Arktisk Kommando-chef: Fortsat nødt til at træne

Gummibåd fra det danske inspektionsskib Vædderen bjærger redningsflåde under Arctic Frontier-øvelsen. Foto: Andreas Krog.

Procedurerne virkede og det fælles samarbejde fungerede, da syv af de otte arktiske nationer i starten af september deltog i den store redningsøvelse ”ArcticGuardian” i Danmarksstrædet ud for Island og i den islandske hovedstad Reykjavik. Det er konklusionen fra Kim Jesper Jørgensen, chef for Arktisk Kommando om øvelsen, som blev afholdt i regi af Arctic Coast Guard Forum, hvor alle otte arktiske nationer inklusiv Rusland har sæde. Kun Sverige var ikke med i øvelsen på Island. Øvelsen blev planlagt af Arktisk Kommando i samarbejde med kystvagterne i de øvrige arktiske nationer.

”Vi fik bragt cheferne for de forskellige landes kystvagter sammen. Vi fik lært hinanden at kende og fik trænet de fælles procedurer for søredning, som Arctic Coast Guard Forum har udarbejdet,” siger Kim Jesper Jørgensen, da Arktisk Nyt møder ham i København til en evaluering af øvelsen, som Arktisk Nyt fulgte på sidelinjen ombord på det danske inspektionsskib Vædderen.

”Procedurerne virkede. De kan forfines, men fungerede umiddelbart udmærket. Desuden var det epokegørende, at alle lande deltog,” understreger Kim Jesper Jørgensen, der glæder sig over at det indtil videre er muligt for vestlige lande som USA, Canada og Danmark at samarbejde i fred og ro med Rusland i Arktis, mens forholdet er anderledes anstrengt i andre dele af verden.

”Systemet virkede, men det skal tilpasses, så det virker bedre til arktiske kystvagtopgaver,” forklarer Kim Jesper Jørgensen. Foto: Værnsfælles Forsvarskommando.
”Systemet virkede, men det skal tilpasses, så det virker bedre til arktiske kystvagtopgaver,” forklarer Kim Jesper Jørgensen. Foto: Værnsfælles Forsvarskommando.
System skal tilpasses
Danmark, Norge, Canada, USA og Island deltog med skibe i den fire dage lange øvelse, der bestod af tre separate øvelsesscenarier, som Arktisk Nyt beskriver her, her og her. Danmark deltog endvidere med et Challenger overvågningsfly samt Arktisk Kommandos operationscenter i Nuuk. Ruslands bidrag til øvelsen var et særligt kommando- og kontrolsystem, som kan bruges til kommunikation mellem landenes kystvagters hovedkvarterer og redningscentraler.

Repræsentanter fra hvert af de deltagende lande brugte systemet under øvelsen til at kommunikere med de andre lande.

”Systemet virkede, men det skal tilpasses, så det virker bedre til arktiske kystvagtopgaver,” forklarer Kim Jesper Jørgensen og peger eksempelvis konkret på, at flere af menuerne i systemet fortsat står på russisk. Og at det er svært at ”føde” data udefra ind i systemet. Men det ændrer ikke ved systemets overordnede fordele.

”Der findes ikke noget andet system, der kan det her, og som samtidig er til rådighed for alle de arktiske nationer” understreger Kim Jesper Jørgensen.

Kommer i grå skibe
Skibene fra Norge, Canada, USA og Island kom fra de respektive landes kystvagter. I Danmark har vi ikke en separat kystvagt. Derfor er de danske skibe militærskibe med blandt andet en kanon på fordækket. Men det er ikke noget, som afskrækker de andre lande.

”De har vænnet sig til at vi kommer i grå skibe,” siger Kim Jesper Jørgensen med henvisning til, at de danske skibe ikke er malet i de samme hvide og røde farver som eksempelvis de canadiske og amerikanske skibe.

P-8A Poseidon-fly fra US Navy. Foto: Greg L. Davis / Wikimedia Commons.
P-8A Poseidon-fly fra US Navy. Foto: Greg L. Davis / Wikimedia Commons.
Med i Arctic Guardian-øvelsen var også et P-8 Poseidon antiubådsfly fra US Navy. Et fly, som er tiltænkt ubådsjagt og kan udstyres med både dybdebomber og krydsermissiler. Flyet er dog også en særdeles veludrustet mobil kommunikationscentral, som eksempelvis spillede en vigtig rolle i øvelsen som koordinator af de deltagende fly og helikoptere. Desuden er flyet udstyret med en lang række teknisk udstyr, som både kan bruges til ubådsjagt og til at finde redningsflåder på havet.

”Det var godt at se hvad de kan. Helt konkret hvilke frekvenser de benytter, hvilke radioer de har og hvor langt de skal ned for at kunne bruge deres kamera,” pointerer Kim Jesper Jørgensen.

Sætter ressourcer af
Nu er skibene Vædderen fra Danmark, Spencer fra USA, Pierre Radisson fra Canada og Andenes fra Norge sejlet videre ud i verden, mens Tor er gået tilbage til sit normale kystvagtarbejde i de islandske farvande. Det samme er besætningerne. Men erfaringerne fra Arctic Guardian går ikke i glemmebogen og chefen for Arktisk Kommando er bevidst om at der fortsat skal trænes – også i det daglige i mindre skala på nationalt niveau og bilateralt niveau.

”Det er vigtigt at man får nedskrevet procedurerne og jævnligt øver dem. Men det kræver også, at man sætter ressourcer af til at organisere øvelser og procedurer ved at have en træningsansvarlig,” understreger Kim Jesper Jørgensen.

En af de største udfordringer under øvelsen var kommunikationen internt mellem enhederne og med den islandske kystvagts redningscentral i Reykjavik. Så det element skal trænes.

”Du er nødt til at afprøve kommunikationen dagligt mellem dig selv og dine venner og allierede,” påpeger Kim Jesper Jørgensen.

Næste store multinationale vil blive afholdt i midten af 2019 som afslutning på Finlands formandskab for Arktisk Råd, som Arctic Coast Guard Forum udspringer fra. Foraet har fokus på søredning og oliespildsbekæmpelse. Og derfor er det oliespildsbekæmpelse, som skal trænes i Den Botniske Bugt om to år.

About Af Andreas Krog 165 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

1 Comment on Arktisk Kommando-chef: Fortsat nødt til at træne

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*