Bevar Grundloven, bevar Danmark

Lad mig først og fremmest sige tak, fordi det igen i år blev muligt for os at fejre Grundlovsdag her ved Skovpavillonen i Assens.

For mig er det altid specielt hyggeligt at komme til møder på Fyn - for det var jo her på Fyn, jeg i mange år som Middefartkredsens folketingsmedlem var til talrige vælgermøder og festlige sammenkomster, indtil jeg ved valget i 1998 vendte tilbage til København.

Og specielt Grundlovsdag forbinder jeg altid med Fyn. Med undtagelse af Grundlovens 150 års jubilæum, som vi fejrede på Dybbøl Banke, har jeg siden Dansk Folkepartis stiftelse altid været på Fyn Grundlovsdag. De første år ved Aastrup Mølle - og nu altså her ved Skovpavillonen i Assens.

Da vi for tre år siden var på Dybbøl i forbindelse med 150-års jubilæet, pågik der i månederne forud for jubilæet en heftig offentlig debat om Grundloven.

Hvis Danmark ender med at underskrive Europas Grundlov, vil det være første skridt til at afskaffe Danmarks Grundlov. Det er dette helt afgørende valg, danskerne skal træffe.

Pia Kjærsgaard
Formand (DF) i grundlovstale 2002

Det var vel meget naturligt, at man netop omkring dette store jubilæum fik snakket godt igennem, hvad det egentlig er, man nu skulle til at fejre med store ferster landet over. Som det i øvrigt altid er en god idé med en folkelig debat om det grundlag, vor lovgivning hviler på.

I Dansk Folkeparti bidrog vi dengang til diskussionen bl.a. ved at genudgive Grundloven i en slags folkeudgave - så alle i hvert fald vidste, hvad det var, vi snakkede om.

Opgør siden 1973
Men opgøret med Grundloven har ligget og luret i vandskorpen siden Danmark i 1973 tilsluttede sig de europæiske fællesskaber.

Og lur mig, om der ikke i løbet af det næste års tid, atter vil blive forsøgt attentat på Danmarks Grundlov. Men det attentat, der nu sættes ind, er af en langt, langt farligere karakter, end det, vi hidtil har oplevet.

For nede i Bruxelles foregår der i disse måneder noget, som har til formål for én gang for alle at gøre op med den danske grundlov.

Jeg taler naturligvis om EU-Konventet. Forsamlingen af 105 mænd og kvinder fra EU-landene, som har fået til opgave at skabe en egentlig EU-forfatning - Europas Forenede Staters Grundlov. Det er ikke en opgave, de har fået af de europæiske folk. Det er en opgave, de har fået af den lille bureaukratiske elite omkring Kommissionen i Bruxelles - og som i realiteten styrer de europæiske regeringsledere.

Men lad det være slået fast med syvtommersøm: Det er en umulighed både at have Europas Grundlov som øverste myndighed - og at have Danmarks Grundlov som øverste myndighed. Det er et enten eller.

Med andre ord: Hvis Danmark ender med at underskrive Europas Grundlov, vil det være første skridt til at afskaffe Danmarks Grundlov. Det er dette helt afgørende valg, danskerne skal træffe.

Let valg for Dansk Folkeparti
For Dansk Folkeparti er valget let. Vi står urokkeligt fast på Danmarks Grundlov!

Grundloven er nemlig det helt afgørende fundament, som sikrer den danske nation, den danske stat, den danske kultur og hele den danske lovgivning.

Hvem vil finde på at smide alt det overbord til fordel for et mildt sagt usikkert projekt - en kolos på lerfødder, en spændetrøje, der trækkes ned over hovederne på det danske folk - og for resten da også på de øvrige europæiske folk.

Er der noget at sige til, at valget for os er let?

Og er der noget at sige til, at nogle mennesker gerne ser den fjernet?

For Grundloven er jo en torn i øjet på disse mennesker, der ønsker Danmark nedlagt som nationalstat. En torn i øjet på dem, som dagdrømmer om det grænseløse, multi-etniske, multi-religiøse samfund.

Det er præcis af den grund, Dansk Folkeparti så konsekvent og utvetydigt står som det parti, der frem for nogen er Grundlovens forsvarer, og vil bekæmpe enhver plan om afskaffelse af Grundloven og udvanding af Grundloven.

Grundloven sikrer os
Men hvad er det så, Grundloven sikrer os, der gør, at vi under ingen omstændigheder vil slippe den?

Ja, for det første er Grundloven som nævnt danskernes absolut sidste værn mod at blive opslugt af Europas Forenede Stater. Her til lands er det Folketinget, der bestemmer, her er det den danske Højesteret, der fortolker lovene og Regeringen, der udfører Folketingets beslutninger.

Men Grundloven giver andre, vældige rettigheder til det danske folk:

- den sikrer borgernes frihedsrettigheder,
- den sikrer at landet forbliver danskernes land og at Folkekirken forbliver landets kirke,
- den bevarer Danmarks ældgamle monarki,
- den er garanten for den private ejendomsret,
- den sikrer indfødsretten,
- den står vagt om forsamlingsfriheden og om ytringsfriheden.

