Løkke: Fortsat store økonomiske udfordringer på Grønland

Der var fremgang og vækst i Grønlands økonomi i 2016. Således oplevede man en realvækst i bruttonationalproduktet (BNP) på 4,6 procent sammenlignet med 1,7 procent i 2015 og tilbagegang på henholdsvis 0,8 procent og 3,0 procent i 2014 og 2013.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen og Grønland har fortsat helt grundlæggende økonomiske problemer. Det fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen i “Redegørelse om Rigsfællesskabet 2017“, som han afleverede til Folketinget den 7. april.

“Der er aktuelt fremgang i Grønlands økonomi, og væksten var i 2016 høj. Udviklingen er dog ikke udtryk for, at de grundlæggende problemer i økonomien er løst. Grønland står fortsat over for store økonomiske udfordringer i forhold til vækst, beskæftigelse og finanspolitisk holdbarhed. Der er´stadig et stort behov for reformer og ny erhvervsudvikling, hvis det grønlandske velfærdssamfund skal fremtidssikres,” skriver Lars Løkke Rasmussen i redegørelsen, som vil blive debatteret i folketingssalen den 23. maj.

BNP udviklingGrønlands Økonomiske Råd har siden 2010 foretaget beregninger af den finanspolitiske holdbarhed. Beregningerne viser, at med den nuværende finansiering og udgiftsmæssige indretning af det grønlandske velfærdssamfund, vil de offentlige udgifter være stigende frem mod 2040, mens de offentlige indtægter ikke vil stige tilsvarende, målt som andel af BNP. Det er estimeret, at der vil være behov for budgetforbedringer på knap 1 mia. kr., eller over 7 pct. af BNP i 2035.

Omfattende reformproces
Grønlands Økonomiske Råd har tidligere påpeget, at det er nødvendigt at igangsætte en mere omfattende reformproces i Grønland, samt at en udskydelse alene vil øge problemernes omfang og medføre behov for stadig kraftigere tiltag. Regeringen har tilbudt Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre, red.) rådgivning og administrativ bistand i forhold til reformer og initiativer, som Naalakkersuisut ønsker at gennemføre.

Naalakkersuisut fremlagde i forbindelse med Inatsisartuts (Grønlands landsting, red.) forårssamling 2016 en holdbarheds- og vækstplan, der består af fire reformspor; øget uddannelsesniveau, fremme vækst og omstilling til en flerstrenget økonomi, modernisering af den offentlige sektor samt øget selvforsørgelse gennem reform af velfærdsydelser, skattesystemet og boligområdet. Det væsentligste finansieringsbidrag forudsættes at komme fra en modernisering af den offentlige sektor. Det er bl.a. Naalakkersuisuts hensigt at opnå en budgetforbedring på 650 mio. kr. ved en reduktion af det offentlige forbrug (der i dag udgør ca. 7,4 mia. kr.), mens udgifterne til overførsler ikke forventes ændret markant.

Der blev på Inatsisartuts efterårssamling 2016 vedtaget en ny budget- og regnskabslov, som træder i kraft fra 2018. Loven indeholder restriktioner på den økonomiske handlefrihed for selvstyret og kommunerne med bl.a. krav om, at de samlede offentlige finanser skal være i balance eller udvise overskud over fire år.

“Loven løser ikke de strukturelle problemer i Grønlands økonomi, men den kan medvirke til bedre udgiftsstyring,” fastslår Lars Løkke Rasmussen i redegørelsen.

Fiskeri det bærende eksporterhverv
Fremgangen i økonomien på Grønland de seneste år skyldes overvejende fiskeriet, hvor priserne har udviklet sig særdeles gunstigt. Rejefangsten er samtidig øget i 2016 efter en årrække med tilbagegang. Fiskeriet er det bærende eksporterhverv, og rejer er langt det vigtigste produkt. Naalakkersuisut har på baggrund af den biologiske rådgivning øget rejekvoten med 5.000 tons i 2017 til 90.000 tons, og rejefiskeriet ventes derfor også at bidrage positivt til væksten i år.

I det kystnære fiskeri efter hellefisk er kvoterne fastsat knap 50 pct. over den biologiske rådgivning, mens kvoterne i torskefiskeriet er fastsat tre gange højere end den biologiske rådgivning fra Grønlands Naturinstitut. Det skyldes, at der er uenighed om rådgivningsgrundlaget for torsk. Hvis der på et tidspunkt sættes en stopper for “overfiskeriet” af hellefisk og torsk, så vil det have negative økonomiske effekter.

Stigende bygge- og anlægsinvesteringer har også bidraget til den økonomiske vækst de seneste år. Det afspejler dels nogle store enkeltprojekter uden for finansloven (ny containerhavn og statens fængselsbyggeri i Nuuk), dels en normalisering af niveauet for selvstyrets anlægsinvesteringer. De samlede investeringer ventes i år at falde og dermed trække den økonomiske vækst ned.

Investeringer i råstofefterforskning i Grønland har været på et forholdsvis lavt niveau de senere år. Det skyldes formentlig især lave verdensmarkedspriser på mange råstoffer. Det har medvirket til at reducere rentabiliteten i flere af de grønlandske mineprojekter og har samtidig vanskeliggjort finansiering. Sandsynligheden for, at råstofudvinding i Grønland kan blive et bærende erhverv i løbet af få år, er dermed blevet mindre.

Usikre lufthavnsplaner
Inatsisartut har tilsluttet sig forslag fra Naalakkersuisut om en række lufthavnsprojekter over de kommende år. Der er oprettet et selvstyreejet selskab Kalaallit Airports A/S, som skal stå for det videre arbejde med projekter i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Der er herudover besluttet nye lufthavne på Østkysten i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit samt mindre lokale baner i et antal byer.

Anlægsaktivitet i forbindelse med lufthavnsprojekter kan medvirke til at opretholde en positiv realvækst i økonomien de kommende år, hvis den nødvendige finansiering kan tilvejebringes. Projekterne skal dog være rentable for at skabe vækst på længere sigt. Grønlands Økonomiske Råd konstaterede i sin seneste rapport, at det er højest usikkert, om den samlede plan for nye lufthavne er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig og realiserbar.

Grønlands Økonomiske Råd forventer på baggrund af de forskellige faktorer en BNP-vækst i 2017 på 1,1 procent.

About Af Andreas Krog 188 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*