Forsvarsforlig
Der er mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Det Radikale Venstre, og Kristendemokraterne indgået følgende aftale om forsvarets
ordning fra 2005 - 2009. 10/6 2004.
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Dokumentation
1
Forsvarsministeriet
København, den 10. juni 2004
Hertil fire bilag
Der er mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Det Radikale Venstre, og Kristendemokraterne indgået følgende aftale om forsvarets
ordning fra 2005 - 2009.
Indledning
1. Forsvaret udgør et væsentligt virkemiddel i en aktiv dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
med henblik på en fredelig udvikling i verden med fremme af demokrati,
frihed og menneskerettigheder.
Forsvaret har til formål at: 1) Imødegå direkte og indirekte trusler mod Danmarks og
allieredes sikkerhed, 2) hævde dansk suverænitet og beskyttelse af den danske befolkning
samt 3) bidrage til international fred og sikkerhed i overensstemmelse med principperne
i FN-pagten, særligt gennem konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende
og humanitære opgaver.
Den sikkerhedspolitiske udvikling fordrer, at dansk forsvar styrker kapaciteten på to
centrale områder: 1) Internationale deployerbare militære kapaciteter og 2) Evnen til at
imødegå terrorhandlinger og deres virkninger.
FN er den centrale ramme for udviklingen af en international retsorden. I de senere år
har FN udviklet en mere effektiv kapacitet til at beslutte og gennemføre fredsstøttende
operationer, og denne udvikling bør støttes. Samtidig skal FN’s og regionale organisationers
evne til at forebygge og løse konflikter, herunder i Afrika, styrkes.
Forligspartierne er enige om at fastholde NATO som det centrale forum for solidarisk
og forpligtende sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde. Det kollektive forsvar forbliver
forankret i NATO, som også fremover skal være ramme for det transatlantiske
partnerskab, hvorved nye trusler kan imødegås, og Europas sikkerhed kan garanteres.
Danmark skal fortsat kunne yde troværdige bidrag til NATO, herunder til NATO’s
Response Force.
Dansk forsvar skal kunne bidrage med indsatsklare, veludrustede og effektive styrker
til internationale operationer samtidig med en styrket samordning mellem den militære
og den civile, humanitære indsats i et indsatsområde.
Endvidere vil dansk forsvar ved en eventuel ophævelse af det danske forsvarsforbehold
kunne deltage i EU’s indsats uden for Unionens område med henblik på fredsskabelse,
fredsbevarelse, konfliktforebyggelse, humanitære operationer og styrkelse af
international sikkerhed i overensstemmelse med principperne i FN-pagten.
2
Partierne er enige om, at forsvarets struktur og kapacitet i forligsperioden indrettes på
en måde, som sikrer, at Danmark efter eventuel ophævelse af forsvarsforbeholdet
umiddelbart vil være i stand til at levere tilfredsstillende bidrag til kommende europæiske
forsvarsopgaver, herunder terrorbekæmpelse, forhindre spredning af masseødelæggelsesvåben
samt fredsstøttende operationer, der løses med bidrag fra EU og NATO.
Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation, herunder udvidelsen af NATO og EU, understreger,
at den konventionelle militære trussel mod dansk område er bortfaldet i en
overskuelig fremtid, hvorfor der ikke længere er behov for mobiliseringsforsvaret.
Terrorangrebene den 11. september 2001 og senere terrorangreb har demonstreret, at
de sikkerhedspolitiske udfordringer og risici, som blandt andet Danmark står over for,
har ændret sig markant. Nye asymmetriske og uforudsigelige trusler i form af international
terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler
er kommet til.
Truslerne behøver ikke at udspringe fra Danmarks geografiske nærområde, men kan,
selvom de manifesterer sig i udlandet, udgøre risici for Danmark, vore allierede og
vores fælles værdier. Derfor bør den sikkerhedspolitiske vægt være rettet mod at kunne
imødegå truslerne der, hvor de opstår, hvad enten det er inden for eller uden for
landets grænser. Det danske forsvar bør derfor fokusere på dels sammen med øvrige
komponenter at styrke totalforsvaret af Danmark og landets befolkning, dels at kunne
deltage i internationale operationer.
Truslernes uforudsigelighed indebærer, at dansk forsvar ikke længere kan indrettes
efter et veldefineret trusselsbillede. Derfor bør forsvaret fremover indrettes efter en
kapacitetsbaseret tilgang, således at en bred vifte af kapaciteter kan stilles til rådighed i
situationer, hvor dansk sikkerhed eller danske interesser direkte eller indirekte er truet
eller berørt, eller hvor dansk ansvar i det internationale samarbejde tilsiger det. Truslernes
uforudsigelige karakter stiller krav om øget vægt på indsatsberedskab og evnen
til at kunne indsætte kapaciteter, hvor der er behov herfor, hvad enten der er tale om en
humanitær indsats, fredsstøttende operationer, katastrofesituationer i eller uden for
Danmark eller indsats i egentlige militære operationer.
Totalforsvaret
Generelt omfatter totalforsvaret udnyttelse af alle ressourcer for at opretholde et organiseret
og funktionsdueligt samfund, beskytte befolkningen samt samfundets værdier.
De trusler, totalforsvaret skal imødegå, går både på tværs af landegrænser og på tværs
af de indenlandske administrative grænser mellem myndighedsudøverne. Imødegåelse
3
af truslerne fordrer derfor både fælles løsninger og tæt koordination mellem internationale
og nationale ansvarlige myndigheder.
Forsvarets hidtidige uddannelse af værnepligtige til den mobiliseringsbaserede krigsstyrke
har blandt andet indebåret, at det danske samfund har kunnet drage nytte af, at
store dele af den danske befolkning som soldater har modtaget uddannelse i en række
discipliner, der nu har fået øget relevans. Dette gælder eksempelvis bevogtning, førstehjælp,
katastrofeindsats, forsvar mod atomare, biologiske og kemiske kampstoffer
mv. I den nuværende situation har andre dele af den traditionelle uddannelse af værnepligtige
til territorialforsvaret mistet en stor del af sin relevans, men der er imidlertid
fortsat behov for mandskab til, at forsvaret kan bidrage til totalforsvaret. Den i henhold
til grundlovens § 81 fastlagte værnepligt bør derfor tilpasses i henhold hertil.
