EU-Parlament afviser forbud mod arktisk olieudvinding

Eni Norge's Goliat-platform er indtil videre den eneste olieplatform i Barentshavet. Foto: Eni Norge.

Med 180 stemmer for og 414 stemmer imod blev et ikke-bindende forslag om, at EU-Kommissionen skal arbejde for et totalt forbud mod olie- og gasudvinding i Arktis, nedstemt i Europaparlamentet i sidste uge.

En symbolsk afstemning, der dog kan tolkes som et vigtigt signal om EU’s fremtidige approach til at beskytte den arktiske region.

De europaparlamentarikere, der var tilhængere af forbuddet, mente, at EU behøver en strategi for den fremtidige udvikling i en region, som bliver kraftigt påvirket af klimaforandringer. Og hvor der sandsynligvis er større uudnyttede oliereserver end i Saudi-Arabien og hvor lande som Rusland, USA, Canada og Norge sammen med EU-landene Sverige, Finland og Danmark slår deres folder.

Norge har protesteret voldsomt mod forslaget, ligesom blandt andet danske parlamentarikere også har protesteret. Som et kompromis mellem tilhængerne af forbuddet og modstanderne samt Norge blev, at EU-Parlamentet opfordrede til et forbud i regionens isfyldte farvande. En formulering, der kunne tilfredsstille Norge. Her har man nemlig hverken aktuel olieefterforskning eller planer om efterforskning i isfyldte farvande.

About Af Andreas Krog 93 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*