Rusland: Kontrol med nordøstpassage under pres

Rusland føler et voksende pres på landets nationale sikkerhed og kontrol med nordøstpassagen i kraft af USA og dets allieredes ambitioner om at kontrollere verdenshavene. Det fremgår af en ny strategi for den russiske flåde, som blev underskrevet af Ruslands præsident Vladimir Putin den 20. juli i år.

“There are economic, political, legal and military pressure against the Russian Federation with the aim to hamper its efficiency of marine activity in the World Ocean and weaken its control over the Northern Sea Route – the country’s historical national transport communication route,” fremgår det af strategien, der under overskriften “Principles of the Russian Federation’s State Policy in the field of Naval Activity” udstikker retningen for den russiske flåde frem mod 2030.

Rusland er allerede i fuld gang med at genåbne og udvide i alt 10 militære baser langs nordøstpassagen. Baserne skal dels huse grænsepolitiet FSB’s kystvagtenheder og søredningstjeneste, samt i visse tilfælde servicere de civile skibe, som benytter nordøstpassagen. De skal ifølge strategien også kunne bruges militært. Ifølge strategien skal baserne fortsat udbygges.

About Af Andreas Krog 126 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*