Totalforsvaret styrkes i øvrigt i videst muligt omfang ved at samle løsningen af det
statslige redningsberedskabs og forsvarets opgaver i en struktur, der sikrer synergieffekt
og forenkling. Tilsvarende gælder for hjemmeværnet, der under bevarelse af dets
identitet integreres i forsvarets operative og støttende strukturer.
Endvidere styrkes totalforsvaret ved, at der etableres en totalforsvarsstyrke på ca.
12.000 soldater, som har gennemgået en relevant uddannelse af ca. 700 timers varighed
på fire måneder. Denne styrke er forpligtet til inden for de første tre år efter den
første samlede uddannelse i forsvaret at stille sig til rådighed i op til tre måneder i forbindelse
med løsning af totalforsvarsopgaver for det danske samfund, såfremt forsvarets
stående styrker, det statslige redningsberedskab og hjemmeværnet ikke er tilstrækkeligt.
Totalforsvarsstyrken sikrer således, at samfundet råder over tilstrækkelig
kapacitet til at imødegå trusler mod Danmark og større katastrofer.
Forsvarets behov er styrende for antallet af unge, der indkaldes til aftjening af værnepligt.
Indkaldelse og rekruttering gennemføres ved, at alle unge mænd indkaldes, og
alle unge kvinder inviteres til ”Forsvarets Dag”, hvor forsvaret præsenteres, herunder
præsentation af ansættelses- og karrieremuligheder, og der udleveres relevant informationsmateriale.
På baggrund af deltagelse i denne præsentation og orientering tilkendegiver
den enkelte, hvorvidt han eller hun har ønske om at aftjene frivillig værnepligt
eller har ønske om en eller anden form for ansættelse i forsvaret. På baggrund
heraf indgår forsvaret frivillig uddannelsesaftale og fastsætter antallet af værnepligtige,
der udskrives, i overensstemmelse med forsvarets behov. Efterfølgende gennemføres
sessionsbehandling med henblik på at vurdere den enkeltes egnethed.
Løn og ydelser for de værnepligtige forhøjes i forhold til den nuværende aflønning i de
første fire måneder af værnepligtstiden.
4
Værnepligten evalueres, herunder forhold vedrørende antal, længde og indhold, ved
udgangen af 2006.
Internationale opgaver
De militære styrker omstilles og udvikles. Sammen med allierede skal forsvaret indledningsvis
kunne virke effektivt i operationer med høj intensitet under ofte vanskelige
og omskiftelige vilkår, så forudsætningerne for stabilisering af givne konfliktområder
tilvejebringes, og styrkerne skal kunne udsendes hurtigt. Herved kan og skal forsvaret i
væsentlig højere grad end hidtil være i stand til at deltage i fredsstøttende opgaver,
herunder konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre
lignende opgaver.
Den militære indsats skal sammentænkes med øvrige danske indsatser for at opnå
maksimal effekt af den samlede indsats og styrke Danmarks mulighed for at påtage sig
et ansvar. De relevante aktører bør bringes sammen så tidligt som muligt i forberedelsen
af udsendelsen af danske militære styrkebidrag, så det dermed bliver muligt fra
starten at definere eventuelle relevante civile stabiliseringsindsatser i det militære indsatsområde.
En koncentreret indsats og gensidig udnyttelse af militære og civile erfaringer
i denne forbindelse vil gøre det muligt at opnå bedre resultater og dermed alt
andet lige også forkorte behovet for militær tilstedeværelse.
Det er partiernes fælles opfattelse, at den stedfundne og forudseelige sikkerhedspolitiske
udvikling giver mulighed for, at mobiliseringsforsvaret kan nedlægges for at styrke
forsvarets evne til både at bidrage til totalforsvaret, herunder evnen til at imødegå terrorhandlinger
og deres virkninger, og til at udsende veluddannede og veludrustede enheder
i internationale opgaver. De militære styrker skal kunne anvendes både internationalt
og inden for Danmarks grænser, og forsvaret af Danmark vil i påkommende
tilfælde selvsagt være hovedopgaven i samarbejde med Danmarks allierede.
Øvrige forhold
Omstillingen af forsvaret gennemføres ved rationaliseringer og effektiviseringer af
stabs- og støttestrukturen til fordel for de operative kapaciteter. Ved en centralisering
af forvaltning af personel, materiel og etablissementer mv. reduceres den nuværende
administrative opgaveportefølje ved Forsvarsstaben, Farvandsvæsenet, Hjemmeværnskommandoen,
Forsvarets Bygningstjeneste, de operative kommandoer og underliggende
myndigheder, herunder regimenter, flyvestationer og flådestationer, skoler
mv. Tilpasningerne medfører, at den nuværende balance mellem stabs- og støttestrukturen
og de operative kapaciteter ændres markant til fordel for de operative kapaciteter.
Forligspartierne noterer sig, at der er taget skridt til udlicitering af forsvarets it-drift.
Der er enighed om, at Forsvarsministeriets institutioner og myndigheder til stadighed
5
skal drives så effektivt som muligt. Det følger af ministeriets effektiviseringsstrategi,
at alle driftsopgaver skal gennemgås for at vurdere deres udbudsegnethed. Der vil således
blive sat fokus på uudnyttet potentiale for udlicitering og derved udnytte konkurrencen
på det private marked for at opnå høj effektivitet og kvalitet i løsning af driftsopgaver.
Sammenfattende medfører dette, at:
• Forsvaret omstilles således, at der tilvejebringes operative kapaciteter og frigøres
ressourcer til, at forsvaret hurtigt og fleksibelt kan opstille og udsende styrker i internationale
operationer samt opretholde udsendte kapaciteter svarende til ca. 2.000
soldater (ca. 1.500 fra hæren og ca. 500 fra søværnet og flyvevåbnet).
• Det nuværende mobiliseringsforsvar og tilhørende strukturer nedlægges. Tilbageværende
stabs- og støttestrukturer rationaliseres og effektiviseres, således at de netop
er tilstrækkelige til at understøtte de operative enheder, herunder totalforsvaret
og den øvrige hjemlige opgaveløsning.
• Det statslige redningsberedskab, hjemmeværnets og forsvarets opgaver samles under
forsvarsministerens ressort.
• Den nuværende værnepligt i forsvaret omlægges, så den målrettes mod totalforsvaret.
