Norsk domstol tillader arktiske olieboringer

Eni Norge's Goliat-platform er indtil videre den eneste olieplatform i Barentshavet. Foto: Eni Norge.

Greenpeace og en norsk miljøorganisation indkasserede et forsmædeligt nederlag torsdag, da byretten i Oslo slog fast, at den norske stat er i sin gode ret til at uddele licenser til olie-
og gasefterforskning i Barentshavet i Arktis.

Miljøorganisationerne havde lagt sag an mod staten, da de mente, at olie- og gasefterforskning i Arktis ville stride mod Paris Aftalen om klimaforandringer og mod den norske grundlov. Mente det mente byretten altså ikke.

“Naturressourcer skal forvaltes på grundlag af langsigtede overvejelser, som også vil sikre denne ret for fremtidige generationer,” fastslår byretten. Og på lang sigt er der altså brug for olie og gas.

Det var udstedelse af 10 produktionslicenser i Barentshavet, som fik miljøorganisationerne til at gå i kødet på staten og forsøge at stikke en kæp i hjulet på licensudstedelserne – som det norske oliedepartement nu vil gå videre med.

Retssagen drejede sig om 23. runde af licenser til olie- og gasefterforskning i norske farvande. Parallelt med retssagen har den norske stat sendt 93 licenser i Barentshavet samt ni licenser i Norskehavet i udbud i 24. runde. Aldrig før har Norge udbudt så mange licenser i arktiske farvande.

Miljøorganisationerne er desuden blevet dømt til at behandle sagens omkostninger på 580.000 norske kroner.

About Af Andreas Krog 205 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*