NATO retter blikket mod de arktiske farvande

For første gang siden Den Kolde Krigs afslutning for knap 30 år siden har NATO-landene besluttet at udvide forsvarsalliancens aktiviteter med etableringen af to nye kommandoer oveni de syv nuværende kommandoer. Det besluttede NATO-landenes forsvarsministre på et møde i Bruxelles i sidste uge.

Den ene af de to nye kommandoer får til at opgave at sikre fri adgang for NATO’s forsyninger mellem Europa og Nordamerika. Det vil i praksis sige at kontrollere Atlanterhavet og de arktiske farvande, så russiske ubåde ikke kan forhindre troppetransporter og hurtig deployering af skibe og ubåde fra USA og Canada til Europa, hvis tingene spidser til i forholdet mellem NATO og Rusland.

Dermed øges NATO’s i dag begrænsede fokus på de arktiske farvande. Det er endnu uvist hvor den nye kommando får sit hovedkvarter og hvor mange mænd og kvinder den vil skulle beskæftige. Men Portugal, Frankrig og Storbritannien nævnes som mulige værtslande og NATO’s nuværende syv kommandoer har i alt 7.000 ansatte.

USA stationerede tidligere i år permanent ubådsjagerfly af typen P-8A Poseidon på Keflavik-basen på Island og Norge har besluttet at bruge otte mia. kroner på at indkøbe fem eksemplarer af det superavancerede Poseidon-fly, som er bygget på det civile passagerfly Boeing 737’s platform, ligesom landet har besluttet at købe fire nye ubåde og har sidste år modtaget et stort spionskib.

Keflavik er strategisk godt placeret lige midt i GIUK-passagen, der er de passager mellem Grønland og Island samt mellem Island og Storbritannien, som de russiske ubåde skal passere igennem for at komme vestpå mod Nordamerika. Sikkerheden for NATO-skibenes sejlads mellem Nordamerika og Europa afhænger derfor i høj grad af om man har styr på hvem der passerer gennem GIUK-passagen. Sidste år vurderede chefen for NATO’s maritime kommando, at Ruslands ubådsaktivitet var på højde med Sovjetunionens aktivitetsniveau under Den Kolde Krig.

Under Den Kolde Krig brugte USA, UK og Norge maritime patruljefly samt ubåde og lyttestationer på havbunden til at holde øje med trafikken gennem ”the GIUK-gap”, som den kaldes på engelsk. Men efter Berlinmurens fald blev der gradvist droslet ned. Ikke mindst da US Navy forlod Keflavik-basen på Island i 2006 og da UK skrottede sin flåde af maritime patruljefly i 2010. Kæden af lyttestationer, det såkaldte sound surveillance system, eksisterer stadig, men hvor meget det bruges er usikkert.

Norges massive investeringer i ubådsjagerfly, ubåde og spionfly handler om at kunne overvåge trafikken i Barentshavet nord for Norge. Inden de når ned til GIUK-passagen skal de russiske ubåde nemlig gennem Barentshavet. Og som NATO’s nordlige flanke har Norge fuld fokus på at kontrollere Barentshavet.

Vicedirektør ved The Brent Scowcroft Center on International Security at the Atlantic Council i Washington, DC, Magnus Nordenman, pegede sidste år på hvordan NATO-landene burde lave en fælles pulje af maritime overvågningsfly i stil med den pulje af transportfly, som 12 NATO-lande samt Finland og Sverige til sammen råder over i Strategic Airlift Capability-programmet. Her er to C-17 transportfly stationeret i Ungarn til fælles brug.

Fire af de fem arktiske kyststater og fem af de otte medlemmer af Arktisk Råd er medlemmer af NATO. Kun Rusland, Finland og Sverige er ikke NATO-medlemmer. De to sidstnævnte har dog tætte bånd til forsvarsalliancen. I sidste uge inviterede Finlands forsvarsminister USA og andre NATO-lande til at deltage i en militærøvelse i Finland i 2020. Og i oktober deltog NATO-styrker i en øvelse på svensk jord. Begge lande er desuden blandt NATO’s Partnership for Peace-samarbejdslande.

Sikkerhedspolitik er ikke en del af samarbejdsområderne i det 21 år gamle Arktisk Råd. Og netop den undtagelse vurderes bredt at være en af grundene til, at det er muligt at fastholde samarbejdet mellem Vesten og Rusland i rådet på trods af det kølige forhold mellem parterne andre steder i verden.

Den anden kommando skal sørge for at NATO-landene – og især USA – nemmere kan flytte sine landtropper rundt i Europa.

Under Den Kolde Krig havde NATO i alt 33 kommandoer, men op gennem 1990’erne og efter terrorangrebene 11. september 2001 ændrede NATO sit fokus fra at kunne foretage massive deployeringer indenfor eget territorium til at kunne udsende lettere enheder til fjerne himmelstrøg som Irak, Libyen og ikke mindst Afghanistan. Det ændrede sig efter Ruslands invasion af Ukraine og Krim-halvøen i 2014. Beslutningen om at etablere to nye kommandoer er den indtil videre mest vidtrækkende konsekvens af det ændrede fokus i retning mod at ruste sig mod det som NATO-landene ser som et stadig mere truende Rusland.

About Af Andreas Krog 178 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

4 Comments on NATO retter blikket mod de arktiske farvande

  1. Inden for de seneste få år har Putins Rusland skaffet sig evnen til at lukke Atlanterhavet for civil skibstrafik. Derfor de store NATO-investeringer. PS! Dette vedkommer ikke Danmark, hvis geografi og politik er på en anden planet.

  2. Man kan godt undre sig over, at Danmark ikke byder ind og styrker sin position på især Grønland men også Færøerne. Vi taler mandskab, overvågning, patruljering osv.

    Hvordan kan det være, at vi bliver ved med at sende soldater ud i verden, Irak osv. i stedet for at oprette en troværdig tilstedeværelse i vores nordlige del af riget?

    Bør man ikke have en arktisk enhed, som både er trænet til klimaet, har materiel der matcher, og som er permanet er til stede.

    Lad os da byde ind, i stedet for at overlade det hele til andre (USA), i princippet bør Danmark hytte sine egne område før man sender udstyr, soldater og penge ud på missioner alle mulige andre steder i verden.

    • Morten Madsen.Du har helt ret.Vi sender folk til de fjerneste steder i verden,men fejer ikke for egen dør først.Hop,siger USA,og så hopper vi.Tilbage med alle styrker i mellemøsten og afrika.Ikke flere flag,waving operations.!!!Hvis vi skal ud over rigsfællesskabet skal det være som FN-operation og med tillægsbevilling til forsvaret!!!!

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*