Rusland udvider arktiske patruljeflyvninger

Tupolev Tu-142 maritimt overvågningsfly fra den russiske flåde. Foto: Fedor Leukhin / Wikimedia Commons.

Ruslands patruljering af Arktis med fly vil i 2018 dække et langt større område end i 2017, oplyser den russiske flåde.

Åbningen af en række baser i den arktiske del af Rusland gør russerne i stand til at dække et langt større område af Arktis end tidligere. Og det vil man benytte sig af i 2018, oplyser flåden.

I 2017 fløj den russiske flådes langtrækkende maritime overvågningsfly mere end 70 missioner over Arktis. Der vil blive fløjet cirka det samme antal missioner i 2018 – men over et betydeligt større område, da det med de nye baser på øer i Nordøstpassagen er muligt at tanke op og nå længere væk fra det russiske fastland.

Den russiske flåde nævner selv Temp Airfield-basen på Kotelny øen i øgruppen Ny siberiske øer, som en base, der gør det muligt at nå længere omkring. Temp Airfield er sammen med Nagurskoye-basen på Alexandra Ø i Franz Josef Land-øgruppen blandt de første i en stribe af baser, som Rusland er ved at genåbne og udvide. Således åbner en base på øen Cape Schmidt i den østlige ende af nordøstpassagen senere i år og flere er på vej.

Ifølge de russiske myndigheder, så skal baserne hovedsageligt anvendes som udgangspunkt for kystredning og grænsekontrol langs nordøstpassagen. Men baserne kan altså også bruges til at udvide patruljeflyenes operationsområde, da alle baser forsynes med landingsbaner, der er i stand til at håndtere selv de største militære transportfly.

Til patruljeflyvningerne over Arktis anvender russerne Tu-142 og Il-38 fly, der er udrustet med avanceret kommunikationsudstyr til ubådsjagt. Tu-142 flyene er en videreudvikling af det strategiske bombefly Tu-95 Bear og blev produceret frem til 1990. Den russiske flåde råder i dag over 27 eksemplarer af det fire-motorede langtrækkende fly, der har en besætning på 10-15 personer. Il-38 flyet er ifølge Wikipedia i stand til at flyve op til 13 timer lange missioner.

Danmark har på nuværende tidspunkt ikke skyggen af chance for at opdage hvis/når russiske fly overflyver Grønland eller andet dansk territorium, da vi ikke har radar- og satellitdækning. Og hvis vi opdagede det, så var der ikke så meget vi kunne gøre ved det. Hvis et af vores Challenger- eller Hercules-transportfly var i området, så kunne de selvfølgelig checke det ud. Men da både Challenger og Hercules-flyene er ubevæbnede, var der ikke så meget de kunne true med, hvis russerne krænkede danske territorium.

Vi har nemlig ikke noget egentligt afvisningsberedskab på Grønland i stil med de to F-16 fly, der står standby 24-7 på Flyvestation Skrydstrup. Så mens et russisk militærfly straks ville få eskorte af et dansk F-16 fly, hvis det over Østersøen nærmede sig dansk luftrum, så ville der ikke ske noget, hvis det krydsede henover Nordøstgrønland. Vi har nemlig ikke danske kampfly på Grønland eller Island, der ville kunne lave samme type af afvisning. Måske får vi det en dag…

About Af Andreas Krog 205 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

2 Comments on Rusland udvider arktiske patruljeflyvninger

  1. Bare rolig.”Luftgruppe Vest”,Danmarks knytnæve mod Nordpolen vil stramme op og sende en eskadrille mere op for at monitorere hvad der foregår!!Ikke også????

  2. Jeg forstår ikke helt den konstante snak om, at Danmark ikke skal/vil normalisere den militære tilstedeværelse i Arktis.

    Rusland opruster konstant, og Danmark har ikke en gang fly permanent placeret på Grønland. Hvorfor har DK ikke en normal hævdelse af sit territorium og patruljeringsfrekvens, og naturligvis afværgelse af evt. indtrængen i Dansk luftrum over Grønland, hvad er forskellen på territoriet i syd og i nord?

    Det samme gælder i og for sig også over og under vandet, det er meget begrænset hvad Danmark kan præstere og overvåge effektivt med de få skibe vi har i de grønlandske farvande.

    Ligeså gælder det en permanent landbaseret bemanding, her mangler der også fodfolk med speciale i arktiske forhold, men der findes ikke en gang en kaserne i det kæmpe landområde.

    Hvorfor er det, at den grønlandske landmasse skal behandles sekundært og uligeværdig i forhold til beskyttelse og hævdelse af overhøjhed, i forhold til resten af Danmark?

    Set udefra må Danmarks tilstedeværelse i Arktis virke halvhjertet og vag, er det virkeligt det signal man ønsker at sende, og hvorfor, hvad skulle det gavne, både indenlands i Grønland/Danmark og udenlands?

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*