Nationalbanken: Svært at forene Grønlandsk økonomi og selvstændighed

Hvis Grønland ønsker selvstændighed fra Danmark og derfor må vinke farvel til bloktilskud og anden økonomisk støtte fra Danmark, så kræver det en markant ændring af landets økonomi. Det er konklusionen i analysen “Grønland udfordret trods stærkt fiskeri“, som Nationalbanken har udsendt i dag.

I bankens optik bliver det ganske svært at forene økonomi og selvstændighed.

Under overskriften “Økonomi og selvstændighed er svært at forene” skriver banken til sidst i analysen:

“Der er samtidig et udbredt politisk ønske i Grønland om større selvstændighed, men opbakningen er i henhold til meningsmålinger beskeden, hvis det skal være på bekostning af levestandarden. Der er derfor en modstrid mellem den udbredte støtte til store projekter, som ikke er dokumenteret rentable, eller som indebærer høj risiko, opbakning til planer om at nedsætte produktiviteten i landets bærende erhverv med deraf følgende risiko for svigtende offentlige indtægter og endelig opbakning til ønsker om øget selvstændighed. Det sidste kræver stor udgiftsdisciplin og behov for øgede indtægter.”

For uden bloktilskud skal indtægterne hentes et andet sted fra. Og den udfordring bør være et omdrejningspunkt i det beslutningsgrundlag, som de grønlandske politikere og vælgere vil skulle tage stilling til, hvis de en dag skal vedtage eller forkaste et udkast til en grønlandsk forfatning og efterfølgende grønlandsk selvstændighed.

“Det grønlandske parlament, Inatsisartut, har i foråret nedsat en forfatningskommission, der skal udarbejde to forslag til en forfatning. Det ene forslag skal kunne rummes inden for rammerne af rigsfællesskabet, det andet skal rumme en højere grad af selvstændighed. Især hvis ønskerne går i retning af en så høj grad af selvstændighed, at bloktilskuddet falder bort, er det nødvendigt, at alle initiativer har økonomisk rentabilitet som et ufravigeligt omdrejningspunkt via et gennemarbejdet beslutningsgrundlag,” skriver banken.

Selv om det aktuelt går godt med den grønlandske økonomi, skal de grønlandske politikere håndtere en række store udfordringer, hvis fremgangen skal fortsætte. De udbredte ønsker om større selvstændighed gør udfordringerne større, pointerer Nationalbanken.

“I disse år er der en meget stor andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder. På længere sigt vil den andel falde, og der vil blive flere ældre og gamle. De offentlige udgifter til især pensioner og hospitalsvæsen til de ældre og gamle vil stige i fremtiden, og det udgiftspres er ikke finansieret med de gældende regler,” skriver banken og fortsætter:

“Der er behov for flere indtægter, gerne via nye erhverv. Fiskeriet er fortsat det altdominerende eksporterhverv med deraf følgende risiko for samfundsøkonomien i tilfælde af, at priser eller mængder på fisk og skaldyr falder. Al erfaring siger, at mindst én af delene indtræffer med jævne mellemrum. Der er derfor behov for en bredere erhvervsstruktur.”

Råstofudvinding og turisme kunne være nogle af de erhverv, som kunne gøre Grønland mindre afhængig af fiskeriet. Men det er ikke uden udfordringer.

“Det igangværende rubinprojekt er vigtigt, men skalaen så lille, at der er behov for langt mere, hvis råstofudvinding skal blive et bærende erhverv. Turismen kan uden tvivl udvikles yderligere, men tiltrækningskraften er en uspoleret arktisk natur, så der er grænser for vækstmulighederne. Hertil kommer, at aktiviteten helst skal spredes over hele året,” skriver Nationalbanken i sin analyse og fortsætter:

“Et højt omkostningsniveau og en geografisk struktur med en lille befolkning spredt over et stort område gør det vanskeligt at forestille sig nævneværdig fremstillingsindustri eller produktion af tjenesteydelser tilknyttet andet end infrastruktur og turisme, med forbehold for aktivitet knyttet til udnyttelse af de store uudnyttede vandkraftressourcer i Vestgrønland.”

Nationalbanken peger desuden på de storstilede lufthavnsplaner som noget, der kan have negativ indflydelse på grønlandsk økonomi.

Endelig peger banken på, at Grønland får øgede udgifter i takt med at Selvstyret hjemtager flere og flere af de områder, som idag administreres af Danmark – uden at det giver øgede indtægter. Så det er ikke kun det endelige goddag til selvstændighed og farvel til bloktilskud, der giver økonomiske udfordringer. Det er også vejen derhen til, hvor Grønland på vejen hjemtager stadig flere opgaver.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde før sommerferien, at hvis Grønland beslutter sig for at blive selvstændige, så vil bloktilskuddet blive nedtrappet og helt afviklet over en fireårig periode. Ikke 10 eller 20 år. Fire år. Samme budskab har lydt fra skiftende tidligere statsministre.

About Af Andreas Krog 178 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

2 Comments on Nationalbanken: Svært at forene Grønlandsk økonomi og selvstændighed

  1. Ja de fleste,forhåbentligt også på Grønland ved udmærket,at det er vanskeligt både at blæse og have mel i munden.

  2. Spørgsmålet er om konstruktionen med selvstyre, som det fungere i dag er det optimale for Grønlands udvikling, det kunne jeg godt sætte et spørgsmålstegn ved.

    Hvis Grønland var f.eks. en kommune på ligeværdig fod med andre, og samtiddigt en del af EU, så tror jeg der kunne hives mange millioner hjem til udvikling og opgradering af det grønlandske samfund, men bare en tanke.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*