Storstilet multinational redningsøvelse i Arktis i 2017

US Coast Guard-isbryderen Healy er USA's største isbryder og var det første amerikanske skib på Nordpolen. Foto: Public Affairs Specialist 2nd Class NyxoLyno Cangemi, US Coast Guard.

Kystvagterne fra de otte lande i Arktis er blevet enige om at lave en fælles storstilet redningsøvelse senere i år. Det blev besluttet da medlemmerne af Arctic Coast Guard Forum fredag i sidste uge i Boston i USA underskrev en aftale om fælles doktriner, taktikker, procedurer og protokoller for informationsudveksling i forbindelse med akut maritim respons og kombinerede operationer i Arktis.

Arctic Coast Guard Forum blev etableret i 2015 og er en operationelt-fokuseret, konsensusbaseret organisation med det formål at udnytte de kollektive ressourcer til at fremme sikker og miljømæssigt ansvarlig maritim aktivitet i Arktis. Medlemmerne er de otte arktiske nationer Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Rusland og USA. De samme lande, som er medlemmer af Arctic Council.

Foruden den store liveøvelse, så er det også planen at afholde to fælles såkaldte skrivebordsøvelser i løbet af 2017.

About Af Andreas Krog 146 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*