Denne værnepligt vil samtidig kunne danne grundlag for rekruttering til forsvaret
for dem, som måtte ønske det, og vil i det hele bidrage til forsvarets forankring i
det danske samfund.
• Det samlede antal af operative enheder mindskes til gengæld for en fokusering og
kvalitativ styrkelse af de tilbageværende enheder.
• Et antal kaserner og etablissementer lukkes.
• Der frigøres økonomiske ressourcer til indsættelse af danske styrkebidrag i internationale
operationer.
Hæren
2. Hærens kapacitet til hurtigt at kunne indsætte styrker for at hindre kriser i at opstå
eller i at udvikle sig yderligere styrkes, samtidig med at der skal kunne opretholdes
styrker ude gennem længere tid i et større omfang, end det hidtil har været tilfældet.
Hæren opstilles derfor i to brigader, der indgår i rammen af Danske Division. Divisionsstaben
og divisionstropper samt den ene af brigaderne består hovedsageligt af fastansatte
soldater, mens den anden brigade primært udgøres af soldater på reaktionsstyrkekontrakt.
Brigaderne opstilles, således at der fleksibelt kan sammensættes relevante
styrkebidrag afhængig af opgave og vilkår for aktuelle operationer. Deployering og
logistik forudsættes planlagt og løbende afprøvet i forbindelse med blandt andet øvelser,
deltagelse i NATO’s Response Force mv., idet søværnet og flyvevåbnet inddrages
heri i relation til henholdsvis sø- og lufttransport, således at udsendelse af styrker kan
ske med kort varsel.
6
Danske Division med tilhørende brigader og divisionstropper tilknyttes Allied Command
Europe Rapid Reaction Corps, der har hovedkvarter i Rheindahlen i Tyskland,
og enhederne vil desuden kunne tilknyttes Multinational Corps North East, som har
hovedkvarter i Polen. Endvidere fortsættes deltagelsen i Multinational Stand-by Forces
High Readiness Brigade for UN operations (SHIRBRIG) med et hovedkvarterskompagni,
en opklaringsenhed, et militærpolitielement og stabspersonel. De til SHIRBRIG
tilmeldte styrker tilvejebringes fra hærens to brigader.
Forligspartierne er enige om, at Danmark skal arbejde for en udvikling af SHIRBRIG,
således at den multinationale brigade - udover fredsbevarende operationer på grundlag
af FN-pagtens kapitel VI - kan indsættes med mere robuste enheder i fredsgennemtvingende
operationer på grundlag af FN-pagtens kapitel VII.
Værnepligten omlægges, således at uddannelsen sætter de værnepligtige i stand til at
løse samfundsrelaterede opgaver i totalforsvarsregi. Uddannelsen rettes mod såvel en
militær uddannelse, der omfatter enkeltmandsuddannelse rettet mod soldatens evne til
at løse opgaver i et usikkert miljø samt uddannelse med henblik på, at soldaten under
føring kan virke i mindre enheder i forbindelse med løsning af opgaver i totalforsvarsregi,
som et totalforsvarsmæssigt indhold (blandt andet brandbekæmpelse, katastrofeindsats,
medvirken til opretholdelse af lov og orden mv.). Uddannelsen er således primært
rettet mod totalforsvaret i Danmark, hvorimod uddannelse af soldater til egentlige
kampenheder kræver en betydelig længere uddannelse i form af reaktionsstyrkeuddannelse
af ca. ni måneders varighed, som står åben for dem, som måtte ønske dette
med henblik på fastansættelse i forsvaret eller udsendelse i internationale operationer.
Herudover indkaldes fortsat værnepligtige til varetagelse af opgaver i relation til forsvarets
forpligtelser over for kongehuset, herunder til Livgarden og Hesteskadronen.
Disse værnepligtige, der indkaldes 8 henholdsvis 12 måneder, har ikke efterfølgende
beredskabsforpligtelse.
3. På baggrund af ovenstående tilpasses hæren således:
• To brigader, Sjællandske Kampgruppe, Jyske Kampgruppe, kampgruppen ved
Danske Division, Hærens Operative Kommandos opklaringsbataljon samt kampbataljonerne
– i alt fem – i det territoriale forsvar nedlægges. Endvidere nedlægges
en række divisionstropper, herunder Eskadrille 724 (panserværnshelikopterkompagniet),
der indgår i flyvevåbnets nuværende struktur. Helikopterne anvendes til
opstilling af en observations- og let transporthelikopterenhed.
• Danske Division med stab, én kommunikationsenhed samt ét kommunikationscenter,
der er etableret i Haderslev, og divisionstropper i form af én stående telegrafbataljon,
og ét elektronisk opklaringskompagni i Fredericia, ét kadrebemandet militærpolitikompagni
i Aalborg, én stående ingeniørbataljon i Skive, én stående ar7
tilleriafdeling bestående af stab, målopklaringsbatteri og element til ledelse af
flystøtte i Oksbøl, UAV-batteri (ubemandede luftfartøjer til opklaring) samt luftværnsmissilafdeling
i Varde. Hertil et kompagni til civilt, militært samarbejde
(CIMIC), der placeres i Vordingborg. På baggrund af evaluering af erfaringer, der
indhentes i aftaleperioden, tager forligspartierne stilling til, hvordan CIMIC-kapaciteten
i givet fald kan styrkes.
• 1. Brigade bestående af primært fast personel etableres med stab og stabskompagni
i Haderslev, én stående panserbataljon i Holstebro, én stående panserinfanteribataljon
i Høvelte, én stående opklaringsbataljon i Slagelse, én stående, let opklaringseskadron
på Bornholm, én stående logistikbataljon og ét stående militærpolitikompagni
i Aalborg, ét stående panseringeniørkompagni i Skive samt én delvis
stående artilleriafdeling i Varde. Brigaden tilmeldes NATO på højt beredskab.
• 2. Brigade bestående af primært personel på reaktionsstyrkekontrakt etableres med
stab og stabskompagni, én kadrebemandet panserinfanteribataljon i Slagelse, én
kadrebemandet panserinfanteribataljon i Høvelte, én kadrebemandet panserinfanteribataljon
i Holstebro, én kadrebemandet artilleriafdeling i Varde, ét kadrebemandet
panseringeniørkompagni i Skive, én kadrebemandet logistikbataljon og ét kadrebemandet
militærpolitikompagni i Aalborg samt én stående, let opklaringseskadron
på Bornholm. Brigaden tilmeldes NATO på lavere beredskab.
