Nyhedsbrev fra Rigsrevisionen

Dokumentation
Rigsrevisionen - Nyhedsbrev I dag offentliggøres følgende beretninger: Beretning om udviklingen af de nationale test Nedenfor kan du læse et kort resumé, beretningerne i fuld længde samt Statsrevisorernes bemærkning til beretningerne.    Beretning om udviklingen af de nationale test Beretningen handler om Undervisningsministeriets forberedelse og styring af projektet om de nationale test i folkeskolen, som Undervisningsministeriet igangsatte i februar 2005. Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at iværksætte undersøgelsen med baggrund i, at projektet har været mere problemfyldt og arbejdskrævende end forventet. Rigsrevisionen har undersøgt Undervisningsministeriets forberedelse og styring af projektet frem til udgangen af 2009. Rigsrevisionen har også set på status for projektets indhold, økonomi og tidsplan i forhold til de lovkrav, der er stillet til projektet. Endelig har Rigsrevisionen undersøgt, om Undervisningsministeriets oplysninger til Folketinget om projektet har givet et korrekt billede af projektets status. For yderligere information kontakt rigsrevisor Henrik Otbo Beretning om udviklingen af de nationale test Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Målet med den danske handicapindsats har siden 1993 været ligebehandling af personer med handicap. Der findes ikke en samlet opgørelse over, hvordan det går med ligebehandlingen af personer med handicap i Danmark. Der er imidlertid indikationer på, at personer med handicap stadig oplever barrierer i forhold til uddannelse og beskæftigelse, som var et af indsatsområderne i regeringens handlingsplan for handicapområdet fra 2003. Det overordnede formål med Rigsrevisionens undersøgelse er at undersøge og vurdere, om Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet og Beskæftigelsesministeriet arbejder målrettet med at sikre ligebehandlingen af personer med handicap på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Rigsrevisionen har for det første undersøgt rammerne for handicapindsatsen, herunder henholdsvis Økonomi- og Erhvervsministeriets og Indenrigs- og Socialministeriets rolle som handicapkoordinerende ministerium. For det andet har Rigsrevisionen undersøgt, om Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet og Beskæftigelsesministeriet har styret deres initiativer rettet specifikt mod personer med handicap tilfredsstillende. Endelig har Rigsrevisionen undersøgt, om de 3 ministerier i arbejdet med de initiativer, der retter sig mod borgere i almindelighed, har taget hensyn til personer med handicap. For yderligere information kontakt rigsrevisor Henrik Otbo Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Med venlig hilsen Rigsrevisionen   Hvis du ønsker at afmelde dig fra vores nyhedsservice, kan du klikke her (http://www.rigsrevisionen.dk/[email protected]).

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00