Speciale: Kortsigtet dansk Rusland-strategi i Arktis

Norge har en helt anden bevidsthed om Rusland, end vi har i Danmark. Nordmændene prioriterer dialog med russerne, engagerer sig i hyppig kontakt og er vant til at interagere med Rusland – både formelt og uformelt – hvorimod Danmark i eksempelvis arbejdet med Kontinentalsokkelprojektet har haft et snævert fokus på videnskabelig data frem for dialog. En kortsigtet strategi, der ikke fremstår særlig smart i forhold til den norske mere langsigtede tilgang.

Det er en af konklusionerne i et speciale på statskundskab på Københavns Universitet, der omhandler Danmark og Norges udenrigspolitik i forhold til Rusland i Arktis. Specialet er skrevet af Edith Lauglo Endsjø er BA i Statskundskab samt arktisk redaktør og tidligere chefredaktør for magasinet RÆSON.

God kemi
Edith Lauglo Endsjø har set på hvordan Danmark og Norge agerer overfor Rusland i forsøget på at opnå indflydelse ved at optræde som lobbyist.

I Norge har man gennem generationer med succes arbejdet med en såkaldt kompromiskultur overfor Rusland. Fælles interesser har lagt bunden for det gode samarbejde, der blandt andet har ført til en løsning uenighederne om forvaltningen af fiskeressourcerne i Barentshavet. En forvaltning, der har fungeret upåvirket af både Den Kolde Krig og det kølige forhold mellem Rusland og Vesten efter Ruslands annektering af Krim i 2014.

Desuden har en helt lavpraktisk ting som god kemi mellem enkeltpersoner haft betydning for forholdet mellem de to lande.

”Samarbejdsrelationerne over landegrænsen har været præget af ”god personkjemi” og det faktum, at mange medlemmer i både den norske og den russiske delegation har været med gennem en årrække. Man har med andre ord opbygget et venskabeligt og personligt netværk gennem fire tiår, og denne lobbystrategi har bidraget til et løbende godt forhandlingsklima,” påpeger Edith Lauglo Endsjø i specialet ”Slår den arktiske fred revner? Danmark og Norges udenrigspolitik i forhold til Rusland i Arktis”.

Snævert fokus
I Danmark har vi ifølge Edith Lauglo Endsjø grebet tingene anderledes an.

”I Danmark har det tilsyneladende været et snævert fokus i arbejdet med Kontinentalsokkelprojektet, hvor man udelukkende har prioriteret videnskabelig data frem for dialog.”

”(…) det lader ikke til, at Danmark har haft blik for russiske præferencer eller taget hensyn til, at Nordpolen betyder rigtig meget for Rusland,” skriver Edith Lauglo Endsjø og peger på, at den russiske miljø- og råstofminister i september 2016 udtrykte et ønske om bilateral forhandling mellem Danmark og Rusland vedrørende kravene på havbunden under Nordpolen. Det blev kategorisk afvist af daværende udenrigsminister Kristian Jensen.

Mere proaktiv rolle
Hun tøver ikke med at betegne den danske strategi som kortsigtet.

”(…) det lader til, at Norges udenrigspolitiske strategi er mere ”smart” end den danske, da den er lavet med blik på de geopolitiske realiteter i et langsigtet perspektiv, mens den danske strategi fremstår noget kortsigtet. Norge har imidlertid haft den store fordel, at de fælles økonomiske interesser mellem Norge og Rusland har været åbenbare, hvilket har givet et godt udgangspunkt for samarbejde. Forholdet mellem Danmark og Rusland kunne i det lys set anderledes ud, hvis Danmark havde taget en mere proaktiv rolle med hensyn til at finde et kompromis vedrørende kravene på Nordpolen,” skriver Edith Lauglo Endsjø.

Hun peger på, at der intet juridisk er til hinder for, at Danmark og Rusland (og eventuelt Canada) indleder bilaterale forhandlinger om havbunden allerede nu. Det er dog som nævnt blevet afvist af Danmark.

Foruden rollerne som lobbyister, så har Edith Lauglo Endsjø også set på hvordan Norge og Danmark øver indflydelse på Rusland ved at agere som såkaldte nyttemaksimerende forhandlere og normentreprenører. Mere om det i senere indlæg.

About Af Andreas Krog 101 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*