Færøsk forsker: Svensk minister sparker nyt liv i debatten om selvstændighed

Et afgørende spørgsmål er, om denne historiske udstrakte hånd fra Republikanerne til deres politiske ærkefjender i Sambandspartiet kan udmønte sig i et praktisk resultat, som de kan blive enige om.

Kaj Leo Holm Johannesen, tidligere lagmand og formand for Sambandspartiet, nævnte sådan en rekonstruktion af rigsfællesskabet i en tale allerede i 2012, da hverken hans partifæller eller hans modstandere syntes at være beredt på idéen.

Han sidder i dag i Lagtinget, og hans nuværende formand Bárður á Steig Nielsen ser ikke ud til at være parat til at gå lige så langt som sin forgænger – dog vil han arbejde på et bredt forlig om en 'udvikling af forholdet til Danmark'.

Imens synes det konservative parti Folkeflokkens formand Beinir Johannesen forberedt på en mere omfattende reform, som indebærer, at Færøerne bliver en suveræn stat.

Har rigsfællesskabet overlevet sig selv?

Selvom Færøerne og Grønland ikke fylder meget i den offentlige danske debat, så er en grundlæggende reform af rigsfællesskabet ikke en helt ukendt størrelse blandt politiske insidere i det danske system.

Tidligere ambassadør i Washington Peter Jensen-Taksøe hævdede i 2018, at Grønland og Færøerne vil før eller senere få så meget selvstændighed, at de vil blive uafhængige stater.

I dag tyder meget på, at debatten på Færøerne har ændret sig fra sine tidligere inkarnationer.

Rógvi Olavson
Ph.d.-studerende, Færøernes Universitet

Ud fra denne logik foreslog han at opløse rigsfællesskabet og etablere en forbundsstat i stedet for. En forordning, som min kollega Jens Christian Svabo Justinussen i 2019 analyserede i en artikel om rigsfællesskabet i føderalt perspektiv.

Michael Zilmer-Johns, tidligere dansk ambassadør til Nato, sagde til en konference i Runavík i oktober 2023, at 'rigsfællesskabet har overlevet sig selv.'

Han mente ikke, at rigsfællesskabet er langtidsholdbart i sin nuværende form. Det mangler indhold.

Det, der sker i Folketinget, har meget sjældent betydning for Færøerne og Grønland, og udenlandske partnere har svært ved at forstå konstruktionen, hvilket skaber gnidninger, og i sidste ende kommer til at true forholdet mellem Færøerne, Grønland og Danmark.

Rigsfællesskabet, konkluderede Zilmer-Johns, passer meget dårligt til tiden. En alternativ konstruktion kunne bestå af tre selvstændige lande, som kan agere uafhængigt internationalt, men hvor man fortsætter med at være i en union, og samarbejder om områder som burde være fælles, for eksempel valuta, forsvar og retssystem.

Tidligere politiker Bertel Haarder, som deltog i samme konference, delte Zilmer-Johns synspunkter og tilføjede, at grundloven ikke forhindrer, at rigsfællesskabet omstruktureres som tre selvstændige stater, som er fælles om visse områder.

En række statsministre har talt om jævnbyrdighed og selvbestemmelse i rigsfællesskabet – senest statsminister Mette Frederiksen i sin åbningstale i Folketinget 3. oktober 2023 – men endnu er debatten praktisk talt død i den danske offentlighed.

En af Zilmer-Johns og Haarders væsentligste pointer var, at det er på tide, at man også i Danmark tager ordentligt hul på diskussionen om rigsfællesskabets fremtid, ikke kun blandt insidere, men også offentligt.

Selvstændighed – ikke løsrivelse

Ved årtusindskiftet, da den såkaldte 'løsrivelseskoalition' forhandlede med Nyrup-regeringen om en afvikling af bloktilskuddet, var målet en eventuel komplet løsrivelse fra Danmark.

I dag tyder meget på, at debatten på Færøerne har ændret sig fra sine tidligere inkarnationer, eftersom dele af løsrivelsesfløjen nu har indset, at et bredt forlig om færøsk suverænitet kun kan opnås, hvis fællesskabet med Danmark bevares.

Det er kun en uge siden, at Roswall hudløst ærligt afslog de færøske tilnærmelser i Nordisk Råd. Men der er noget, der tyder på, at hun ubevidst har sparket nyt liv i den færøske selvstændighedsdebat, som har brændt på lavt blus i 20 år.