Ubåde får central rolle i Arktis

K-329 Severodvinsk er den første af i alt op mod 12 nye russiske atomdrevne angrebsubåde af Yasen-klassen. Foto: Wikimedia Commons.

Selvom isen smelter, så vil der i mange år fremover fortsat være steder i de arktiske farvande, hvor selv isbrydere vil have svært ved at komme frem året rundt. Derfor vil ubåde stadig have en vigtig betydning. De kan nemlig operere under isen året rundt.

“For at projicere magt og beskytte territorier er ubåde et centralt element i den strategiske balance i Arktis. Konkurrencen under isen er allerede igang, da evnen til at operere under is fortsat vil give strategiske fordele,” skriver det internationale forsvars- og sikkerhedsmagasin Jane’s i artiklen “Ice melt opens up Arctic maritime and military activity”, der opsummerer indholdet af Jane’s seneste “Intelligence Review”.

Rusland investerer i disse år massivt i en modernisering af sin ubådsflåde. Det er især Nordflådens ubåde som bliver moderniseret, ligesom der kommer helt nye klasser af ubåde til.
De nye atomdrevne russiske angrebsubåde af Yasen-klassen skal afløse de aldrende Akula- og Oscar-ubåde fra Sovjettiden. Den første er allerede i drift, mens yderligere fem er under konstruktion og konstruktionen af en sjette vil starte senere i år. I alt har Rusland bestilt 12 eksemplarer af den 120 meter lange ubådstype.

Rusland har allerede en ubåd af St. Petersburg-klassen og yderligere to er på vej formentlig i år og næste år. Her vil sandsynligvis være tale om avancerede ”luftuafhængige” ubåde. Landet er desuden ved at udvikle en helt ny femte generationsubåd kaldet Kalina-klassen.

Desuden har Norge besluttet at udskifte sine seks aldrende ubåde med fire nye ubåde.

Ved siden af de militære projekter, så pusler russerne også med et projekt omkring en civil “katamaran-ubåd”, der kan fragte materialer rundt i de arktiske farvande. Det er designbureauet Rubin i Skt. Petersborg, der er begyndt at se på mulighederne for at ombygge aldrende russiske atomubåde eller konstruere en helt ny ubåd på baggrund af de gamle designs. Projektet er sat i søen af Russian Foundation for Advanced Research Projects, der er det russiske militærs særlige forskningsenhed. Den skal sørge for at russisk militærteknologi matcher eller overgår andre landes teknologier.

GIUKSom beskrevet tidligere her på Arktisk Nyt, så har især de nye atomdrevne russiske angrebsubåde af Yasen-klassen fået NATO-landene til igen at vende blikket mod den såkaldte GIUK-passage. GIUK står for Grønland, Island og United Kingdom (Storbritannien, red.) og ”GIUK-passagen” repræsenterer de to passager i Atlanterhavet, som russiske ubåde skal igennem for at komme ud i Atlanterhavet. Passagen var af stor strategisk betydning for både NATO-landene og Sovjetunionen under Den Kolde Krig. Og nu er den altså ved at få det igen i takt med at Rusland moderniserer og udvider sin ubådsflåde.

Under Den Kolde Krig brugte USA, UK og Norge maritime patruljefly samt ubåde og lyttestationer på havbunden til at holde øje med trafikken gennem ”the GIUK-gap”, som den kaldes på engelsk. Men efter Berlinmurens fald blev der gradvist droslet ned. Ikke mindst da US Navy forlod Keflavik-basen på Island i 2006 og da UK skrottede sin flåde af maritime patruljefly i 2010. Kæden af lyttestationer, det såkaldte sound surveillance system, eksisterer stadig, men hvor meget det bruges er usikkert.

Nu er især USA ved at optrappe overvågningen af GIUK-passagen og har igen udstationeret P-8A Poseidon antiubåds-fly på Keflavik-basen på Island. Norge har besluttet at købe fem P-8A’ere og UK overvejer også kraftigt at gå den vej og dermed genetablere sin maritime overvågningskapacitet omkring år 2020.

About Af Andreas Krog 165 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*