Ubåds-passage fra Den Kolde Krig får nyt liv

Den såkaldte ”GIUK-passage” var af stor strategisk betydning for både NATO-landene og Sovjetunionen under Den Kolde Krig. Og nu er den ved at få det igen i takt med at Rusland moderniserer og udvider sin ubådsflåde. GIUK står nemlig for Grønland, Island og United Kingdom (Storbritannien, red.) og ”GIUK-passagen” repræsenterer de to passager i Atlanterhavet, som russiske ubåde skal igennem for at komme ud i Atlanterhavet.

Under Den Kolde Krig brugte USA, UK og Norge maritime patruljefly samt ubåde og lyttestationer på havbunden til at holde øje med trafikken gennem ”the GIUK-gap”, som den kaldes på engelsk.

Men efter Berlinmurens fald blev der gradvist droslet ned. Ikke mindst da US Navy forlod Keflavik-basen på Island i 2006 og da UK skrottede sin flåde af maritime patruljefly i 2010. Kæden af lyttestationer, det såkaldte sound surveillance system, eksisterer stadig, men hvor meget det bruges er usikkert.

Fælles pulje af patruljefly
Nu er især USA ved at optrappe overvågningen af GIUK-passagen. Det skriver Magnus Nordenman, der er vicedirektør ved The Brent Scowcroft Center on International Security at the Atlantic Council i Washington, DC.

P-8A Poseidon-fly fra US Navy. Foto: Greg L. Davis / Wikimedia Commons.
P-8A Poseidon-fly fra US Navy. Foto: Greg L. Davis / Wikimedia Commons.
Han peger på hvordan US Navy er ved at forberede sig på igen at kunne stationere maritime overvågningsfly på Keflavik-basen i form af de nye avancerede P-8A Poseidon ASW-fly (antisubmarine warfare, red.). Norge har besluttet at købe fem P-8A’ere og UK overvejer også kraftigt at gå den vej og dermed genetablere sin maritime overvågningskapacitet omkring år 2020.

Magnus Nordenman pegede sidste år på hvordan NATO-landene burde lave en fælles pulje af maritime overvågningsfly i stil med den pulje af transportfly, som 12 NATO-lande samt Finland og Sverige til sammen råder over i Strategic Airlift Capability-programmet. Her er to C-17 transportfly stationeret i Ungarn til fælles brug.

Det norske indkøb af Poseidon-fly vil i første omgang koste godt otte mia. kroner til. Foruden selve flyene, så omfatter det foreslåede indkøb også moderne sensorer, overvågningssystemer, nye anti-ubådsvåben og støttesystemer. Derudover indkøbes ekstra udstyr over den norske efterretningstjenestes budget.

Nordmændene har desuden besluttet at erstatte seks aldrende ubåde med fire nye ubåde, ligesom landet sidste år fik et nyt stort spionskib, der er lige så langt som en færge.

Helt omringet
Den øgede interesse for GIUK-passagen skyldes at Rusland investerer massivt i en modernisering af sin flåde. Og hovedparten af de penge går til Nordflåden, der er baseret i Murmansk i det nordvestlige hjørne af Rusland ikke mange hundrede kilometer fra grænsen til Norge.

Det er især Nordflådens ubåde, som bliver moderniseret, ligesom der kommer helt nye klasser af ubåde til. Og det er især med til at øge NATO-landenes interesse for GIUK-passagen.

Nordflåden skal altså gennem GIUK-passagen for at komme ud i verden. Og hvis man inkluderer farvandet mellem Norge og UK og kalder passagen for GIUK-N passagen, så er Nordflåden helt omringet. Nogle af ubådene kan dog gå under isen i Arktis og snige sig ud gennem nordøstpassagen. Men flanken mod vest i retning mod Nordamerika og Europa er lukket af.

K-329 Severodvinsk er den første af i alt op mod 12 nye russiske atomdrevne angrebsubåde af Yasen-klassen. Foto: Wikimedia Commons.
K-329 Severodvinsk er den første af i alt op mod 12 nye russiske atomdrevne angrebsubåde af Yasen-klassen. Foto: Wikimedia Commons.
Det er først og fremmest de nye atomdrevne russiske angrebsubåde af Yasen-klassen, som har fået NATO-landene til at vende blikket mod GIUK-N passagen. De skal afløse de aldrende Akula- og Oscar-ubåde fra Sovjettiden. Den første er allerede i drift, mens yderligere fem er under konstruktion og konstruktionen af en sjette vil starte senere i år. I alt har Rusland bestilt 12 eksemplarer af den 120 meter lange ubådstype.

Rusland har allerede en ubåd af St. Petersburg-klassen og yderligere to er på vej formentlig i år og næste år. Her vil sandsynligvis være tale om avancerede ”luftuafhængige” ubåde. Landet er desuden ved at udvikle en helt ny femte generationsubåd kaldet Kalina-klassen.

Danmarks muligheder for at deltage i den øgede patruljering af GIUK-passagen? Ja, de er vel nærmest ikke-eksisterende, da vi ikke har deciderede maritime patruljefly, der kan spore og jage ubåde – ligesom vi som bekendt ikke selv har ubåde. Så selv om G’et står for Grønland og selvom Færøerne ligger midt i det hele, så deltager vi altså ikke.

About Af Andreas Krog 178 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*