Danmark kan lære af Norges erfaringer med Rusland

Når Danmark på et tidspunkt formentlig skal til at forhandle med Rusland om grænsedragningen på kontinentalsoklen i Arktis, så kan vi have stor nytte af at læne os op ad Norges erfaringer med at forhandle med Rusland. Det mener seniorforskerne Hans Mouritzen og Mikkel Runge Olesen fra Dansk Institut for internationale studier (DIIS).

“Den norsk-russiske aftale om Barentshavet og Det Arktiske Ocean fra 2010 fremstår i dag i den politiske og akademiske debat om Arktis’ fremtid som et lyspunkt og et eksempel på, hvordan en lille stat sommetider kan nå frem til en forholdsvis ligeværdig aftale med en stor nabo. Danmark har endnu uafsluttede territorialspørgsmål i forhold til Rusland i form af modstridende kontinentalsokkelkrav under det Arktiske Ocean. Derfor er det nærliggende at forsøge at lære af erfaringerne fra den norske succes,” skriver seniorforskerne i et nyt brief med titlen “Hvad vi kan lære af Norge“.

Forhandlingerne om opdelingen af Barentshavet gik godt og en aftale med Rusland kom på plads. Men Norge har også dårlige erfaringer med Rusland – som Danmark også kan lære noget af.

”Da EU i kølvandet på annekteringen af Krim og den fortsatte konflikt i Østukraine vedtog sanktioner mod Rusland, fulgte Norge trop og indførte tilsvarende sanktioner, som omfattede handel og indrejseforbud til Norge for udvalgte russere. Sammen med russiske modsanktioner kom disse i nogen grad til at skade det højt besungne norsk-russiske samarbejde i nordområderne,” skriver Hans Mouritzen og Mikkel Runge Olesen.

Norge tog det dog et skridt videre og inddragede Svalbard. Ifølge Svalbard-traktaten, i kraft fra 1925, har Norge suverænitet over øgruppen. Men statsborgere i traktatlandene (heriblandt Rusland og i øvrigt også Danmark) kan rejse visumfrit til Svalbard og bedrive fredelige erhverv. Desuagtet valgte den norske regering at underrette den russiske ambassade i Oslo om, at russere omfattet af indrejseforbuddet også var uønskede på Svalbard. Dmitrij Rogozin, daværende russisk vice-premierminister og en i Vesten velkendt høg, var omfattet af indrejseforbuddet. Kort efter at russerne havde modtaget den norske specifikation vedr. Svalbard, mellemlandede Rogozin ikke desto mindre i den russiske mineby Barentsburg på Svalbard i april 2015 i forbindelse med en Nordpols-ekspedition. Herfra sendte han adskillige tweets på engelsk med tilhørende selfies, så besøget ikke skulle gå ubemærket hen.

Det gjorde det heller ikke i Oslo. Den norske regering protesterede over for den russiske Oslo-ambassadør og fulgte op med administrative indrejsestramninger, som er diskutable i forhold til Svalbard-traktaten. Den russiske ambassade i Oslo har reageret ved at meddele, at Svalbard-striden – i modsætning til hvad norske politikere ønsker – ikke kan ses isoleret, men vil skade forholdet mellem landene generelt.

Det har den også gjort. Da Stortingets udenrigs- og forsvarspolitiske komité skulle besøge Dumaen i Moskva i februar 2017, blev to af dens fem medlemmer nægtet indrejse i Rusland i medfør af en særlig ’stopliste’, russerne har udarbejdet som svar på det norske indrejseforbud. Besøget blev derfor aflyst.

“I bakspejlet virker det oplagt, at Norge med indrejseforbuddet til Svalbard flyttede sine positioner for langt frem. Via indrejseforbuddet til fastlands-Norge plus de øvrige sanktioner havde man markeret sig tydeligt i forhold til Ukraine-konflikten; ingen kunne være i tvivl om den norske holdning, heller ikke Norges vestlige allierede. I forhold hertil var det en fuldstændig ligegyldig ekstra ’gevinst’, at Rogozin ikke skulle trampe rundt i sneen på Svalbard,” skriver Hans Mouritzen og Mikkel Runge Olesen.

Sagen er nemlig den, at Rusland har en lang hukommelse og ikke er bange for at sætte et land i “skammekrogen” i rigtig lang tid.

“Danske og svenske erfaringer viser til overmål, at havner man først i den russiske ’straffeboks’, kan man få lov at blive der i 8-10 år. Med Norges, for at sige det mildt, betydelige interesser i nordområderne er det derfor anselige tab, man risikerer at indkassere som følge af en overflødig satsning. Danmark kan måske lære af forløbet, at vi bør koncentrere os om substantielle gevinster,” pointerer forskerne.

De opstiller tre konkrete anbefalinger til hvordan Danmark kan forberede sig på at møde Rusland i forhandlingslokalet:

– Et alment godt forhold til Rusland fremmer muligheden for en grænseaftale. Et tillidsfuldt forhandlingsklima med russerne kræver en langsigtet strategi uden hurtige politiske markeringer. Undgå demonstrationspolitik og marginelle satsninger.

– Prioriter personalemæssig kontinuitet blandt forhandlerne, også selv om det strider imod udenrigstjenestens rotationsprincip.

– Et lukket dansk-norsk seminar, omhandlende fx Barentshav-aftalen, vil kunne bidrage til yderligere erfaringsudveksling mellem de to nordiske lande.

I det hele taget er det vigtigt, at Norge og Danmark taler sammen om deres erfaringer med at forhandle med stormagter:

“Når småstater forhandler med en stormagt som Rusland, kan selv det mindste fejltrin koste dyrt. Netop derfor er det oplagt, at lande som Danmark og Norge, der har en lang tradition for informationsdeling, lærer af hinandens succeser og fejltrin i sammenlignelige situationer,” skriver seniorforskerne
i briefet.

About Af Andreas Krog 188 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

1 Comment on Danmark kan lære af Norges erfaringer med Rusland

  1. Ja vi kan lære meget.Det er blot et spørgsmål,om man vil lære noget af det.Det ert jo ikke ligefrem succeshistorier der præger vort politiske landskab.!!!!

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*