De andres mange veje ind i den arktiske indercirkel

Nicola Sturgeon i samtale med Islands tidligere præsident, Ólafur Ragnar Grímsson, formand for Arctic Circle. Foto: Andreas Krog.

(REYKJAVIK) En skotte, en franskmand, en japaner, en koreaner, to kinesere og en mand fra De Forenede Arabiske Emirater. Det er ikke starten på en vittighed, men derimod de nationaliteter, som indtog scenen ved åbningen af Arctic Circle-konferencen i Reykjavik og som sætter en tyk streg under, at udviklingen i Arktis ikke er noget, som de ikke-arktiske lande blot vil overlade til de otte lande med land og vand nord for Polarcirklen.

Vi har succes med at holde dem hen som observatører i Arktisk Råd, hvor kun de otte “rigtige” arktiske lande er permanente medlemmer – for det har de otte bestemt. Til gengæld bruger lande som Frankrig, Kina, Japan og Sydkorea en lang række andre metoder til at få indflydelse på Arktis. En af dem er en stærk tilstedeværelse på Arctic Circle-konferencen, der samler mere end 2.000 politikere, erhvervsfolk, organisationsfolk og journalister i tre dage i Reykjaviks store koncerthus Harpa.

Alle fire lande har særlige arktiske ambassadører, som indtog scenen ved åbningen, hvor kun den russiske Arktis-ambassadør og Islands premierminister repræsenterede de arktiske nationer. Ingen dansk åbningstale. Og Japan er sågar vært ved en særlig “japansk aften” lørdag aften med blandt andet japansk musik og sushi.

Skotlands førsteminister Nicola Sturgeon og en repræsentant fra De Forenede Arabiske Emirater var også på scenen, mens et land som Polen havde stillet en større udstilling op i koncertsalens forhal.

Kina på den ene side og Japan og Sydkorea på den anden side har ofte svært ved at finde fælles fodslag. Men ikke når det kommer til Arktis. Her har alle tre lande en interesse i at få sig “presset ind” og sat sit præg på udviklingen. Derfor har de tre asiatiske lande etableret et arktisk samarbejde, som har resulteret i regeringsmøder på højt niveau to gange i 2016 og 2017. Et tredje møde er planlagt i første halvår af 2018.

Konferencer og åbningstaler er blot en lille del af de ikke-arktiske nationers arktiske indsats. En hjørnesten er forskningsstationer samt forskningsskibe og isbrydere, som giver de ikke-arktiske nationer tilstedeværelse i Arktis.

Som omtalt tidligere, så er Kina i gang med at få bygget sin anden isbryder – og har netop haft den første afsted på landets 8. arktiske ekspedition. Sydkorea fik sin første isbryder i 2009 og forventer at få nummer to i 2022. Japan har et forskningsskib – og kigger på at anskaffe et mere – samt forskningsstationer på Svalbard og i Canada.

Især kineserne bruger meget invitation til bilateralt samarbejde med de arktiske nationer, som en vej ind i den arktiske inderkreds. Et eksempel på det er det såkaldte “China-Nordic Arctic Research Center”. Et samarbejde mellem Kinas polarforskningsinstitut og en række forskningsinstitutioner i Norden. Ved en såkaldt break-out session senere i dag vil centeret fortælle meget mere om sit arbejde.

Så mens vi bryster os af at Danmark for første gang i Arctic Circle-konferencens fem år lange historier sender en minister – minister for nordisk samarbejde, ligestilling og fiskeri, Karen Ellemann, – til konferencen, så skal vi også holde os for øje at de ikke-arktiske nationer ikke sidder på hænderne.

About Af Andreas Krog 188 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

1 Comment on De andres mange veje ind i den arktiske indercirkel

  1. Arctic Circle er et islandsk forsøg på at udvande Arktisk Råd, så vi skal ikke bruge for meget krudt på at understøtte dette.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*