Danmark praktisk taget blind i Arktis

Russiske, amerikanske, canadiske og norske kampfly kan i princippet overflyve Grønland og krænke dansk suverænitet på daglig basis, ligesom fremmede landes soldater i princippet kan patruljere og slå lejr på indlandsisen uden at vi ville opdage det.

Danmark har godt nok været militært tilstede på Grønland siden det 17. århundrede, men vi er praktisk taget blinde i Arktis. Vi ved kun meget lidt om hvad der foregår på vores territorium og i vores luftrum. Og vi har meget svært ved at opdage det, hvis andre lande krænker vores suverænitet.

”Sammenfattende kan det konstateres, at Forsvaret i dag ikke råder over et dækkende situationsbillede i det arktiske område, ligesom der i overvågningen ikke anvendes satellitter eller undervandssensorer,” fremgår det af rapporten ”Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis”, som blev offentliggjort sidste år.

Forudsætningen for at Forsvaret kan løse opgaver i relation til suverænitetshævdelse, eftersøgnings- og redningstjeneste, havmiljø, støtte til politi, fiskeriinspektion og en lang række andre opgaver er ellers, at man har et situationsbillede, der kan skabe et t overblik over situationen til lands, til vands og i luften. Det gælder uanset om vi taler om Grønland eller Danmark.

Rapporten peger på, at det blandt andet gør det muligt at opdage andre landes militære enheder:

”Et kontinuerligt opdateret situationsbillede muliggør endvidere, at afvigelser fra det normale aktivitetsmønster i området, fx af militære enheder, kan erkendes.”

Problemet er imidlertid, at Forsvarets overvågning af det arktiske område i dag primært er baseret på de lokale observationer, som Forsvarets skibe, fly og slædepatruljer gennemfører i de områder, hvor de patruljerer. På grund af det begrænsede antal enheder og områdets enorme udstrækning er der ikke adgang til et sammenhængende billede af situationen i Arktisk Kommandos ansvarsområde.

Der er endvidere ikke etableret kommunikationssystemer til videresendelse og udveksling af de lokale situationsbilleder, som det enkelte skib eller fly skaber, ligesom Arktisk Kommando ikke er bemandet til at opbygge og anvende et samlet elektronisk situationsbillede. Meldinger fra enhederne sker alene over radio eller telefon i form af mundtlige meldinger, fremgår det af rapporten.

”Den beskrevne situation gælder både til lands, til vands og i luften, idet der dog ikke gennemføres nogen overvågning af luftrummet eller af eventuelle aktiviteter under havets overflade,” fremgår det af rapporten om Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis.

Ejnar Mikkelsen ved isbræ. Foto: Forsvarsgalleriet
Ejnar Mikkelsen ved isbræ. Foto: Forsvarsgalleriet
Gå fem år
Konkret varetages Forsvarets overvågning af det danske kongeriges del af Arktis i dag på tre måder. Den ene er patruljer med 1-2 skibe af Thetis-klassen og 1-2 skibe af Knud Rasmussen-klassen samt 1-2 helikoptere baseret på Thetis-skibene. Skibene er beregnet til sejlads i is, men især om vinteren er der store begrænsninger i hvor langt mod nord skibene kan sejle.

Slædepatruljen Sirius overvåger endvidere kyststrækningen i det nord- østgrønlandske område. Patruljen råder over ca. 12 mand og varetager suverænitetshævdelse og politimyndighed i hele Nordøstgrønland. Patruljerne planlægges, så det kystnære operationsområde dækkes i løbet af fem år, og der kan således gå fem år mellem et kystområde afpatruljeres.

Og endelig så råder Arktisk Kommando over et Challenger-fly i ca. 10 dage om måneden til løsning af en række opgaver i Arktisk Kommandos ansvarsområde, herunder overvågning.

Skibene, hundeslæderne og flyet patruljerer dog primært i de områder, hvor der erfaringsmæssigt er størst aktivitet og dermed størst behov for Forsvarets opgaveløsning. Opgaveløsningen er derfor i høj grad lokal og baseret på forudbestemte patruljeområder og -ruter.

I Nord- og Nordøstgrønland, der er ubeboet bortset fra Forsvarets stationer Mestersvig og Station Nord samt den civile vejrstation Danmarkshavn, udgør Slædepatruljen Sirius den eneste kontinuerlige militære tilstedeværelse i dette vidtstrakte område. Så i teorien kunne en fremmed magt etablere en militærbase her og gemme sig i op til fem år.

Kampfly på tale
Brug af satellitovervågning er ifølge rapporten den mest oplagte måde at få et situationsbillede på. Men rapporten peger også på andre måder, der kan kombineres med satellitterne:

”På baggrund af analysen er det derudover vurderingen, at oplagte styrkelser af området på kort sigt drejer sig om at samarbejde med Canada vedrørende forsøg med stationære undervandslyttesystemer samt undersøgelse af mulighederne for at samarbejde med USA om undervandsovervågning i relation til det amerikanske SOSUS-system (Sound Surveillance System).”

Kampfly kunne også komme på tale:

”Det fremgår af analysen, at kampfly vil kunne løse en række vigtige arktiske opgaver, herunder i relation til overvågning og suverænitetsopgaven. Det skal bemærkes, at der er tale om anvendelse af en eksisterende kapacitet, hvorfor de økonomiske omkostninger ved en arktisk anvendelse er begrænsede. Endelig er der især på Island gode faciliteter, som flyene kan anvendes fra.”

Et af Forsvarets fire Challenger-fly.
Et af Forsvarets fire Challenger-fly.
Får øjnene op
Helt så langt er de danske politikere dog ikke parate til at gå endnu. I december sidste år indgik Forsvarsforligskredsen en aftale om den fremtidige opgaveløsning i Arktis. Det var udmøntningen af anbefalingerne i rapporten om Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis.

Her blev der afsat i alt 77,5 mio. kroner i 2016-2018 til styrkelse af overvågningen i Arktis. 48,5 mio. kroner til etablering af satellitovervågning, herunder af skibstrafik, havmiljø og aktivitet til lands samt etablering af luftrumsovervågning baseret på eksisterende radar- og lufttrafikoplysninger og deltagelse i internationale samarbejder om udveksling af arktiske overvågningsdata, herunder med USA, Canada, Norge og Island.

Desuden blev der afsat 17 mio. kroner til billedopbygning og 12 mio. kroner til styrket flyovervågning gennem øget tilstedeværelse af Challenger-fly.

Så inden længe får Danmark formentlig øjnene op for hvad der sker eller ikke sker i luftrummet over Grønland.

About Af Andreas Krog 116 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*