Kina vil sejle lige over Arktis

Den hurtigste vej mellem to punkter er som bekendt en lige linje. Også når det kommer til skibssejlads i Arktis. Så hvorfor sejle mellem Kina og Europa ad Nordøstpassagen igennem Ruslands eksklusive økonomiske zone eller ad Nordvestpassagen igennem Canadas eksklusive økonomiske zone, hvis ens handelsskibe lige så godt kan tage en langt hurtigere rute længere oppe mod Nordpolen – en form for “arktisk midterpassage”. Det spørger kineserne sig selv om i disse tider. Og de ikke kun spørger. De undersøger også mulighederne for om det kan lade sig gøre på sigt.

Xue Long i den australske havneby Fremantle i marts 2016 efter et besøg i Antarktis. Foto:  Bahnfrend / Wikimedia Commons.
Xue Long i den australske havneby Fremantle i marts 2016 efter et besøg i Antarktis. Foto: Bahnfrend / Wikimedia Commons.
Kinas eneste isbryder, Zuelong (på dansk “Snedrage”, red.), var i sommers således på en 83 dage lang sejlads indover det centrale arktis fra Kina til Europa og tilbage igen langs Nordvestpassagen. Selve turen fra Kina til Nordnorge gennem det, som kineserne kalder “Den centrale kanal”, tog knap en måned. En sejlrute, som andre også har tegnet op som en fremtidig farbar vej under navne som “Central Arctic Searoute” og “Transpolar Searoute”. Forskellen er blot, at kineserne allerede nu er ved at undersøge konkret om den kan bruges og hvornår.

De første skibe er så småt begyndt at bruge Nordøstpassagen, som skærer omkring to uger af sejltiden fra Kina til Europa gennem Suez-kanalen. Det vil blive øget i årene der kommer og passagen vil formentlig i mange år fremover blive hovedfærdselsåren i Arktis mellem Asien og Europa. Men kineserne tænker langsigtet og vil gerne have et alternativ til Nordøstpassagen, som Rusland kontrollerer.

Ifølge kinesiske videnskabsfolk, der var med på Zuelong, så er mulighederne for at etablere en “central kanal” gode. I de første mange år vil den nok være forbeholdt store isbrydere eller handelsskibe med Polar Class-certifikation og isbrydereskorte.

Som omtalt tidligere, så er Kina ved at få bygget en isbryder mere. Den skal hedde Zuelong 2 (Snedrage 2) og vil blive mere kraftfuld end Zuelong, der blev bygget i Ukraine tilbage i 1990’erne. Hvor Zuelong kan klare omkring 1,2 meter is, så skal Zuelong 2 gerne være i stand til at bryde 1,5 meter is både foran og bagved skibet.

Zuelongs rute på tværs af Arktis. Kort: CGTN
Zuelongs rute på tværs af Arktis. Kort: CGTN

About Af Andreas Krog 165 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*