Arktis er forældreløs i USA

US Coast Guard-isbryderen Healy er USA's største isbryder og var det første amerikanske skib på Nordpolen. Foto: Public Affairs Specialist 2nd Class NyxoLyno Cangemi, US Coast Guard.

(REYKJAVIK) Det amerikanske forsvar og den amerikanske kystvagt taler om det. Men på det politiske niveau er Arktis forældreløs i den amerikanske sikkerhedspolitiske debat. Det er det samstemmende budskab fra flere amerikanske deltager i Arctic Circle-konferencen, som i tre dage samler mere end 2.000 deltagere i Harpa-koncerthuset i Reykjavik.

“Arktis har ingen politiske fortalere i USA. Militæret taler om det og en enkel senator fra Alaska taler om det. Men kun i relation til Alaska. Ikke overordnet om USA’s rolle i Arktis,” siger professor Michael T. Corgan fra Boston University.

Arktis har det dog også svært indenfor det amerikanske forsvar. Blandt andet fordi regionen lidt falder ned mellem flere stole.

“Arktis er forældreløs i Pentagon, da det lapper indover Northern Command, Pacific Command og European Command samt energi og klima,” påpeger Nikita Lomagin, professor ved European University i Skt. Petersborg, Rusland.

En af dem, der holder arktiske fane højest i USA er US Coast Guard. Her vil man meget gerne have penge til seks nye isbrydere. I dag har kystvagten to, hvoraf den ene praktisk talt er lagt op og ikke i drift. Først blev kystvagten lovet seks isbrydere. Så sagde Trump, at de ikke fik nogen, hvorefter han i en tale ved US Coast Guard Academy lovede kystvagten nogle “fantastiske isbrydere”. Det blev siden hen trukket i land. Og nu kæmper blandt andet kongresmedlemmer fra Alaska for at få pengene til isbryderne igennem kongressen.

Chefen for den amerikanske kystvagt, Paul F. Zukunft, har ikke lagt skjul på, at han har brug for isbrydere. Men Michael Colgan peger på, at Zukunft kæmper en intern kamp i Department of Homeland Security, som US Coast Guard er en del af, om finansiering af isbryderne mod finansiering af den mur mod Mexico, som var en af Donald Trump’s mest markante valgløfter.

Arktis’ største problem er paradoksalt nok, at regionen er fredelig, pointerer Charles D. Michel, admiral og næstkommanderende i US Coast Guard.

“Det er en kamp at blive hørt, da der ikke er nogen konflikt,” understreger Charles D. Michel.

En fredelig region har svært ved at komme højt op på den sikkerhedspolitiske agenda, når den skal konkurrere med Nordkorea, Afghanistan, Syrien, Israel-Palæstina, Somalia, Indien-Pakistan og andre mere akutte brændpunkter.

Michel peger desuden på en anden paradoksal “ulempe” for Arktis. Det er, at mange af de internationale rammer er på plads. 90 procent af regionens oliereserver ligger indenfor landenes eksklusive økonomiske zoner, så her er ikke så meget at slås om. Udredningen af kontinentalsoklens opdeling mellem de arktiske nationer kunne være en kilde til stor international splid. Men det arbejde følger indtil videre FN’s internationale regler og procedurer.

Ét område er dog fortsat uafklaret.

“Issuet omkring navigation i Arktis er fortsat uløst. Det er et signikant emne, som der skal findes en løsning på. Når isen smelter skaber det nye transportruter. Både til vands og i luften,” påpeger Charles D. Michel.

About Af Andreas Krog 178 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*