Narhvaler hjælper NASA med at måle vandtemperaturer ved Grønland

Narhvaler. Foto: Kristin Laidre, NASA.

Det amerikanske rumforskningsagentur, NASA, har taget et utraditionelt middel i brug i sit arbejde med at måle temperaturerne i havene omkring Grønland og overvåge de grønlandske gletsjeres smelten. Agenturet har nemlig engageret en række narhvaler til at måle vandtemperaturerne i Melvillebugten ud for Grønlands nordvestkyst.

Narhvalerne er blevet forsynet med radiosendere, som kan bruges til både at kortlægge de normalt meget sky narhvalers adfærd og til at måle temperaturerne i farvandene i Nordvestgrønland, hvor det ellers kan være svært at indsamle data. Narhvalernes “arbejde” indgår i NASA’s projekt “Oceans Melting Greenland” (OMG), som handler om at undersøge i hvilken udstrækning havene smelter Grønlands is nedefra. Over en femårig periode vil OMG-projektet observere ændringerne i vandtemperaturerne i farvandene rundt om Grønland og hvordan gletcherne reagerer på varmt saltvand fra Atlanterhavet. NASA bruger skibe, fly, flydende sensorer og nu altså også hvaler til at indsamle data til OMG-projektet.

Hvalerne har den fordel at de kommer ind i de isfyldte fjorde, hvor det kan være svært at komme sikkert ind med skibe.

Og så opholder de sig lige der hvor NASA’s forskere har brug for målinger fra.

“I sommerperioden smelter havisen og narhvalerne migrerer til fjerntliggende fjorde i Melvillebugten i det nordvestlige Grønland. Narhvalerne bruger sin tid på at finde føde i havene foran gletcherne. Præcis der hvor vi har brug for målinger til OMG,” siger Ian Fenty, oceanograf hos NASA.

Forskerne ved nemlig ikke særlig meget om forholdene i farvandene i Nordvestgrønland.

“Meget få mennesker bor i det nordvestlige Grønland og historisk er en meget lille del af havene der blevet kortlagt. Der er stort “datahul”, som vi har brug for at få fyldt ud for at lære hvordan gletcherne i den region smelter,” forklarer Ian Fenty.

Den voksne narhval måler op til fem meter og vejer 800-1600 kg. Den har ingen rygfinne. Narhvalhanner har en enkelt lang snoet stødtand, i sjældne tilfælde to. I sjældne tilfælde kan også hunner have en enkelt stødtand, der dog er væsentlig kortere end hannens. Hannerne bruger stødtænderne i rituelle kampe om hunnerne. I middelalderen blev narhvalens stødtand solgt som enhjørningehorn i Europa.

Narhvalens hud er meget eftertragtet blandt inuit og er en vigtig kilde til C-vitamin for befolkningen i Arktis. Det anslås at der er 75.000 narhvaler i farvandene omkring Grønland, Canada og Rusland. Hvalen tilhører kategorien “næsten truet” på International Union for the Conservation of Natures såkaldte “rødliste” over truede dyrearter. Det er kategorien før de tre kategorier for egentligt truede dyr.

NASA's Gulfstream III-fly med den særlige GLISTIN-A radar. Foto: NASA.
NASA’s Gulfstream III-fly med den særlige GLISTIN-A radar. Foto: NASA.

Hver sommer laver NASA’s Gulfstream III-jetfly to kampagner med overflyvninger af Grønlands kyster og kystnære farvande. I første runde bruger flyet en særlig radar kaldet “Ice Surface Topography Interferometer (GLISTIN-A)” til at foretage højdemålinger af Grønlands kystnære gletchere i høj opløsning og med stor præcision i løbet af foråret. Ved at sammenholde de indsamlede data med tilsvarende data fra året før kan NASA’s forskere beregne hvor meget isen er smeltet. I anden runde smider flyet 250 små måleenheder i havene langs Grønlands kyster. De bruges til at måle omfanget og udbredelsen af varmt saltvand fra Atlanterhavet.

Sammen med observationer af havbunden indsamlet ved hjælp af skibe og dataene fra narhvalerne bliver oplysningerne brugt til at udarbejde modeller for interaktionen mellem hav og is samt til at forbedre beregningerne af vandstandsstigningerne i verdenshavene.

About Af Andreas Krog 178 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*