• Den Danske Operative Logistikgruppe etableres med primært fast personel i Vordingborg.
• Jægerkorpsets styrke søges øget til ca. 135 specialuddannede soldater.
• Der etableres basisuddannelse i Aalborg, Skive, Holstebro, Fredericia, Varde, Slagelse,
Høvelte og Vordingborg.
• Skolestrukturen i hæren tilpasses det aktuelle behov. Hærens grundlæggende sergentuddannelse
samles i Sønderborg.
• Hærens nuværende tre musikkorps bevares.
• Sjælsmark kaserne afhændes, mens øvelsesterrænet i Melby nedlægges, og der søges
mageskifte af skydeterrænet i Hevring, som nedlægges. Ved øvrige etablissementer
etableres et garnisonsstøtteelement.
Forsvarsbudgettet bygger beregningsteknisk på et værnepligtsforbrug i hæren på ca.
2.150 værnepligtige årsværk svarende til ca. 6.000 værnepligtige. Det samlede antal
fastansatte udgør ca. 9.150 årsværk, og antallet af reaktionsstyrkekontrakter udgør ca.
4.070, hvortil der afsættes 27.800 indkommanderingsdage.
Der er ved placering af hærens enheder og myndigheder lagt vægt på et afbalanceret
antal enheder i forhold til regionale hensyn, hensigtsmæssig udnyttelse af kaserner,
herunder bygningsmæssig standard og miljømæssige forhold, samt uddannelsesforhold,
herunder øvelsesterræner, idet den efterfølgende konsolidering af de enkelte tilpasninger
kan medføre behov for ændringer.
8
Der anskaffes materiel til hæren således:
• Stabsøvelsessimulationssystem (taktisk simulationssystem til føringsuddannelse i
hæren).
• Kommando- og kontrolsystemer (C3I) (kommunikations- og føringssystemer).
• Opklaringskøretøjer.
• Infanterikampkøretøjer, idet der udfases et antal pansrede mandskabsvogne af typen
M113 samt 180 kampvogne (alle Leopard 1).
• Pansrede hjulkøretøjer.
• Indledende anskaffelse af et moderne ildstøttesystem.
• Bjærgningskøretøjer.
• Ingeniørmateriel.
• Logistik (del 1 og 2)
• ”Klimamateriel”.
• Felthospitalet opdateres.
• Indsatskøretøjer samt andet specialmateriel til Jægerkorpset.
• ABC-materiel til værnsfælles anvendelse.
Søværnet
4. Generelt fastholdes søværnets specialiserede kapaciteter til at gennemføre kystnære
operationer, og den igangsatte udvikling vedrørende fleksible støtteskibe og patruljeskibe
fortsættes. Evnen til deltagelse i NATO’s stående flådestyrker, herunder deltagelse
i NATO’s Response Force, prioriteres, idet der skabes mulighed for at kunne
bidrage med relevante enheder og taktisk stab samt den nødvendige kommandoplatform.
Der anskaffes derfor tre patruljeskibe i perioden, mens der udfases fire Standard
Flex 300 fartøjer.
Herudover fastholdes søværnets evne til at løse de hjemlige opgaver, herunder opgaverne
i det nordatlantiske område.
En række nationale og internationale initiativer, der vedrører statens ansvar for sikkerheden
til søs, foranstaltninger mod forurening af havmiljøet og sikring af skibsfarten
mod terror medfører et stadigt større tilsyn med og overvågning af den civile skibstrafik
i danske farvande med deraf følgende større ressourceforbrug. For at styrke den
operative udførelse af redningstjenesten sammenlægges flyvevåbnets og søværnets
redningscentraler ved Søværnets Operative Kommando.
Værnepligten i søværnet omlægges, således at værnepligtige i søværnet principielt
gennemfører uddannelsen som anført for hærens værnepligtige, idet uddannelsen i søværnet
tillige omfatter et antal sejldage med henblik på rekruttering til søværnets faste
personel. Herudover indkaldes et antal værnepligtige i ni måneder med henblik på at
9
indgå i besætningen på Kongeskibet. Værnepligtige, der har forrettet tjeneste på kongeskibet,
har ikke efterfølgende beredskabsforpligtelse som for øvrige værnepligtige.
5. Søværnet tilpasses i øvrigt således:
• Ubådsvåbnet nedlægges.
• Søværnets Taktiske Stab videreføres i Korsør og tilmeldes NATO på højt beredskab.
• ”Maritime Assistance Service” (MAS) ved Søværnets Operative Kommando i Århus,
der er i den indledende fase, udbygges.
• To fleksible støtteskibe med to besætninger og én vedligeholdelsesbesætning placeres
under 2. eskadre i Frederikshavn. Ét fleksibelt støtteskib med helikopter tilmeldes
NATO på højt beredskab.
• Tre patruljeskibe med tre besætninger og én vedligeholdelsesbesætning placeres
under 2. eskadre i Korsør. Tre korvetter udfases, i takt med at patruljeskibene bliver
fuldt operative. Ét patruljeskib eller én korvet tilmeldes NATO på højt beredskab.
• 10 patruljefartøjer (Standard Flex 300), herunder fire fartøjer i kamprollen med fire
besætninger og én vedligeholdelsesbesætning placeres under 2. eskadre i Korsør.
To fartøjer i overvågningsrollen med tre besætninger placeres under 1. eskadre i
Korsør. Fire fartøjer i minerydningsrollen med fire besætninger og én vedligeholdelsesbesætning
placeres under 2. eskadre i Frederikshavn. To fartøjer i kamprollen
og to i minerydningsrollen tilmeldes NATO på højt beredskab. To minelæggere af
Lindormenklassen og én minelægger af Falsterklassen udfases.
• Chartring af yderligere ét civilt skib til strategisk søtransport, således at den samlede
kapacitet udgør to i henhold til NATO’s kapacitetsinitiativer.
• Fire inspektionsskibe af Thetisklassen med fire besætninger og én vedligeholdelsesbesætning
samt to inspektionsfartøjer og én inspektionskutter af Agdlekklassen
med i alt fem besætninger placeres under 1. eskadre i Frederikshavn.
• To skolefartøjer, ét transportfartøj og tre isbrydere placeres under 1. eskadre i Frederikshavn.
