. Den første isbryder hedder Ilya Mumorets og fik vand under kølen sidste år. De fire nye isbrydere bliver 84 meter lange og 20 meter brede. Det er første gang i 45 år, at Rusland får nye militære isbrydere. Derudover er private russiske rederier samt gasselskabet Gazprom ved at få bygget isbrydere. Det menes, at omkring 20 nye russiske statslige såvel som private isbrydere er ved at blive bygget. Det foregår primært på værfter i Skt. Petersborg.

De nye isbrydere vil hos Nordflåden slutte sig til en større armada af skibe. Nordflåden råder således aktuelt over ét hangarskib, syv større orlogsskibe, herunder en atomdreven krydser, otte til ni atomdrevne angrebsubåde, fem konventionelle ubåde, fire større landgangsskibe og et større antal hjælpeskibe. Hovedopgaven for Nordflådens overfladeenheder og angrebsubåde er at sikre de strategiske missilubådes udsejling og frie bevægelighed i Det Arktiske Ocean og i Atlanterhavet. Foruden denne opgave bidrager Nordflåden til russisk strategisk magtprojicering med forlægning af orlogsskibe og landgangsskibe til f.eks. Ruslands permanente Middelhavsflådestyrke.

Koncepttegning af de nye arktiske patruljeskibe til den russiske flåde. Kilde: Det russiske forsvarsministerium.
Koncepttegning af de nye arktiske patruljeskibe til den russiske flåde. Kilde: Det russiske forsvarsministerium.
Alle skibe og ubåde i Nordflåden kan løse opgaver i Arktis. Det kan for eksempel være territorialforsvar af hav og kyster, farvandsovervågning og magtprojicering. Skibene vil desuden kunne deltage i eftersøgnings- og redningsoperationer. Det er dog mest sandsynligt, at en meget stor del af de opgaver vil blive varetaget af kystvagtens patruljeskibe.

Den russiske flåde i gang med at få bygget to helt nydesignede 114 meter lange arktiske patruljeskibe, der eftersigende skal kombinere egenskaberne fra en slæbebåd, en isbryder og et patruljeskib. Det første skib forventes at blive søsat senere i år og skibene skal leveres i 2020. De vil blive i stand til at sejle i 1,5 meter tyk is. Ifølge koncepttegninger, så vil skibene få et helidæk, en omkring 100mm kanon samt missilaffyring. Selvomn russerne betegner skibene som patruljeskibe, så vil de med den skitserede armering være bedre udrustet end mange korvetter.

Flåden har også bestilt fire arktiske forsyningsskibe, der vil være i stand til at sejle i is og kan medbringe en helikopter. De skal sejle med brændstof, fragt og passagerer, men kan også bruges i forbindelse med redningsaktioner.

Sikkerhedstjenesten FSB's nye arktiske patruljeskib Polyarnaya Zvezda.
Sikkerhedstjenesten FSB’s nye arktiske patruljeskib Polyarnaya Zvezda.
Rusland har desuden besluttet at anskaffe 20 nye patruljeskibe til kystvagtens arktiske opgaveløsning. Sikkerhedstjenesten FSB, der også inkluderer kystvagten og grænsepolitiet, er i første omgang ved at få bygget tre nye arktiske patruljeskibe til brug i den vestlige del af Arktis. Det første skib, Polyarnaya Zvezda, blev leveret til FSB i Murmansk i januar i år. Skibene er 93 meter lange, 15 meter brede og har en tonnage på 3.200 tons. De kan sejle op til 20 knob og være på havet i op til 60 dage af gangen. De kan sejle gennem 80 centimeter tyk is og er udstyret med en tung maskinkanon samt en artillerienhed. Skibene har desuden et helidæk og en hangar til en helikopter.

I juni sidste år fik FSB formelt det fulde ansvar for at håndhæve lov og orden i de arktiske farvande og i Nordøstpassagen. Tidligere havde håndhævelsen af russisk lov i området ligget i hænderne på blandt andre fiskerikontrollen, forskellige domstole, transportmyndighederne og sågar landets katastrofeministerium. I 2013 endte FSB i en konflikt med en gruppe Greenpeace-aktivister, der protesterede ved Prirazlomnaya-olieplatformen i Pechora Havet.

Militære anlæg

Nagurskoye-basen i Franz Josef Land-øgruppen blev erklæret operativ sidste år.
Nagurskoye-basen i Franz Josef Land-øgruppen blev erklæret operativ sidste år.

Som Arktisk Nyt kunne berette fornylig, så vil det russiske forsvarsministerium i 2017 være bygherre på mere end 100 byggeprojekter i den arkitiske del af Rusland. Det skrev nyhedsbureauet RIA Novosti på baggrund af en statement fra det russiske forsvarsministeriums informationsafdeling. Projekterne vil primært blive gennemført på 10 baser, som Rusland er i gang med at udbygge eller genåbne på Franz Joseph Land, Novaya Zemlya, Sredny Island, Cape Schmidt, Wrangel Island og Kotelny Island samt på det russiske fastland. Allerede i dag er mere end 200 køretøjer og næsten 1.000 mand i fuld sving med byggearbejdet.

Dertil kommer en række nye grænseposter, som den russiske sikkerhedstjeneste FSB er ved at opføre, samt en række kystredningsstationer, som det russiske katastrofeministerium er ved at etablere. De to første er taget i brug og yderligere otte er på vej. Stationerne indeholder brandslukningsberedskab, redningsberedskab med køretøjer og både, anløbskaj og træningsfaciliteter. De primære opgaver vil blive søredning og olieforureningsbekæmpelse langs Nordøstpassagen.

Summasummarum. Rusland er i fuld gang med en oprustning af både direkte militære og kystvagtsmæssige kapaciteter for at gøre landet i stand til at håndtere den øgede mængde skibstrafik, som man håber på vil komme i Nordøstpassagen i takt med at isen smelter. Både for at kunne bane vej gennem isen, for kunne komme nødstedte skibe til undsætning og for at kunne bekæmpe olieforurening, men også for at kunne hævde russisk suverænitet og håndhæve lov og orden. Så det kan godt være vi synes Norge og især Canada investerer massivt i arktiske kapaciteter. Men Rusland gør det endnu mere massivt. Både til lands, til vands og i luften.

Rusland gennemførte i marts 2015 en enorm militærøvelse i Arktis med 80.000 soldater, 220 fly, 41 skibe og 15 ubåde. Foto: Det russiske forsvarsministerium.
Rusland gennemførte i marts 2015 en enorm militærøvelse i Arktis med 80.000 soldater, 220 fly, 41 skibe og 15 ubåde. Foto: Det russiske forsvarsministerium.

About Af Andreas Krog 178 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*