Senat vedtager forsvarsbudget og baner vej for seks nye isbrydere

US Coast Guard-isbryderen Healy er USA's største isbryder og var det første amerikanske skib på Nordpolen. Foto: Public Affairs Specialist 2nd Class NyxoLyno Cangemi, US Coast Guard.

USA tog mandag et stort skridt på vejen til at tredoble sin flåde af isbrydere. Her vedtog Senatet nemlig forsvarsbudget for 2018, som blandt andet indeholder en intention om at bygge seks nye isbrydere til US Coast Guard.

I dag har USA kun én isbryder i polarklassen. Det er USCGC Polar Star, som US Coast Guard opererer. Samme myndighed opererer også de to mellemklasse-isbrydere USCGC Healy (der dog er længere og tungere end Polar Star, red.) og USCGC Mackinaw. Polar Star kan bruges i Arktis og Antarktis, mens Healy kan bruges i dele af Arktis og Mackinaw mest bliver brugt på “The Great Lakes”.

Det er dog ikke endelig besluttet at bygge de nye isbrydere, som formentlig vil koste 6-7 mia. kroner per styk. Nu skal den konkrete investeringsbeslutning igennem kongressens “appropriations committee”, der kan sammenlignes med det danske folketings finansudvalg. Det er her man godkender konkrete investeringer.

About Af Andreas Krog 188 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*