• Seks enheder af MK II typen med seks besætninger og to miljøenheder placeres
under 1. eskadre i Korsør. To miljøenheder under 1. eskadre forbliver i København.
Otte kuttere af Barsø-klassen udfases, i takt med at fartøjerne af MK II typen indfases.
• Frømandskorpset, der søges øget til ca. 90 specialuddannede soldater, og Minørtjenesten
samles i Kongsøre.
• Der etableres operative logistiske funktioner i Korsør og Frederikshavn, der kan
udskille den nødvendige logistik i forbindelse med indsættelse af søværnets enheder
i internationale operationer.
• Søværnets Grundskole flyttes fra Auderød til Frederikshavn. Søværnets Sergentog
Grundskole oprettes i Frederikshavn. Auderød afhændes.
10
• Antallet af eskadrer reduceres til to, idet 3. eskadre og 5. eskadre nedlægges.
Det samlede antal fastansatte i søværnet fastsættes til ca. 3.400 og antallet af reaktionsstyrkekontrakter
til ca. 50, hvortil der afsættes ca. 300 indkommanderingsdage om
året. Forsvarsbudgettet bygger beregningsteknisk på et værnepligtsforbrug i søværnet
på ca. 200 værnepligtige årsværk.
Der er ved placering af søværnets enheder og myndigheder lagt vægt på hensynet til en
rationel udnyttelse af den nødvendige vedligeholdelseskapacitet, herunder faglige
kompetencer mv., samt til en passende balance mellem flådestationerne, idet den efterfølgende
konsolidering af de enkelte tilpasninger kan medføre behov for ændringer.
Der anskaffes følgende materiel til søværnet:
• Tre patruljeskibe.
• Radar og sensorpakke til patruljeskibene.
• Fire maritime helikoptere til anvendelse på de fleksible støtteskibe og patruljeskibe.
• Opdatering af Lynx helikopterne.
• Indledende anskaffelse af luftforsvarsmissiler, missiler til anvendelse mod overflademål
samt ildledelsesintegration til patruljeskibe.
• Indsatsfartøjer samt andet specialmateriel til Frømandskorpset.
Flyvevåbnet
6. Med tilgang af nye transportfly (Hercules C130 J) og nye helikoptere (EH 101)
øges flyvevåbnets kapacitet til at støtte landmilitære operationer og humanitære indsatser,
ligesom de tilgåede inspektionsfly (Challenger) giver flyvevåbnet en tilstrækkelig
kapacitet til miljøovervågning og til løsning af de hjemlige opgaver i øvrigt, herunder
opgaverne i det nordatlantiske område. Herudover udgør opdaterede F-16 fly fortsat en
betydelig kapacitet i relation til den hjemlige suverænitetshævdelse (afvisningsberedskab)
og relevant deltagelse i internationale operationer, herunder deltagelse i ”NATO’s
Response Force”. Den samlede kampflystruktur, herunder antallet af operative
fly, tilpasses i overensstemmelse med aktuelle opgaver og under hensyn til F-16 flyets
samlede levetid og mulighederne for på sigt at indfase et nyt kampfly.
Ambitionsniveauet for flyvevåbnets deltagelse med kampfly i internationale operationer
fastsættes til otte kampfly på højt beredskab og otte kampfly på lavere beredskab.
NATO’s beslutning om at etablere en stor luftoperationsfacilitet i Karup, der er et væsentligt
og højt prioriteret bidrag til NATO’s luftforsvarskapaciteter, medfører et behov
for fortsat udvikling af føringsvirksomheden i flyvevåbnet, samt at flyvevåbnet i
11
betydeligt omfang bidrager med operativt personel og støtte til luftoperationsfaciliteten.
Dansk deltagelse i NATO’s kapacitetsinitiativer vedrørende lufttankning og strategisk
lufttransport styrkes.
Værnepligten i flyvevåbnet omlægges, således at værnepligtige i flyvevåbnet principielt
gennemfører uddannelsen som anført for hærens og søværnets værnepligtige.
7. Herudover tilpasses flyvevåbnet således:
• Det jordbaserede luftforsvar (DeHawk) nedlægges.
• Der etableres i Flyvertaktisk Kommando en stab, som kan udskilles og udsendes
selvstændigt eller sammen med øvrige danske enheder.
• Der tilmeldes otte kampfly på højt beredskab og otte kampfly på lavere beredskab
til NATO, hvilket sammen med fly til den hjemlige opgaveløsning betyder, at der
under hensyntagen til et nødvendigt antal fly til uddannelse, de enkelte flys resterende
flyvetid mv. opretholdes 48 operative F-16 fly, som organiseres i to eskadriller,
der placeres på Flyvestation Skrydstrup.
• Ét transportfly på højt beredskab og yderligere to transportfly til lejlighedsvis indsættelse
på lavere beredskab tilmeldes NATO. Flyene er indeholdt i en transportenhed
bestående af 4 transportfly og 3 inspektionsfly, der er baseret i Aalborg.
• Der tilmeldes ét transporthelikopterelement på fire helikoptere på højt beredskab til
NATO. Bidragene indgår i en helikopterenhed med 14 EH-101 helikoptere, som
blandt andet også varetager det nationale redningsberedskab. Helikopterne er placeret
på Flyvestation Karup.
• Der tilmeldes ét observations- og let transporthelikopterelement bestående af fire
helikoptere på højt beredskab til NATO. Elementet indgår i en helikopterenhed
med 8 Fennec helikoptere.
• Én mobil luftoperationsfacilitet med langtrækkende radar, der er baseret på Flyvestation
Karup og Flyvestation Skrydstrup, tilmeldes NATO på højt beredskab. Herudover
udgør den samlede radarstruktur en mobil radar (Multebjerg), en stationær
luftoperationsfacilitet (Karup) samt to stationære radarer (Skagen og Bornholm).
• Herudover tilmeldes én enhed til etablering af flyvepladser, én kommunikationsenhed,
én enhed til visitering og luftevakuering af sårede samt ét stabselement til
NATO på højt beredskab.
• Flyvevåbnets Specialskole og Flyvevåbnets Operations- og Føringsskole samles på
Flyvestation Karup.
• Hovedvedligeholdelsen af transportfly, inspektionsfly og helikoptere udliciteres,
hovedværkstedet på Flyvestation Værløse nedlægges, og flyvestationen afhændes.
