Danmark skal betale og Grønland skal have arbejdspladser ud af oprydning

Andreas Krog

Når der inden længe sættes gang i oprydningen efter det amerikanske forsvars aktiviteter under Anden Verdenskrig og i årene derefter på mindst tre lokationer på Grønland, så skal oprydningsarbejdet komme det grønlandske samfund til gode. Ikke blot ved at gøre de flotte landskaber endnu flottere, når eksempelvis flere tusind rustne olietønder fjernes fra Bluie East Two-basen. Men også ved at oprydningsarbejdet skaber lokale grønlandske arbejdspladser.

Det slog miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen fast, da han torsdag sammen med Grønlands selvstyreformand Kim Kielsen præsenterede en aftale, der indebærer, at Danmark bruger 180 mio. kroner over de næste seks år til at igangsætte oprydningen på en række tidligere amerikanske lokationer på Grønland, hvor der i flere tilfælde stadig står rustne biler, udstyr og olietønder samt faldefærdige bygninger.

"Vi er optaget af at få inddraget lokale entreprenører i det her arbejde, for de her penge skal også gå til at skabe arbejdspladser lokalt i Grønland," fastslog Esben Lunde Larsen på et pressemøde, hvor aftalen også blev underskrevet.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00