Forsvaret slutter tsunami-hjælp

Foto: Beredskabsstyrelsen.

Arktisk Kommando har afsluttet arbejdet med at støtte Grønlands Selvstyre og Qaasuitsup Kommunia med en række miljø- og oprydningstiltag i Illorsuit og Nuugaatsiaq, der blev ramt af en tsunami i midten af juni efter et fjeldskred. Det skriver kommandoen på sin Facebook-side.

Arbejdet er sket med støtte af ni mand fra Beredskabsstyrelsen, som har arbejdet tæt sammen med kommunens lokale beredskab samt besætningen fra inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen.

Opgaven har blandt andet bestået i at få afstivet og fastgjort beskadigede huse og bygninger i Nuugaatsiaq, så de ikke styrter i vandet ved et eventuelt nyt skred samt i at hjælpe kommunen og civile interessenter med at lukke deres bygninger, virksomheder og butikker ned i begge bygder.

Under arbejdet har inspektionsfartøjet holdt øje med det usikre fjeld, så de straks kunne varsle folkene på land om et eventuelt nyt fjeldskred. Mandskabet fra Beredskabsstyrelsen er nu returneret til Danmark og Ejnar Mikkelsen er overgået til anden opgaveløsning langs Grønlands vestkyst, oplyser Arktisk Kommando.

About Af Andreas Krog 178 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

1 Comment on Forsvaret slutter tsunami-hjælp

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*