FE: Rusland parat til at forsvare arktiske interesser

Rusland gennemførte i marts 2015 en enorm militærøvelse i Arktis med 80.000 soldater, 220 fly, 41 skibe og 15 ubåde. Foto: Det russiske forsvarsministerium.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) peger i “Efterretningsmæssig Risikovurdering 2017” på, at Rusland veksler frem og tilbage mellem en defensiv og en offensiv tilgang til sin militære tilstedeværelse i Arktis. Tilgangen er hovedsagelig defensiv og handler blandt andet om at flytte Ruslands forsvarslinje så langt mod nord som muligt for at kunne beskytte sine ubåde og sit territorium.

Men man skal ikke tage fejl af Rusland, pointerer FE i sin årlige risikovurdering, der blev offentiggjort fornylig. For landet er parat til at lægge kursen om og gå i offensiven.

“Rusland sender med sin militære opbygning og aktiviteter i Arktis et politisk signal om, at Rusland opfatter store dele af Arktis som russisk, og at Rusland er parat og i stand til at forsvare sine interesser i regionen,” fastslår Forsvarets Efterretningstjeneste og fortsætter:

“Eksempelvis anvendte Rusland i 2015 og 2016 den civile Barneo-forskningsstation til under stor mediebevågenhed at gennemføre luftlandsætninger tæt på Nordpolen. I 2017 prioriterede Rusland dog ikke at gennemføre lignende øvelser, men afholdt i stedet konferencen ”Arctic – Territory of Dialogue”, et russisk prestigeprojekt som blev afholdt i Arkhangelsk, hvor flere udenrigsministre og statsledere fra bl.a. de arktiske stater deltog. Det er sandsynligt, at Rusland fortsat vil veksle mellem aktiviteter i Arktis, som signalerer militær styrke, og aktiviteter, som viser Ruslands vilje til at samarbejde.”

Tjenesten peger desuden på, at selvom Ruslands igangværende militære udbygning i Arktis primært er defensiv og på papiret hovedsageligt handler om at øge grænsepolitiet og kystvagtens tilstedeværelse langs Nordøstpassagen, så rummer en del af udbygningen dog også elementer, som kan anvendes offensivt. Ikke mindst de igangværende forberedelser til udstationering af taktiske kampfly. Samtidig rummer tiltagene elementer, som er politisk offensive, idet Rusland bruger dem til strategisk signalgivning, pointerer FE.

I dag forfølger Rusland hovedsageligt det defensive og samarbejdende spor.

“Rusland har på linje med de øvrige arktiske stater stor interesse i at fastholde en stabil og fredelig udvikling i Arktis, dels for at kunne tiltrække investeringer til projekterne i regionen, dels for at sikre, at de arktiske stater kan forhandle sig frem til en aftale om grænsedragning. Rusland følger således et samarbejdsspor i sin arktiske udenrigspolitik og har vist en konstruktiv tilgang til at løse fælles udfordringer i regionen. Desuden har Rusland fulgt en samarbejdsorienteret politik i spørgsmålet om grænsedragning og i regionale spørgsmål som miljø, fiskeri, oprindelige folk og søredning,” skriver FE.

Efterretningstjenesten advarer dog om en risiko for et kursskifte i russisk arktis-politik. Væk fra samarbejdssporet og ind på det mere selvhævdende sikkerhedspolitiske spor.

“Centrale dele af den russiske ledelse og embedsapparatet inden for sikkerheds- og forsvarspolitik forholder sig fortsat skeptisk til de arktiske NATO-landes intentioner i nord og mener, at Vesten vil udnytte samarbejdet til at modarbejde russiske interesser i Arktis. Derfor presser denne del af den russiske ledelse på, for at Rusland følger en mere selvhævdende politik. Indtil videre har dette sikkerhedspolitiske spor, som er i opposition til samarbejdssporet, først og fremmest manifesteret sig i militær signalgivning. Hvis Rusland ikke ser sine strategiske mål opfyldt gennem den samarbejdsorienterede kurs, er det sandsynligt, at det sikkerhedspolitiske spor vil vinde terræn og føre til et kursskifte i russisk arktispolitik,” skriver Forsvarets Efterretningstjeneste.

At Rusland holder nøje øje med at NATO ikke gør sin entré i Arktis, blev understreget fornylig af den russiske ambassadør til Danmark, Mikail Vanin, i et interview med Arktisk Nyt. I ambassadørens optik må Norge, Canada, Danmark og USA hver for sig godt operere militært i Arktis – sådan som de allerede i stigende grad gør. Ikke mindst i Norge, hvor man investerer i nye ubåde, antiubådsfly, spionskibe og F-35 kampfly. Det er dog vigtigt for russerne, at NATO-landenes ageren ikke koordineres i NATO-regi.

”Hver stat har ret til at bestemme hvad de vil gøre med deres militær. Men vi, og forhåbentlig også de andre stater, mener, at NATO ikke har nogen rolle at spille i Arktis,” understregede Mikhail Vanin.

About Af Andreas Krog 205 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*