12
Det samlede antal fastansatte i flyvevåbnet fastsættes til ca. 3.400 årsværk og antallet
af reaktionsstyrkekontrakter til ca. 250, hvortil der afsættes ca. 2.500 indkommanderingsdage
om året. Forsvarsbudgettet bygger beregningsteknisk på et værnepligtsforbrug
i flyvevåbnet på ca. 100 værnepligtige årsværk.
Der er ved placering af flyvevåbnets enheder og myndigheder lagt vægt på en optimal
udnyttelse af den samlede rådige kapacitet, idet den efterfølgende konsolidering kan
medføre behov for ændringer.
Der anskaffes følgende materiel til flyvevåbnet:
• Ét Hercules C130 J transportfly.
• Systemer til elektronisk krigsførelse.
• Kommando- og kontrolsystemer til blandt andet F-16 (C3I, Link 16).
• Opdatering af F-16 (M5).
• Deltagelse i PCC (lufttankning og strategisk lufttransport).
• Mobilt ”Control and Reporting” Center.
• Deltagelse i NATO’s fælles finansierede kapacitetsinitiativer (PCC), herunder Allied
Ground Surveillance og AWACS.
Danmark deltager fortsat i Joint Strike Fighter projektet.
Værnsfælles område
8. Nedlæggelse af mobiliseringsforsvaret og de tilhørende strukturer samt moderne
teknologi muliggør en samling af de forvaltningsmæssige funktioner i forsvaret, hvorved
der opnås en mere rationel og effektiv udnyttelse af ressourcerne. En centralisering
af forvaltningen medfører tillige færre forvaltende niveauer og dermed kortere
kommandoveje og en tværgående udnyttelse af ressourcerne.
Med henblik på at opnå rationaliseringer og effektivisering af Forsvarsministeriets departement
samt at styrke kommunikationen mellem forsvarsministeren og forsvarets
øverste ledelse ændres organiseringen i departementet, således at departementets virksomhed
fokuseres mod strategisk udvikling og overordnet styring og kontrol. Som følge
heraf flyttes en række opgaver fra departementet til Forsvarsstaben. Forsvarsstaben
placeres i København så geografisk tæt på departementet som muligt.
I Forsvarsstaben etableres en stærk og central økonomifunktion, og økonomistyringen
i forsvaret tilføres de fornødne kvalitative og kvantitative ressourcer.
9. På den baggrund tilpasses det værnsfælles område således:
13
• Til varetagelse af personellets forhold oprettes Forsvarets Personeltjeneste som
central myndighed, der forankres i forsvarets strategiske ledelse. Personeltjenesten
etableres på grundlag af Personelstaben i Forsvarsstaben, tilsvarende funktioner
ved Farvandsvæsenet, Forsvarets Bygningstjeneste og Hjemmeværnskommandoen
samt de personelforvaltende funktioner ved underliggende myndigheder. Forsvarets
Personeltjeneste placeres dels i København, dels i Hjørring.
• Til varetagelse af det samlede materielområde etableres Forsvarets Materieltjeneste
på grundlag af dele af den nuværende materielstab og informatikstab i Forsvarsstaben,
tilsvarende funktioner ved Farvandsvæsenet, Hjemmeværnskommandoen og
de nuværende tre materielkommandoer samt Forsvarets Forskningstjeneste. Forsvarets
Materieltjeneste forankres i forsvarets strategiske ledelse. Inden for informatikområdet
fortsættes den påbegyndte udlicitering, således at forsvaret fremover
primært driver de operative informatiksystemer. Under materieltjenesten etableres
en værkstedstruktur med nationale og regionale værksteder og vedligeholdelsescentre.
Endvidere etableres en depotstruktur med et hoveddepot i Skrydstrup
og et antal udleverende depoter ved forsvarets enheder. Forsvarets Materieltjeneste
placeres i Vedbæk.
• Forsvarets Forskningstjeneste nedlægges som myndighed under Forsvarsakademiet
og oprettes som en selvstændig afdeling i Forsvarets Materieltjeneste.
• Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, der forankres i forsvarets strategiske
ledelse, etableres på grundlag af den nuværende infrastrukturdel af materielstaben
i Forsvarsstaben, Forsvarets Bygningstjeneste og underliggende myndigheder
samt Hjemmeværnskommandoens og Farvandsvæsenets tilsvarende funktioner.
Tjenesten får til opgave at varetage alle opgaver inden for etablissementsområdet.
Under tjenesten etableres et antal regionale støttecentre, der varetager opgaverne
lokalt i forhold til myndigheder, enheder og etablissementer. Forsvarets Bygningsog
Etablissementstjeneste placeres i Hjørring. Forsvarets Bygningstjenestes besiddelser
i København og Viborg afhændes.
• Der etableres en regnskabstjeneste, som skal varetage den samlede regnskabsvirksomhed
for forsvaret, herunder udvikling, validering af data, varetagelse af den finansielle
controllervirksomhed mv. Forsvarets Regnskabstjeneste, der forankres i
forsvarets strategiske ledelse, placeres i Hjørring.
• Den påbegyndte centralisering af Forsvarets Sundhedstjeneste fortsættes, og der
etableres en række regionale sundhedsfaglige centre, som servicerer alle myndigheder
og enheder i den pågældende region. Sundhedstjenesten placeres på Flyvestation
Skalstrup, og Jægersborg kaserne afhændes.
• Den igangsatte udvikling af Forsvarsakademiet, der overordnet fører til en styrkelse
af militære kernekompetencer inden for international politik, strategi og militære
operationer samt militær ledelse og styring, fortsættes.
• Forsvarets kommunikation styrkes ved at etablere Forsvarets Kommunikationstjeneste
under forsvarets øverste ledelse. Tjenesten skal varetage den interne og eks14
terne kommunikation i forsvaret og herunder sikre den størst mulige åbenhed omkring
forsvarets forhold.
• Det organisatoriske forhold og opgavefordelingen mellem Forsvarets Oplysningsog
Velfærdstjeneste, herunder Værnepligtsrådet, Forsvarets Kommunikationstjeneste
og Forsvarets Personeltjeneste overvejes i perioden.
• Omfanget af personel udsendt i international stabstjeneste tilpasses reduktioner i
NATO’s kommandostruktur.
