Arktisk Råd nomineret til Nobels Fredspris

Danmark kan meget vel gå hen og være på vinderholdet, når Nobels Fredspris uddeles senere i år. Arktisk Råd – som Danmark er en del af – er nemlig blevet nomineret til Nobels Fredspris, der uden tvivl er den fornemmeste pris man kan modtage i verden. Bag nomineringen står 60 forskere fra 20 forskellige lande.

Fra dansk side deltager professor Rasmus G. Bertelsen fra universitetet i Tromsø i Nordnorge. Danske forskere med bopæl og/eller arbejdssted i Danmark er ikke i blandt. Men hvis man ser på hele Kongeriget, så deltager den finsk-fødte professor Maria Ackrén fra universitetet i Nuuk samt Lau Ø. Blaxekjær fra universitetet på Færøerne.

De mange forskere skriver i deres fire sider lange brev til Nobelkomiteen blandt andet:

“Det arktiske område har altid været et sted, hvor samarbejdet mellem og blandt grupper ikke kun var ønskeligt, men i mange tilfælde nødvendigt for at overleve. Denne filosofi har fortsat ind i det 21. århundrede, hvor klimaforandringer, globalisering, masseudnyttelse af ressourcer og snævre tolkninger af geopolitikken pålægger regionen nye udfordringer. Arktisk Råd er en model til fremme af sammenholdet mellem nationer og en fortjent modtager af Alfred Nobels fredspris,” skriver forskerne til Nobelkomiteen.

Nobelkomiteen består af fem nordmænd. Tre kvinder og to mænd, der alle er udpeget af det norske parlament Stortinget. Formand Kaci Kullmann Five er selvstændig public affairs-rådgiver og har en fortid som blandt andet medlem af Stortinget i 16 år, minister for handel, shipping og europæiske anliggender samt formandsposter i norges konservative ungdom og i det konservative parti i Norge. Den tidligere norske statsminister og udenrigsminister samt nuværende generalsekretær for Europarådet, Thorbjørn Jagland, er også medlem af komiteen. Han er i dag menigt medlem af komiteen var formand fra 2009 til 2015, hvor han blandt andet i 2009 stod i spidsen for den omdiskuterede uddeling af prisen til den nyvalgte amerikanske præsident Barack Obama.

Om det kan komme Arktisk Råd til gode, at Norge er medlem og dermed vil være blandt modtagerne, vil tiden vise. Modtageren/modtagerne offentliggøres i oktober og prisen uddeles i december.

Ikke plads til EU
Arktisk Råd blev dannet i 1996 og består af de otte lande, som har hav- og landområder nord for Polarcirklen. Foruden Danmark, så er det Norge, USA, Canada, Rusland, Sverige, Finland og Island. Det er kun de lande, der er rigtige medlemmer. Men henover tid har oprindelige folk, organisationer med særlig interesse for Arktis samt en række ikke-arktiske nationer fået observatørstatus i rådet. Da udenrigsministrene for de otte medlemslande i Arktisk Råd i maj sidste år var samlet til møde i Fairbanks i Alaska blev Schweiz, National Geographic, The World Meteorological Organization og en række havmiljøorganisationer optaget som observatører i rådet.

Til gengæld var der igen ikke plads til Den Europæiske Union, der repræsenterer mere end 350 mio. indbyggere i 28 europæiske lande. Og hvorfor så det? Jo, fordi Ruslands veto mod EU fra 2015 stadig står ved magt. Så længe EU har sanktioner mod Rusland, så længe er EU ikke velkommen. EU første omgang om observatørstatus i 2013. Dengang var det EU’s forbud mod sæljagt, som spændte ben. At EU ikke må få observatørstatus er ikke ensbetydende med, at EU-landene er sat helt uden for indflydelse. Slet ikke. For det første sidder de tre EU-lande Danmark, Sverige og Finland faktisk med ved bordet som fuldgyldige medlemmer. For det andet er både Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Italien, Holland, Polen og Spanien observatører. Det samme er Kina, Japan, Korea, Singapore og Indien.

USA var formand for Arktisk Råd fra 2015 til maj 2017. Nu er stafetten givet videre til Finland. Rådet optager kun nye observatører ved de ministermøder, som afholdes hvert andet år, når formandsstafetten skifter hænder. Næste møde er i maj 2019.