Hvert eneste af disse nævnte elementer er bærende for det danske samfund, vi kender, og som vi holder af.

Formål med attentat
Når man forsøger attentat på Grundloven - med det formål at nedlægge nationen - pakker man det selvfølgelig ind, så det lyder mere fortær-bart!

Man foreslår eksempelvis, at den "revideres", så den kommer "i takt med tiden” og så den "bliver nemmere at ændre".

En pudsig måde at argumentere på, for en forfatning skal jo netop ikke være i takt med tiden! Og den skal jo netop ikke være nem at ændre!

Tværtimod skal den være nøjagtig så svær at ændre, at et eller andet tilfældigt folketingsflertal på en tilfældig dato som følge af tilfældige populistiske briser i vinden ikke skal kunne få held med at vende op og ned på landet. Derfor må det selvfølge være forbundet med meget store vanskeligheder at lave om på den.

Et vigtigste krav må være, at et overvældende stort flertal af den danske befolkning utvetydigt vil lave om på den, og at der virkelig er markante grunde til ændringen.

Grundlovsændringer historisk set
Ved de seneste to ændringer, 1915 og 1953 var da også reelle, fundamentale årsager til, at der skulle ændres: At de danske kvinder skulle have valgret og kunne vælges til parlamentet, som det skete i 1915, var da virkelig noget, der battede. At halvdelen af det danske folk ikke kunne stemme bare fordi de tilfældigvis ikke var af hankøn, var jo grotesk og et oldtidslevn.

Og at det parlamentariske to-kammersystem, som vi med Landsting og Folketing havde op til 1953 havde mistet sin relevans, måtte også give anledning til en grundlovsændring. Ved samme lejlighed blev kvindelig tronfølge gjort muligt.

Men altså: I begge tilfælde var der væsentlige grunde til at revidere.

Det kan ikke nægtes, at det, der nu ligger for, på alle måder er en væsentlig årsag til at revidere: En total ophævelse af Danmarks suverænitet og det danske folks frihed kan jo ikke kaldes en ligegyldig sag.

Man kan bare ikke overbevise mig om, at en total ophævelse af Danmarks suverænitet og det danske folks frihed lige præcis er det, danskerne drømmer mest om og brændende ønsker!

EU-konventet i Bruxelles
I det kommende år vil vi i Dansk Folkeparti kaste al vor energi ind på at afbøde virkningerne af EU-konventet i Bruxelles. Vi har jo såvel Peter Skaarup som Per Dalgaard med ved møderne i konventet, og det er af stor betydning på den måde at få dugfriske tilbagemeldinger om, hvad der foregår dernede.

Og af de første bulletiner, vi har fået, er der bestemt grund til at være meget foruroliget: Ud af de 105 delegerede, er der vel højst 15-20 stykker, som viser skepsis over for projektet. Resten er føderalister - noget nær fanatiske føderalister!

Systemskiftet
Folketingsvalget i fjor betød et systemskifte for Danmark. Men resultatet af valget og debatten derefter blev ikke alene et dansk anliggende. Interessen ude om i Europa var stor, for valget var jo i høj grad med til at befri også de andre europæiske folk fra et mentalt åg, hvor indvandringen end ikke måtte diskuteres.

Ja, Danmark blev, når det drejer sig om udlændingepolitikken, foregangsland i Europa den 20. november 2001. Som vi i EU-politikken blev foregangsland, da vi stemte for at bevare vor selvstændighed i forbindelse med Maastricht-Traktaten - og senere, da vi sagde ja til at vores egen mønt.

I udlændingepolitikken tog vi nu også teten: Det var slut med at være halehæng, det var slut med at være et land, der ikke gør nogen forskel. Slut med bare at være et land, der følger trop og lader sig skræmme af andres løftede pegefingre.

For Dansk Folkeparti tog vi med aftalen om udlændingelovgivningen det første skridt til den nye begyndelse. En begyndelse på et stort oprydningsarbejde af foregående regeringers svigt og eftergivenhed. Det bliver et arbejde, som vil strække sig over flere år.

Blokpolitik
Der har i den seneste tid på Christiansborg og i medierne været talt en masse om "blokpolitik". Årsagen er, at regeringen på et par af de vigtigste forlig og aftaler har klaret paragrafferne sammen med Dansk Folkeparti alene. Jeg kan nævne Finansloven, Udlændingeloven og Medieloven som eksempler.

Der er intet overraskende i, at de partier, som ikke var med i disse aftaler, frustreret råber "blokpolitik". Hvad skulle de ellers finde på at sige?

Min kommentar hertil er: Hvor var de partier, der nu råber "blokpolitik" FØR folketingsvalget, hvor deres største lyst var at sørge for, at Dansk Folkeparti under ingen omstændigheder kom med i forhandlinger? Hvordan sørgede de partier for, at der ikke var nogen mulighed for brede forlig? Hvordan kørte Socialdemokratiet den ene aftale igennem efter den anden - med det smallest mulige flertal?