• Grønlands Kommando og Færøernes Kommando fortsætter som selvstændige
myndigheder tilpasset den aktuelle udvikling i forsvarets opgavekompleks i Nordatlanten.
Det overvejes i samarbejde med NATO og under inddragelse af Færøernes
Landsstyre at nedlægge radarstationen og flåderadioen på Færøerne.
• Der nedsættes en arbejdsgruppe, som i løbet af perioden skal analysere fordele og
ulemper, herunder økonomiske konsekvenser, med henblik på at samle de tre operative
kommandoer og den operative virksomhed i én kommando.
Der er ved placering af forsvarets funktionelle tjenester lagt vægt på en hensigtsmæssig
udnyttelse af forsvarets eksisterende etablissementer og afbalancerede regionalpolitiske
forhold.
Det samlede personaleforbrug inden for det værnsfælles område fastsættes til ca. 7.850
årsværk.
Hjemmeværnet
10. Nedlæggelse af mobiliseringsforsvaret og det territoriale forsvar, som det hidtil har
været kendt, giver mulighed for, at hjemmeværnet kan fokusere sin indsats mod totalforsvaret.
Hjemmeværnets overordnede struktur deles i en aktiv struktur og en passiv
struktur.
Som medlem af hjemmeværnets aktive struktur skal man gennemføre den lovpligtige
uddannelse inden for de første tre år på 250 – 300 timer, herunder en grunduddannelse
på 100 timer som forudsætning for at få udleveret våben. Herefter skal medlemmet for
at forblive medlem af den aktive struktur forrette mindst 24 timers funktionsrelateret
tjeneste årligt. Hertil kommer årlig skydeuddannelse for hjemmeværnspersonel, der
har udleveret våben. Den aktive struktur består således af medlemmer med et tilstrækkeligt
uddannelsesniveau, der årligt kontrolleres.
De aktive medlemmer indgår alt efter aktivitetsniveau i hjemmeværnets indsatsstyrke,
marinehjemmeværnets sejlende besætninger og i øvrige enheder i hjemmeværnet. Særligt
for så vidt angår den nuværende ”3000-mandsstyrke” gælder, at opgaverne omdefineres,
således at hjemmeværnet opstiller en tilsvarende indsatsstyrke fordelt på de
fem lokalforsvarsregioner, der fremover benævnes totalforsvarsregioner. Dette personel
uddannes, således at deres uddannelse modsvarer den totalforsvarsuddannelse, som
15
værnepligtige i det øvrige forsvar modtager. Hjemmeværnet forudses i øvrigt målrettet
mod totalforsvaret, og indsatsen samtænkes med det statslige redningsberedskab og
totalforsvarsstyrken. Hjemmeværnet opstiller blandt andet en føringsstruktur i totalforsvarsregionerne,
hvortil det øvrige forsvar bidrager med 800 – 1200 officerer og øvrige
befalingsmænd af reserven, som kan føre hjemmeværnets personel og enheder samt
forsvarets totalforsvarsstyrke.
Marinehjemmeværnet indgår, når det indsættes, som hidtil i søværnets operative struktur,
hvor det deltager i den nationale, maritime opgaveløsning, herunder farvandsovervågning,
støtte til Told og Skat, politiet mv. Endvidere deltager marinehjemmeværnet i
havmiljøberedskabet og søredningsberedskabet. Der opstilles resultatkrav for den operative
virksomhed, herunder beredskabet.
Den passive struktur består af hjemmeværnets øvrige medlemmer, der ikke har udleveret
våben og udrustning.
For at udnytte synergi mellem forsvarets og hjemmeværnets kapaciteter integreres
hjemmeværnet i forsvarets støttestruktur. Herudover overvejes en integration i den
fremtidige totalforsvarsstruktur i forbindelse med overvejelserne om, hvordan det civile
beredskabs opgaver integreres i forsvaret. Yderligere integration gennemføres således,
at hjemmeværnet bevarer sin identitet.
Personel, der har gennemført værnepligtsuddannelse i det øvrige forsvar, kan umiddelbart
optages i hjemmeværnet efter frivillighedsprincippet med henblik på anvendelse i
den indsatsstyrke, hjemmeværnet opstiller med henblik på at løse totalforsvarsopgaver.
11. Hjemmeværnet tilpasses på grundlag heraf således:
• Hjemmeværnet opdeles i en aktiv struktur og en passiv struktur.
• Hjemmeværnskommandoens fremtidige rolle overvejes yderligere, herunder i sammenhæng
med overvejelserne om, hvordan det statslige redningsberedskabs struktur
og opgaver videre kan integreres i forsvarets øvrige struktur, jf. nærværende aftales
pkt. 12. Hjemmeværnet er repræsenteret i arbejdsgruppen.
• Hjemmeværnet integreres i forsvarets støttestruktur.
• Lokalforsvarsregionerne benævnes totalforsvarsregioner. Regioner og distrikter
tilpasses i overensstemmelse med behovet.
• Opgaverne for den såkaldte ”3000 mandsstyrke” omdefineres, og der opstilles en
indsatsstyrke af tilsvarende størrelse fordelt på de fem totalforsvarsregioner.
• Der opstilles en føringsstruktur i hver af de fem regioner, herunder under anvendelse
af 800 - 1.200 officerer og befalingsmænd af reserven, som kan føre forsvarets
totalforsvarsstyrke, når denne aktiveres.
16
• Hjemmeværnets myndigheder serviceres fremover af det øvrige forsvars depot- og
vedligeholdelsesstruktur.
Hjemmeværnets bevilling på ca. 700 mio. kr. (prisniveau 2004) aftrappes i takt med
integrationen i forsvarets støtte struktur og ændring af hjemmeværnets opgaver og organisation
til en bevilling på ca. 430 mio. kr. (prisniveau 2004).
Der anskaffes materiel til hjemmeværnet således:
• Enkeltmandsudrustning til de højest prioriterede enheder.
• Fem fartøjer til erstatning af fem fartøjer af MHV 90-klassen.
• Simulationsmateriel (blandt andet til simulatortræning af sejlads).
• Materiel til imødegåelse af terrorvirksomhed (materiel til overvågning, bevogtning,
afspærring mv.).
• Miljømateriel til hjemmeværnets fartøjer.
• Kommunikationsmateriel.
• Observationsmateriel.
Endvidere sikres, at hjemmeværnet overtager relevant materiel, som udfases i det øvrige
forsvar.