Samarbejder gnidningsfrit
Arktisk Råd diskuterer og fastlægger principperne for mange ting i Arktis. Men ét emne indgår ikke i Arktisk Råds arbejde. Det er forsvars- og sikkerhedspolitikken (som vel reelt er to emner, red.). Det er ifølge mange iagttagere en af hovedårsagerne til at det er lykkedes fem NATO-lande og to neutrale lande at samarbejde gnidningsfrit med Rusland gennem alle årene. Det interessante spørgsmål i fremtiden bliver, om det kan fortsætte med at være sådan. For sikkerhedspolitikken er alt andet lige et af de helt store omdrejningspunkter for landenes interesse for Arktis. Hvor længe kan man nøjes med at tale om alle de andre ting og ikke om “elefanten i rummet”?

Det ville dog ikke være uproblematisk at inkludere sikkerhedspolitikken. Det mener deputy editor Tom Jones fra Raddington Report, der er et amerikansk netmagasin om global sikkerhedspolitik. Efter hans opfattelse vil det kunne betyde, at rådet vil kunne udrette mindre og præge og styre den generelle udvikling i Arktis mindre end det gør i dag. Rådets succes med at sætte sig i spidsen for styringen af udviklingen af Arktis vil kunne blive sat over styr. Og de ikke-arktiske lande, der i dag er henvist til observatørposter i Arktisk Råd, vil være hurtige til at udnytte mulighederne for at sætte ekstra tryk på den “infiltration” af regionen, som ikke mindst Kina er i gang med.

Sat ud på bænken
Det er også interessant hvor længe lande som Kina, Japan, Sydkorea, Frankrig og Indien vil finde sig i at være sat ud på observatør-bænkene mens de otte arktiske lande bestemmer kurs og fart. For forholdene i Arktis har betydning for hele kloden. Derfor har nationer fra andre dele af kloden også slået på, at det ville være mest rimeligt, hvis de også fik indflydelse på Arktis.

Indtil videre holder vi dem stangen ved blandt andet at slå på, at Arktisk Råd er noget særligt.

“Arktisk Råd er altså en særlig klub for os, der er deroppe og dermed har et særligt ansvar deroppe,” fastslog Danmarks ambassadør til Canada, Niels Boel Abrahamsen, ved et arrangement på Center for Militære Studier på Københavns Universitet i august sidste år

Danmarks arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, var ved samme arrangement enig med sin ambassadørkollega.

“Arktisk Råd skal være en særlig klub,” sagde Hanne Fugl Eskjær, der dog så en udfordring i at se på hvordan observatørerne kan spille en reel rolle i Arktisk Råd. Så de fortsat finder sig i at de otte arktiske nationer bestemmer.

“Vi gør det i dag ved at have arktiske bilaterale konsultationer med blandt andet Kina og Sydkorea. Desuden har formanden for Arktisk Råd ofte møder med observatørerne forud for Arktisk Råds møder,” sagde Hanne Fugl Eskjær.

I sidste ende er der dog ifølge ambassadøren en klar rollefordeling.

“Vi hører på hvad observatørerne har at sige, og så lukker vi døren, når der skal tages beslutninger,” fastslog Hanne Fugl Eskjær.

Finde fælles fodslag
Til gengæld bruger lande som Frankrig, Kina, Japan og Sydkorea en lang række andre metoder til at få indflydelse på Arktis. En af dem var en stærk tilstedeværelse på Arctic Circle-konferencen, der samlede mere end 2.000 politikere, erhvervsfolk, organisationsfolk og journalister i tre dage i oktober sidste år i Reykjaviks store koncerthus Harpa.

Alle fire lande har særlige arktiske ambassadører, som indtog scenen ved åbningen, hvor kun den russiske Arktis-ambassadør og Islands premierminister repræsenterede de arktiske nationer. Ingen dansk åbningstale. Og Japan var sågar vært ved en særlig “japansk aften” med blandt andet japansk musik og sushi. Skotlands førsteminister Nicola Sturgeon og en repræsentant fra De Forenede Arabiske Emirater var også på scenen, mens et land som Polen havde stillet en større udstilling op i koncertsalens forhal.

Kina på den ene side og Japan og Sydkorea på den anden side har ofte svært ved at finde fælles fodslag. Men ikke når det kommer til Arktis. Her har alle tre lande en interesse i at få sig “presset ind” og sat sit præg på udviklingen. Derfor har de tre asiatiske lande etableret et arktisk samarbejde, som har resulteret i regeringsmøder på højt niveau to gange i 2016 og 2017. Et tredje møde er planlagt i første halvår af 2018.

About Af Andreas Krog 219 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

3 Comments on Arktisk Råd nomineret til Nobels Fredspris

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*