Canada får sin første vej ud til de arktiske farvande

Onsdag er en stor dag i den arktiske del af Canada og ikke mindst i den lille by Tuktoyaktuk i Northwest Territories i Canadas nordvestlige hjørne. Her åbner nemlig den 138 kilometer lange landevej Inuvik-Tuktoyaktuk Highway, der forbinder den lille by med knap 1.000 indbyggere til resten af Canadas vejnet. Det er samtidig Canadas første vej ud til sine arktiske farvande. Tuktoyaktuk – i daglig tale bare kaldet Tuk – ligger nemlig ud til Beaufort Havet.

Grusvejen har kostet mere end 1,5 mia. danske kroner at anlægge, hvilket svarer til knap 11.000 kroner per meter(!). I dag er det kun muligt at flyve fra byen Inuvik til den lille lufthavn Tuktoyaktuk/James Gruben Airport, der er opkaldt efter en lokal pilot og forretningsmand, der i 2001 kørte galt på den isbelagte vej mellem Tuktoyaktuk og Inuvik, som eksisterede frem til foråret 2017. Den lå oven på den frosne Mackenzie flod.

Med den nye landevej håber man at kunne tiltrække flere turister til byen. Hovedparten af indbyggerne er inuiter og byen var den første til at få sit oprindelige inuit-navn tilbage. Det skete i 1950, hvor Port Brabant blev til Tuktoyaktuk.

Inuvik vej

About Af Andreas Krog 178 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*