Lars Løkke: Brug for øget overvågning og tilstedeværelse i Arktis
Andreas Krog
RedaktørRegeringen er opmærksom på, at der er brug for øget overvågning og tilstedeværelse i Arktis, understregede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da regeringen onsdag fremlagde sit udspil til de kommende forhandlinger om et nyt seks-årigt forsvarsforlig.
"Vi står med et bagtæppe, som er præget af alvor. Mod øst et stadig mere aggressivt Rusland. Mod syd ustabilitet og opbrud i Mellemøsten og Nordafrika. Og mod nord øget aktivitet i Arktis, blandt andet på grund af klimaforandringer. Det kræver øget tilstedeværelse. Det kræver øget overvågning," fastslog Lars Løkke Rasmussen ved fremlæggelsen af udspillet i Statsministeriet sammen med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).