Thule-radar opgraderet for mere end en kvart mia. kr.

Radaren på Thule Air Base er blevet opgraderet for mere end 250 mio. kroner. Foto: US Air Force.

Den store “Early Warning”-radar på den amerikanske Thule Air Base, der er beliggende på dansk jord i det nordvestlige Grønland, er blevet opgraderet for mere end 250 mio. kroner. Pengene er gået til at opdatere radarens software. Det skriver CBS News efter at have besøgt basen.

Radaren er en af syv amerikanske radarer placeret strategisk vigtige steder i verden. Deres rolle er at fungere som “early warning”-stationer mod fjendtlige missilangreb mod USA. Satelitter er de første til at spotte affyringen af missiler, men radarer er essentielle for at kunne følge missilerne. Ingen anden USA-base ligger så langt mod Nord som Thule Air Base. Basen ligger omtrent halvvejs mellem Washington D.C. og Moskva.

Radaren på Thule koster i alt omkring 1,6 mia. kroner og består af 3.500 antenner, der kan se knap 5.000 km. ud i rummet.

About Af Andreas Krog 165 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

2 Comments on Thule-radar opgraderet for mere end en kvart mia. kr.

  1. Jeg vil da gerne have lov at korrigere:
    “Den store “Early Warning”-radar på den amerikanske Thule Air Base, der er beliggende på Grønlandsk jord…”

  2. Ja men det er da udmærket at US anser Grønland for at være vigtig.Hvad med at få ryddet op i svineriet fra WW 2???America first????

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*