Højere BNP på Færøerne end i Danmark

Klaksvik. Foto: Erik Christensen / Wikimedia Commons.

Det går økonomisk godt på Færøerne. Endda rigtig godt. Faktisk så godt, at det færøske bruttonationalprodukt er højere end det danske. Det fremgår af Rigsombudsmanden på Færøernes seneste indberetning til Folketinget om stort og småt på øerne.

“Efter flere år med markant vækst på Færøerne er BNP pr. indbygger nu over 370.000 kr. og dermed højere end i Danmark. Hvis man ser på disp. BNI pr. indbygger bliver forskellen kun større i færøsk favør,” skriver rigsombudsmand Lene Moyell Johansen i sin indberetning fra den 8. januar i år.

Hun skriver endvidere:

“Færøerne har for femte år i træk markant økonomisk fremgang. Væksten har især været drevet af stigende eksport af fiskeprodukter. Ledigheden er aktuelt meget lav. Der ventes et betydeligt offentligt overskud i 2017 som følge af de gode konjunkturer (…), men der er fortsat udsigt til et øget offentligt udgiftspres de kommende mange år, hvor antallet af ældre vil stige mærkbart. Landsstyret er bevidst om udfordringen og har, som det fremgår tidligere i Indberetningen, udarbejdet et forslag til en pensionsreform, der vil bidrage til en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed.”

Skelne mellem Grønland og Færøerne
Meldingen fra de nordatlantiske øer er interessant af flere årsager. For det første fordi Færøerne senere i år skal stemme om et forslag til ny forfatning. En god økonomi er formentlig med til flere “tør” stemme ja til den nye forfatning. Efter lidt debat frem og tilbage har et flertal i det færøske lagting slået fast, at forslaget står under Grundloven. Dermed vil Færøerne kunne forblive en del af Rigsfællesskabet, hvis forfatningen vedtages.

For det andet sætter de gode økonomiske meldinger fra Færøerne en tyk streg under behovet for at skelne mellem Grønland og Færøerne, når man i den danske debat taler om Rigsfællesskabet og de to selvstyrende områders økonomiske forhold og lyst til selvstændighed. Derfor giver det ikke mening at skære Grønland og Færøerne over én kam og betegne dem som “fattige”, sådan som en professor fra Københavns Universitet gjorde fornylig.

Mens Grønland har en særdeles skrøbelige økonomi, hvor mere end 50 procent af de offentlige indtægter kommer fra det danske bloktilskud, så udgør bloktilskuddet kun otte procent af det offentlige budget på Færøerne.

De to områder har dog ét markant fællestræk. De er meget økonomisk afhængige af ét bestemt område. Nemlig fiskeriet. Begge områder arbejder på at gøre sig mindre afhængige af fisken ved at opdyrke andre indtægtsområder.

Færøernes drømme om et olieeventyr var store for 10-15 år siden, men er siden stilnet af og i dag så godt som ikke-eksisterende. På Grønland har man med rette store forhåbninger til især indtægterne fra minedrift. Men det helt store gennembrud lader vente på sig. De internationale mineselskabers interesse og ihærdighed er løjet af. Den er der stadig, men de går mere forsigtigt og adstadigt frem end tidligere.

Bevæge sig andre steder hen
På turismefronten har der været vækst på Færøerne gennem flere år blandt andet som følge af at Island bliver stadig mere “overrendt” af turister. Så er “first moverne” begyndt at bevæge sig andre steder hen, samtidig med at krydstogtsskibene for alvor har fået øjnene op for Færøerne. Det har sat især de 18 øers 3-4 primære turistattraktioner under pres. I marts 2017 åbnede SAS en direkte flyrute fra København til Færøerne i konkurrencen med Atlantic Airways. Det har gjort det nemmere for turister fra hele Europa at komme til øerne og sikrede passagerrekord i Vagar Lufthavn i 2017. Der er dog grænser for hvor mange turister, der er plads til på Færøerne.

Turisme er også et af de områder, som man har øjnene rettet mod på Grønland. Her er den store stopklods indtil videre manglen på “atlantlufthavne”. I dag er Kangerlussuaq og Narsarsuaq stort set de to eneste “porte” for flyrejsende fra Europa til Grønland. Derfor arbejder Selvstyret ihærdigt med planer om at udvide lufthavnene i hovedstaden Nuuk og i Ilulissat, der er Grønlands turistmagnet nummer ét p.t. Lufthavnsprojekterne har dog mødt stort kritik fra ikke mindst den danske nationalbank, der betegner projekterne som værende særdeles risikable investeringer, som har svært ved at blive rentable.

About Af Andreas Krog 219 Articles
Ansv. redaktør på Arktisk Nyt. post@andreaskrog.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*