USA: Krav på sejlruter det største problem i Arktis

Foto: NOAA / Wikimedia

I en opdateret version af det amerikanske forsvarsministeriums strategi for Arktis, peger ministeriet på Canada og Ruslands krav på at bestemme over sejlruter, som det største problem i Arktis.

Canada mener at alle havområder indenfor Canadas øer i Arktis er internt canadisk farvand, som andre landes skibe skal have Canadas tilladelse til at besejle. Det inkluderer Nordvestpassagen, som USA betragter som et internationalt stræde, hvor alle frit kan sejle. Rusland hævder også, at tre internationale stræder på Nordøstpassagen er internt russisk farvand, som det kræver en tilladelse at sejle igennem.

Sejltruter
USA har protesteret over Canada og Ruslands maritime krav og anerkender dem ikke. Det amerikanske forsvarsministerium forventer ikke at parterne når til enighed lige foreløbig.

“Dette vil sandsynligvis fortsat være et spørgsmål, som USA og en række andre nationer vil fortsætte med at være uenig med Canada og Rusland om,” skriver det amerikanske forsvarsministerium i strategien, der formelt hedder “Report to Congress on Strategy to Protect United States National Security Interests in the Arctic Region” og blev afleveret til det amerikanske senats “Armed Services Committee” i sidste uge.

Stigende geopolitisk betydning
Strategien er en opdatering af det amerikanske forsvarsministeriums Arktis-strategi fra 2013, der af kritikere er blevet kaldt ikke andet end en brochure. Således forholdt “National Strategy for the Arctic Region” fra 2013 sig slet ikke til den sikkerhedspolitiske situation i Arktis og potentielle konfliktområder. Det gør 2016-strategien.

Foruden Canada og Ruslands krav på havområderne, så peger USA også på, at isens smelten og åbningen af nye sejlruter på mellemlang og lang sigt kan føre til strid mellem arktiske og ikke-arktiske nationer. Det kan være over ting som adgang til sejlruter og naturressourcer og den generelle indflydelse på et område med stigende geopolitisk betydning.

Aner ikke hvad der foregår
Strategien gennemgår blandt andet de øvrige arktiske nationers tilgang til Arktis. Om Danmark skriver det amerikanske forsvarsministerium blandt andet:

“The Kingdom of Denmark has limited domain awareness and response capacity due to the vastness of the region and a comparative lack of assets, infrastructure, and investment.”

Kort sagt. Danmark aner ikke hvad der foregår og har ikke de samme “assets” og den samme infrastruktur som de andre arktiske lande. Og Danmark foretager heller ikke investeringer på samme niveau.

Mens Rusland er i fuld gang med at opbygge en hel stribe af kystredningsstationer langs Nordøstpassagen, så har Danmark ifølge amerikanerne klart signaleret, at skibe i nød i farvandene omkring Grønland ikke nødvendigvis kan forvente hjælp.

“Although stating that regional maritime security is a priority, in 2016 the Danish government cautioned commercial shipping and cruise lines about the harsh operating conditions and limited SAR assets in the region, implying that Danish defense forces may not be available for emergency assistance,” skriver forsvarsministeriet i den opdaterede Arktis-strategi.

Ikke perfekt
Den opdaterede amerikanske arktis-strategi blev udarbejdet på opfordring fra den republikanske senator Dan Sullivan fra Alaska og den uafhængige senator Angus King fra Maine, der sammen stod bag en tilføjelse til “National Defense Authorization Act” for 2016. I tilføjelsen forlangte de “an updated military strategy for the protection of United States national security interests in the Arctic region.”

En sådan strategi skulle indeholde:

“a description of operational plans and associated military requirements for the protection of United States national security interests in the Arctic region, including United States citizens, territory, freedom of navigation, and economic and trade interests.”

Dan Sullivan glæder sig over at strategien nu er blevet udarbejdet. Han er dog ikke helt tilfreds:

“While this strategy is not perfect – including a failure to offer how best to counter the common threat it identifies – it is a dramatic improvement from the 2013 version which was more platitudes and pictures than actual substance. I am hopeful that the entire Department of Defense, our new President, and the country will take a serious look at this document and begin to formulate how our country will safeguard our interests, and that of our allies, in this strategically-important region. We are an Arctic nation and with this important strategy, we are starting to act like one,” siger Dan Sullivan.

Angus King mener der er brug for en bredere amerikansk politik for Arktis:

“This strategy, however, is only one component of what must become a broader policy that addresses all of our Arctic interests and it is up to Congress and the new Administration to develop and implement that comprehensive policy in an expedited manner. If we do not, we risk ceding our influence in the Arctic to others who may not share our objectives.”

About Af Andreas Krog 116 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*