De ældre mest EU-skeptiske

Tidligere tiders opfattelse af, at det var de ældre, velbjergede og borgerlige, der var mest EU-positive, holder ikke længere. Nu er det de unge og højtuddannede, der siger ja tak til europæisk integration.
Det viser en helt ny undersøgelse foretaget af professor i statskundskab, Søren Risbjerg Thomsen og Mogens Storgaard Jakobsen og Regin Reinert - begge fra Gallup Analyseinstitut. De har stillet deres database til rådighed for undersøgelsen. Deri ligger omkring 50.000 interviews om emnet, alle foretaget mellem 1992 og 2000.
Sara Holt
Tidligere tiders opfattelse af, at det var de ældre, velbjergede og borgerlige, der var mest EU-positive, holder ikke længere. Nu er det de unge og højtuddannede, der siger ja tak til europæisk integration.
Det viser en helt ny undersøgelse foretaget af professor i statskundskab, Søren Risbjerg Thomsen og Mogens Storgaard Jakobsen og Regin Reinert - begge fra Gallup Analyseinstitut. De har stillet deres database til rådighed for undersøgelsen. Deri ligger omkring 50.000 interviews om emnet, alle foretaget mellem 1992 og 2000.

Unge tænker globalt
- Sammenhængen mellem at det altid har været de ældre der var mest positive over for EU, den er helt væk. Og jeg mener det er en klar tendens, så næste gang der er en EU-afstemning, vil man se en negativ sammenhæng på det område. Det siger professor Søren Risbjerg, en af de tre forskere bag undersøgelsen, til Altinget.dk.
- Det hænger sammen med globaliseringen, som har påvirket Europa meget efter murens fald. De unge har en voksende international orientering og er mere vant til at færdes globalt. Her nævner man tit internettet som eksempel, de unge er jo utrolig vant til at bruge det, siger han.
Undersøgelsen viser, at de, der er født efter 1955, er blevet mere positive over for EU, hvorimod de ældres nej-procent er steget markant siden 1992.

De ældre bliver skræmte
Søren Risbjerg mener, den samme tendens gør sig gældende ved folketingsvalg:
- Det kræver gode uddannelsesforudsætninger at kunne følge med i den internationale udvikling. Og de grupper, som vi ved er mere skeptiske over for udviklingen, er for eksempel mange tidligere socialdemokratiske vælgere, der nu er gået over til at stemme på Dansk Folkeparti, fordi de er bekymrede for udviklingen. Det manifesterer sig også i indvandrerpolitik.
Så mens unge bliver bedre og bedre til at gebærde sig globalt, halter de ældre bagefter, blandt andet også fordi de generelt har et lavere uddannelsesniveau.
- Det skræmmer de ældre. Og selvom man skal være forsigtig med at tale om under-Danmark, er der jo noget sandhed i det. Der er tale om social marginalisering - vi kan se, at dem der slet ikke har nogen uddannelse har aller-vanskeligst ved at følge med, og de er ved at glide lidt ud.

DF skal gøres stuerent
- Men den almindelige påstand om at EU er elitens projekt er efter min mening ikke korrekt, det er snarere oplevelserne hos det mindretal, der er marginalt placeret i samfundet, der skal tages alvorligt.
Det er derfor utrolig vigtigt at man ikke går for hurtigt frem i integrationsprocessen, siger han.
- Erik Meier Carlsen tager de problemstillinger op i sin nye bog med, at man skal tage den der modstand alvorligt. Og det samme i forhold til at gøre Dansk Folkeparti stuerent, det er jeg helt enig med ham i. Man skal inddrage den yderste højrefløj i diskussionen, så man ikke bare marginaliserer modstanderne i det politiske spil. De skal ind i debatten, siger han.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00