Database over arktisk redningsudstyr klar

På vegne af det danske politi opretholder Air Greenland et SAR-beredskab med to S-61 helikoptere. Foto: Søren Lund / Air Greenland.

Hvis et krydstogtskib støder på et isbjerg i en fjord i Grønland eller hvis en efterforskningsplatform en dag lækker olie ud i de grønlandske farvande, så kan chefen for det danske forsvars arktiske kommando, Kim Jesper Jørgensen, fremover slå op i en database og se hvad de andre lande i Arktisk har af materiel, som det kunne være nyttigt at rekvirere til at dæmme op for den helt store katastrofe. Det kan være alt fra skibe og fly til flydespærringer, nødrationer og overlevelsesudstyr.

Databasen er udarbejdet i regi af Arktisk Råd og på et møde i Fairbanks i Alaska blev højtstående embedsmænd fra rådets otte medlemslande orienteret om den nye database, som The Emergency Prevention, Preparedness and Response Working Group har stået for at få opbygget.

De otte medlemslandes arktiske ambassadører er samlet i Fairbanks for at forberede et møde på ministerniveau i Arktisk Råd til maj. Det vil også blive afholdt i Fairbanks og markere skiftet fra et amerikansk til et finsk formandsskab for rådet, der sidste år kunne fejre 20 års jubilæum. Danmark, Norge, Canada, USA, Rusland, Finland, Sverige og Island er fuldgyldige medlemmer, mens en række oprindelige folks organisationer er med på sidelinjen. Kina, Frankrig, Tyskland, Indien, Italien, Japan, Sydkorea, Holland, Polen, Singapore, Spanien og Storbritannien er observatører. Det har Tyrkiet og EU søgt om også at blive. EU har tidligere søgt, men blev afvist i 2013, da flere af de otte medlemslande ikke var enige i EU’s forbud mod sæljagt.

De arktiske ambassadører samles cirka hvert halve år, mens ministrene samles hvert andet år.

På ambassadørmødet var der også orienteringer om:

– The “State of the Arctic Marine Biodiversity Report,” a comprehensive report on the status and trends of marine biodiversity and monitoring in Arctic marine areas,

– The “Arctic Protected Areas Indicator Report,” an inventory of terrestrial and marine protected areas that summarizes the status and trends towards achieving global protected area targets,

– The “Arctic Regional Reception Facilities Plan,” a proposed waste management plan for ship-generated wastes intended to help the Arctic States meet their obligations under the International Maritime Organization (IMO) and standards linked to the new Polar Code,

– Survey results and policy recommendations on the OneHealth approach,

– An update of the report “Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic,” and

– A project to reduce emissions of black carbon from a diesel-fueled, off-grid power source at a reindeer farm in the Russian Arctic.

About Af Andreas Krog 101 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*