”Grønlandskortet” findes og kan få betydning igen

Under den kolde krig havde det stor betydning. De senere år har det ikke haft så stor betydning. Men i de kommende år kan Danmarks såkaldte ”Grønlandskort” overfor USA igen få strategisk betydning. Især hvis vi vælger at optimere kortets værdi og gør op med det tabu, som omgiver kortet.

Det er nogle af konklusionerne i den helt nye rapport “Grønlandskortet – Arktis’ betydning for Danmarks indflydelse i USA“, skrevet af Anders Henriksen og Jon Rahbek-Clemmensen fra Center for militære studier ved Københavns Universitet.

Kortet skal forstås som den betydning Grønland har og de fordele Grønland giver for Danmark i forholdet til USA.

Bevare Danmarks position
De to forskere starter med at konkludere, at kortet findes og blev brugt flittigt under den kolde krig:

”Et kig i historiebøgerne viser, at Danmarks villighed til at lade USA opbygge og opretholde militære installationer i Grønland under den kolde krig gav Danmark et særligt ”Grønlandskort”, som skiftende regeringer kunne ”spille” for at opnå konkrete fordele i USA og i NATO.”

Og de er ikke tvivl om at kortet blev brugt til at afbøde amerikansk kritik:

”Historikere har debatteret, hvor vigtigt ”Grønlandskortet” var under den kolde krig, men der er bred enighed om, at Grønland var med til at bevare Danmarks position i NATO, selvom Danmark ikke levede op til de målsætninger, som NATO havde opstillet for staternes bidrag.30 For at afbøde den værste amerikanske kritik af de lave danske forsvarsudgifter hævdede skiftende danske regeringer, at der i beregningen af det danske bidrag skulle tages højde for andre danske ydelser af værdi for den vestlige alliance, herunder den høje danske ulandsbistand og det danske bloktilskud til Grønland.”

Kortet mistede dog betydelig værdi, da den kolde krig sluttede:

”Selvom man kan konkludere, at Grønlandskortet gjorde Danmark immun over for den værste kritik af de lave danske forsvarsudgifter under den kolde krig, er det til gengæld også vores klare indtryk, at tingene har ændret sig markant efter ophøret af den kolde krig.

Der var således ingen af de danskere eller amerikanere, vi interviewede til denne rapport, herunder flere tidligere danske udenrigsministre, der gav udtryk for, at den danske velvillighed over for USA’s tilstedeværelse i Grønland fortsat indgår i debatten om størrelsen af det samlede danske bidrag til NATO. Grønlandskortet lader med andre ord ikke længere til at være noget, man fra dansk side forsøger at lægge på bordet i NATO,” skriver Anders Henriksen og Jon Rahbek-Clemmensen, der har interviewet 35 nuværende og forhenværende politikere (herunder fire tidligere danske udenrigsministre og en tidligere dansk forsvarsminister), embedsmænd og eksperter fra Danmark, Grønland og USA.

Omdømme som “free rider”
Der er ifølge de to forskere primært to forklaringer på at ”Grønlandskortet” har langt mindre værdi i dag.

”Den første har at gøre med det forhold, at de amerikanske baser i Grønland, (…), ganske enkelt ikke er af lige så stor strategisk betydning for USA som under den kolde krig. Med ophøret af den kolde krig faldt den strategiske betydning af de militære anlæg i Grønland, herunder radaren i Thule, betragteligt, og Washington ser som nævnt ikke for nuværende nogen større sikkerhedspolitiske trusler i Nordatlanten.”

”Den anden væsentlige forklaring på, at Grønlandskortet ikke længere lader til at spille nogen rolle i NATO-sammenhæng, er, at Danmark ikke har behov for at spille kortet. Under den kolde krig skulle Grønlandskortet som nævnt kompensere for Danmarks omdømme som en ”free rider”, der ikke bidrog tilstrækkeligt til NATO og det kollektive forsvar. Men, som tidligere forskning har vist, har den aktivistiske danske udenrigspolitik og skiftende danske regeringers villighed til at sende danske militære bidrag til diverse militære operationer i Mellemøsten, Centralasien og Nordafrika forbedret Danmarks renommé som en loyal allieret i USA og i NATO.”

Det betyder dog ikke, at Danmark blot skal lade kortet ligge i skuffen og lade det totalt udvande. Nej, i stedet bør Danmark nok snarere arbejde for at styrke kortets værdi. For med udviklingen i Arktis og en eventuel ændring i USA’s prioriteringer, så kan kortet om få år blive en vigtig strategisk trumf i det transatlantiske forhold, mener de to forskere.

Kopiere Norge
Kortets værdi kan optimeres på flere forskellige måder på samme tid. Anders Henriksen og Jon Rahbek-Clemmensen opstiller fire forskellige ting man kan arbejde med:

”For det første synes der som anbefalet i Peter Taksøe-Jensens udenrigspolitiske udredning på det helt generelle plan at være behov for at øge fokus på Arktis og tilføre området flere ressourcer. Vores danske interviewpersoner pegede på, at mangel på ressourcer er med til at begrænse samarbejdet mellem Danmark og USA i Arktis.”

De anbefaler derfor at Danmark kopiere den måde som Norge gennem flere årtier har arbejdet med at påvirke den arktiske dagsorden i USA. Danske politikere, embedsmænd og eksperter med speciale i Arktis skal oftere til Washington D.C. for at udbrede det gode budskab om Arktis og Grønland. Og så bør Udenrigsministeriet arrangere en årlig Grønlandstur for amerikanske politikere, journalister og embedsmænd. Gerne dem, som er på vej op. Ifølge forskerne så var Hillray Clintons tur til den norske ø Svalbard i 2004 stærkt medvirkende til at hun havde stor fokus på Arktis i sin tid som udenrigsminister.