Derfor virker det ærlig talt også lidt grinagtigt, at bl.a. Socialdemokratiets formand, Poul Nyrup Rasmussen, som dengang var statsminister, nu råber "blokpolitik".

Men i Dansk Folkeparti lider vi ikke af hævngerrighed - selv om vi har al mulig grund til det. Når det gælder samarbejde i Folketinget har vi allerede tilgivet, at vi i årevis blev spyttet på, hånet og generet. Vi tilgiver alt, men glemmer intet...

Vi ønsker samarbejde med alle partier i Folketinget. Og vi vil strække os langt for at så mange af Folketingets medlemmer som overhovedet muligt er med til at bestemme udviklingen i Danmark. Selvfølgelig. Sådan må det være. Sådan bør folkestyrets ånd være.

Men når dette er sagt, må jeg tilføje: Hvordan havde nogen forestillet sig, at eksempelvis SF og De Radikale kunne være med til de stramninger i udlændingepolitikken, som regeringen og Dansk Folkeparti ønskede gennemført - og som vælgerne klart havde krævet? Hvordan ville der kunne findes et kompromis, hvis SF og De Radikale sad med ved bordet?

Naturligvis en umulighed.

De Radikale uden for indflydelse
Regeringen og Dansk Folkeparti fik sammen et flertal i Folketinget ved valget i november i fjor. For første gang siden Adam og Eva er det ikke De Radikale, der bestemmer i Danmark. Det må de finde sig i - og de må finde sig i, at vælgerne i et klart og tydeligt sprog har bedt om forandring. Så "blokpolitik" - ja, det bliver det nok til ind i mellem. Synd for De Radikale - men et stort stort held for det danske folk!

Ingen kan spå om, hvad det kommende år på Christiansborg vil bringe. Men man har - set i lyset af, hvad vi allerede har oplevet af mærkelige ting de første måneder efter valget - lov til at formode, at der vil komme flere eksempler på, at de tidligere ledere i dette land vil sætte sig hen i en krog og flæbe, fordi de ikke længere har magten.

Som sagt vil Dansk Folkeparti gerne medvirke til samarbejde i det danske parlament, men langt vigtigere for os er det at få så meget af vor politik gennemført som overhovedet muligt. Det var det, vi lovede vore vælgere.

Vi vil være kyniske
Og i dén henseende vil vi være "kyniske", som jeg bl.a. har hørt det beskrevet af vore modstandere - og vi vil ingen fine fornemmelser have. Heller ikke i forhold til, hvem vi samarbejder med om at få det gennemført.

Lad mig i den forbindelse med syvtommersøm slå fast:

Dansk Folkeparti er hverken gift eller forlovet med VK-regeringen.

Dansk Folkeparti er ikke regeringens sikkerhedsnet.

Dansk Folkeparti er regeringens parlamentariske grundlag præcis frem til den dag og den time, hvor vi beslutter os til ikke at være det mere!

VK-regeringens levetid afhænger dermed fuldstændig af, i hvor høj grad Dansk Folkeparti har tillid til at regeringen fører en politik, som Danmark kan være tjent med.

Den tillid har vi heldigvis stadigvæk - og derfor er vi i dag regeringens parlamentariske grundlag.

Men der er så mange ting, der kan gøres endnu bedre i Danmark. Og vi føler, at den nuværende regering har vist viljen til at gøre en indsats herfor. I modsætning til den tidligere regering, som på en lang række områder - ikke mindst på udlændingepolitikken - bare lod stå til. Vi vil i den kommende folketingssamling arbejde ihærdigt på at få endnu flere forbedringer igennem - ikke alene på udlændingeområdet, men på en lang række politikker:

Vi skal have flere ressourcer til politiet
Vi skal sørge for yderligere forbedringer på ældreområdet
Vi skal have styrket de kristne værdier og værne om den danske kulturarv
Vi skal skaffe vore syge og svage bedre forhold
Og vi skal arbejde for minimumsstraffe, for at få nedlagt amterne, for at få afskaffet de mange bureaukratiske regler for vore selvstændige, for at skaffe flere behandlingstilbud til psykiatriske patienter, for at få indført forbud mod dyretransporter og så videre - og så videre.

Listen er lang. Arbejdet bliver hårdt, for der er mange i Folketinget, der skal overbevises. Men Dansk Folkeparti er parate til at yde det, der skal ydes!

Tak til vores fynske venner
Sluttelig vil jeg sige tak til vore fynske venner fordi de igen i år kunne stable et så flot og hyggeligt arrangement på benene, så vi atter kunne få en rigtig ægte dansk grundlovsfest.

Det er dejligt at tænke på, at mens vi fejrer Grundloven her i Assens - foregår der i hundredevis af lignende arrangementer landet over. Lad os sammen med alle vore landsmænd glæde os over at vi er danske - og at vi er frie.

Mit allerstørste ønske for fremtiden er, at vi forbliver et frit land!

Tak for ordet!