Beskeden dansk militær tilstedeværelse i Arktis

Sirius-Patruljen på patrulje i Nordøstgrønland. Foto: Bo Eriksen. Siriuspatruljen 2008-2009

Hvad har Danmark egentlig af militære kapaciteter i Arktis? Og hvad forventer vi at have i fremtiden? Efter at have været rundt om Norges, Canadas, USA’s og Ruslands militære kapaciteter er tiden nu kommet til at vende blikket mod os selv i Arktisk Nyt’s lille serie, der gerne skulle give et overblik over ”styrkeforholdet” og de fem arktiske kyststaters tilstedeværelse i regionen.

Det danske forsvars aktiviteter i Arktis ledes i dag fra Arktisk Kommando i Nuuk med et mindre forbindelseselement i Tórshavn og ved Thule Air Base.

Derudover råder man over enheder i Kangerlussauq (Luftgruppe Vest), Station Nord, Mestersvig, Siriuspatruljen i Daneborg samt på Flyvestation Aalborg (Uddannelses- og vedligeholdelsessektion).

Større rækkevidde
Arktisk Kommando har rådighed over en række af Forsvarets skibe og typisk er der konstant to inspektionsskibe af Thetis-klassen samt et eller to inspektionsfartøjer af Knud Rasmussen-klassen til rådighed, der alle er konstrueret til at sejle i Arktis. Derudover råder man over en ældre inspektionskutter, som erstattes i løbet af i år af inspektionsskibet Lauge Koch, der bliver det tredje skib af Knud Rasmussen-klassen.

Inspektionsskibet Hvidbjørnen Foto: Søværnets Operative Kommando
Inspektionsskibet Hvidbjørnen Foto: Søværnets Operative Kommando
Skibene i Thetis-klassen har en helikopter af typen Lynx om bord, der er ved at blive udskiftet med nye helikoptere af typen MH-60R Seahawk, som har væsentlig større rækkevidde og er udstyret med flere sensorer.

Skibene i Knud Rasmussen-klassen har helikopterplatform, men ingen hangar og derfor ingen fast helikopter om bord.

Luftgruppe Vest råder periodevist over et af flyvevåbenets Challenger-fly eller et Hercules-fly, mens Siriuspatruljen råder over ca. 12 mand og varetager suverænitetshævdelse og politimyndighed i hele Nordøstgrønland.

Desuden har Forsvaret to vagter på Mestersvig og Station Nord med en fast bemanding på henholdsvis to og seks mand. Stationernes funktion er primært agere som nødlandingspladser. Station Nord bruges desuden som ”stopover” for Sirius-Patruljen, ligesom Aarhus Universitet har en forskningsstation på stationen.

Udrustet til indsættelse
Derudover har Forsvaret etableret en såkaldt Arktisk Beredskabsstyrke, der situationsbestemt sammensættes af bidrag fra hele Forsvaret samt Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen i det omfang, disse bidrag er udrustet og øvet m.m. til den midlertidige indsættelse i Arktis.

Arktisk Beredskabsstyrke skal kunne styrke Arktisk Kommandos opgaveløsning i afgrænsede områder og perioder. Arktisk Beredskabsstyrke sammensættes i en midlertidig periode og fra gang til gang af de enheder i Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, der kan indsættes i Arktis, men ikke opholder sig i området til daglig. Der er således udpeget enheder, der i givet fald vil kunne transporteres fra Danmark til Grønland eller Færøerne og indsættes dér under ledelse af Arktisk Kommando.

Arktisk Beredskabsstyrkes opgavekompleks omfatter en styrkelse af Forsvarets indsats ved katastrofesituationer (skibsulykker, olieforurening mv.) og suverænitetshævdelse i Arktis. Arbejdet med klargøring og forberedelse af Arktisk Beredskabsstyrke ledes af en koordinationsgruppe, der er forankret i Den Værnsfælles Forsvarskommando, og har deltagelse fra store dele af ministerområdet. Når styrken indsættes, sker det under ledelse af Arktisk Kommando.

Dertil kommer et helikopterberedskab med to helikoptere på Grønlands vestkyst. Det drives af Air Greenland.

Forsvarets opgaveløsning i Arktis beløber sig til omkring 875 mio. kroner om året.

En af Danmarks nye MH-60R Seahawk-helikoptere. Foto: Forsvarsgalleriet.
En af Danmarks nye MH-60R Seahawk-helikoptere. Foto: Forsvarsgalleriet.
I fremtiden
I den nære fremtid er det tredje skib i Knud Rasmussen-klassen, Lauge Koch, den væsentligste kapacitetstilførsel. Ved indgåelsen af det nuværende forsvarsforlig blev det besluttet, at de to første inspektionsfartøjer af Knud Rasmussen-klassen udrustes med samme moderne ildledelsessystem til retning af kanonen, som Lauge Koch leveres med.

De nye MH-60R Seahawk helikoptere er også et stort skridt fremad. De ni nye Seahawk-helikoptere vil først blive taget i brug i Arktis og derefter i internationale operationer. Seahawk-kapaciteten er dimensioneret til konstant at have to helikoptere udstationeret på inspektionsskibe i Arktis. I dag er det i praksis alene muligt at have en enkelt Lynx-helikopter udstationeret i området, så introduktionen af Seahawk vil medføre en fordobling af kapaciteten i det arktiske område.

Desuden er det besluttet at etablere satellitovervågning, så Arktisk Kommando og det øvrige danske forsvar kan få det situationsbillede, som man ikke har i dag. Og endelig så får kommandoen rådighed over Challenger-flyene i en længere periode end de 10 dage om måneden, som det er tilfældet i dag.

Langt efter NATO-partnerne
Danmarks militære tilstedeværelse i Arktis er slet ikke på højde med Ruslands. Det er der ingen lande der er. Men vi er også langt efter NATO-partnerne Canada og Norge. Det hænger til dels sammen med at Canada er et større land med en større andel af befolkningen bosiddende i Arktis, og at Norge er et rigere land, der har et forsvarsbudget, der er dobbelt så stort som det danske. Desuden har Norge udpeget Rusland som trussel nummer ét og stort set hele det norske forsvar bygges op ud fra det. Det er derfor vi har set Norge investere milliardbeløb i antiubåds-fly, ubåde og et nyt stort spionskib.

En del af forklaringen skal nok også findes i at Danmark har haft travlt med at deltage i internationale operationer under varmere himmelstrøg. Og at man ikke har fundet det nødvendigt at tilføre mere kapacitet til Arktis. Og det er det nok heller ikke med den nuværende situation. Men det er nødvendigt, at en styrkelse af de militære kapaciteter i Arktis kommer til at indgå i det kommende forsvarsforlig, så man har det nødvendige materiel den dag isen er forsvundet. Og den dag Nordpolen er dansk territorium…

About Af Andreas Krog 101 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*