Og så bør Danmark diskutere med sig selv hvordan kortet skal spilles:

”For det andet kan man med fordel styrke den ”strategiske samtale” om Arktis. Flere af vores interviewpersoner fremhævede, at der mangler en klar strategisk diskussion af, hvordan man kan spille Grønlandskortet i Washington, og hvad man vil have ud af USA. Uden en klar strategi er der en tendens til ad hoc-løsninger og manglende fokus i forskellige dele af det danske embedsværk. Denne anbefaling er dog ikke kun relevant for Danmark. Også Grønland kan med fordel udvikle klarere idéer om, hvad Nuuk ønsker af Danmark og USA. Udviklingen af en strategisk kultur i Nuuk vil styrke Rigsfællesskabet.”

Frygt for at fornærme Grønland
Netop Rigsfællesskabet og det lettere betændte forhold mellem Danmark og Grønland er en form for ”elefanten i rummet”. Det forhold skal forbedres, hvis der skal kunne tales arktisk strategi og strategi for ”kortspillet”.

”For det tredje er en af forudsætningerne for en bedre strategisk samtale, at forholdet mellem Danmark og Grønland styrkes. Frygten for at fornærme Grønland er med til at begrænse den danske strategiske debat om Arktis,” skriver Anders Henriksen og Jon Rahbek-Clemmensen.

De leverer et par bud på hvordan forholdet kan forbedres. Et af dem er en minister:

”Et godt første skridt vil derfor være, at Danmark yder en større indsats for at skabe en bedre fælles forståelse for disse forhold, bl.a. ved mere systematisk at inddrage grønlandske myndigheder og særligt politikere fra det grønlandske landsting. Vi anbefaler derfor, at man opretter en koordinerende funktion – f.eks. en minister for Arktis eller Rigsfællesskabet – der har til opgave at sikre, at Grønland bliver inddraget, og at der bliver udtænkt nye måder, hvorpå Grønland kan blive involveret i de relevante processer.”

Og så skal der i stigende lyttes til de grønlandske politikere:

”Vi anbefaler også, at Folketingets udvalg, særligt de udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg, i højere grad inviterer og hører grønlandske politikere, og at processen omkring opdateringen af den kommende Rigsfællesskabets Arktisstrategi (den nuværende udløber i 2020) aktivt inddrager Grønland og konkret forholder sig til, hvordan grønlandske politikere og myndigheder kan blive inddraget i beslutningsprocesser.”

Modvilje mod at tale om kortet
Endelig så skal der tages et opgør med hele tabuet omkring ”Grønlandskortet”, mener forskerne.

”For det fjerde vil det styrke Rigsfællesskabet, hvis man gør op med det tabu, der omgiver Grønlandskortet. Alle er klar over, at kortet eksisterer, men der er blandt danske embedsmænd og beslutningstagere alligevel en generel modvilje mod at omtale det af frygt for at fremmedgøre eller fornærme Grønland.”

Den frygt gør bare det hele værre og forstærker mistilliden i Rigsfællesskabet, påpeger Anders Henriksen og Jon Rahbek-Clemmensen.

”Vi føler os (…) på sikker grund, når vi konkluderer, at Rigsfællesskabet med fordel kan arbejde for en mere åben dialog om Grønlandskortet.”

Konkrete anbefalinger
Rapporten kommer med syv konkrete anbefalinger delt op i to hovedelementer:

Dansk Arktisdiplomati
1. Danmarks fokus på Arktis bør øges, og området bør tilføres flere ressourcer.

2. Danmark bør, med inspiration fra Norge, i højere grad aktivt forsøge at sætte Arktis på dagsordenen i USA, især i forhold til Kongressen og amerikanske tænketanke. Danmark kan med fordel gøre mere for at bringe danske politikere, embedsmænd og eksperter med speciale i Arktis til relevante arrangementer i Washington D.C., hvor personer fra den amerikanske administration, Kongressen og tænketanke deltager.

3. Danmark bør arrangere en årlig tur til Grønland for relevante amerikanske politikere, embedsmænd, journalister og eksperter efter norsk model.

Rigsfællesskabets processer
4. Danmark og Grønland bør begge have som mål, at den strategiske kultur i Nuuk styrkes.

5. Der bør oprettes en koordinerende funktion – f.eks. en minister for Arktis eller Rigsfællesskabet – der kan sikre, at Grønland bliver inddraget, og at der bliver udtænkt nye måder, hvorpå Grønland kan blive involveret i de relevante processer.

6. Grønlandske myndigheder og særligt politikere fra det grønlandske Landsting bør inddrages mere systematisk. Folketingets udvalg, særligt de udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg, bør i højere grad invitere og høre grønlandske politikere.

7. Danmark og Grønland bør gøre op med det tabu, der omgiver ”Grønlandskortet”. Konkret bør Rigsfællesskabets Arktisstrategi opdateres, så rigsdelenes interesser og beslutningsprocesserne internt i Rigsfællesskabet inddrages. Grønland og Færøerne bør inddrages aktivt i strategiprocessen.

About Af Andreas Krog 101 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

1 Comment on ”Grønlandskortet” findes og kan få betydning igen

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*