Det statslige redningsberedskab
12. Det civile beredskab med den tilhørende økonomi er den 1. februar 2004 overført
til forsvarsministerens ressort. Der er enighed om, at den indgåede politiske aftale om
redningsberedskabet efter 2002 respekteres.
Ved at samle løsningen af det statslige redningsberedskab og forsvarets opgaver i en
integreret struktur styrkes totalforsvaret, samtidig med at der opnås synergieffekt og en
forenkling af den samlede struktur i totalforsvaret.
Der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal overveje, hvordan det statslige redningsberedskabs
struktur og opgaver videre kan integreres i forsvarets øvrige struktur, herunder
hvordan og i hvilket omgang der kan ske en fælles udnyttelse af funktionelle tjenester,
kaserner, skoler mv. Resultatet af arbejdsgruppens arbejde skal foreligge inden
udgangen af 2004.
Det er opfattelsen, at to forhold har særlig betydning for en succesfuld integration af
det statslige redningsberedskab og forsvaret. For det første skal det sikres, at der sker
den fornødne omstilling i forsvaret, således at der etableres tilstrækkeligt fokus på varetagelsen
af beredskabsopgaverne samt på opretholdelse og udvikling af de kernekompetencer,
der findes i det statslige redningsberedskab. For det andet skal det sikres,
17
at den velfungerende varetagelse af det daglige beredskab fastholdes og udvikles. Arbejdsgruppens
kommissorium er vedlagt som bilag.
Det er vurderingen, at beredskabsmyndighedernes nuværende radiosystemer opfylder
beredskabsmyndighedernes daglige behov for kommunikation, men at der kan være
behov for at styrke kommunikationen ved store katastrofesituationer. Der nedsættes på
den baggrund et udvalg, der skal udarbejde oplæg til et nyt landsdækkende radiokommunikationssystem
for det samlede beredskab. Systemet vurderes tidligst at kunne implementeres
fra 2007. Udgifterne forbundet med udarbejdelsen af oplægget afholdes
under forsvarsrammen med op til ca. 15 mio. kr. Resultatet af analyser mv. forelægges
forligspartierne.
Andre forhold
13. Der afsættes 2 mio. kr. pr. år til det arbejde, foreningen ”De Blå Baretter” gør til
støtte for personel, som har været udsendt i international tjeneste.
14. Der afsættes 7 mio. kr. pr. år på Forsvarsministeriets budget til gennemførelse af
konkrete forsvars- og sikkerhedspolitiske projekter hos Dansk Institut for Internationale
Studier, DIIS. Endvidere afsættes 5 mio. kr. og ca. 10 årsværk til etablering af en
uafhængig forskningskapacitet i relation til sikkerhedspolitik og med vægt på forsvarspolitik,
som organisatorisk placeres ved Forsvarsakademiet.
15. Personalesammensætningen i forsvaret tilpasses løbende under hensyntagen til løsningen
af forsvarets opgaver, den personelmæssige fleksibilitet, rekrutteringsmuligheder,
strukturtilpasninger mv. Forsvaret skal være en moderne, dynamisk og attraktiv
arbejdsplads, der kan tiltrække både mænd og kvinder. Forsvaret skal derfor fokusere
på, at rekruttering til forsvaret følger udviklingen i samfundet, således at der tilstræbes
et bredt og forskelligartet rekrutteringsgrundlag, der blandt andet repræsenterer bredden
i det danske samfund. Kravene, herunder de fysiske og psykiske krav, til ansættelse
i forsvaret fastholdes.
Der gennemføres en anonymiseret undersøgelse blandt udsendte danske soldater om
deres indstilling til missionen og lokalbefolkningen. Undersøgelsen skal også evaluere
uddannelsesindsatsen af menige og officerer til stressfyldte udsendelsesopgaver med
henblik på at vurdere, om den eksisterende forberedelse og uddannelse er tilstrækkelig.
Undersøgelsens indhold forelægges forligskredsen.
Aftalekomplekset inden for Forsvarsministeriet søges forenklet efter forhandlinger
med de relevante organisationer. Forsvarets årsværksforbrug reduceres fra i størrelsesordenen
ca. 29.000, heraf ca. 6.500 værnepligtige årsværk, ved udgangen af 2004 til
ca. 26.400 årsværk, heraf ca. 2.450 værnepligtige årsværk, ved udgangen af 2009. Personelsammensætningen
mv. fremgår af de årlige finanslove.
18
Personel af reserven vil fortsat være af stor betydning for forsvarets opgaveløsning i
relation til internationale opgaver, men også i relation til uddannelse af forsvarets enheder
og totalforsvaret. Som følge af nedlæggelse af mobiliseringsforsvaret og de tilhørende
strukturer vil det kvantitative behov dog falde, hvorfor antallet af reserveofficerer
i strukturen tilpasses i løbet af perioden.
16. Der er enighed om, at forsvarets drift til stadighed skal være effektiv og rationel i
forhold til de aktuelle opgaver. Der skal derfor løbende foretages relevante rationaliseringer
og tilpasninger i strukturen, der sikrer størst mulig relevant operativ kapacitet.
Større strukturtilpasninger forelægges forligspartierne.
17. Der er endvidere enighed om, at budgetrammen skal overholdes. Uforudsete udgifter,
som opstår i løbet af perioden, skal udlignes ved fornødne tilpasninger i strukturen,
andre aktiviteter eller lignende. Sådanne justeringer skal efter drøftelse med forligspartierne
indarbejdes i de årlige forslag til finanslov.
18. Detaljerede oplysninger om struktur og ressourceforbrug, herunder personel, vil
fremgå af de årlige finanslove. De årlige forslag til finanslov samt aktstykker, der udfylder
budgettet, drøftes forudgående med forligspartierne. Endvidere orienteres forligspartierne
løbende om forhold inden for denne aftales rammer, der har betydning for
personelstruktur og materielanskaffelser. Herudover udarbejdes med skæringsdato
hver den 1. januar en redegørelse om forsvarets samlede virke, herunder udsendelse og
hjemtagelse af styrkebidrag, den økonomiske situation samt om forligets implementering,
herunder særligt udviklingen af de funktionelle tjenester. Redegørelsen sendes til
orientering for Folketingets Forsvarsudvalg, og danner grundlag for en drøftelse mellem
forligspartierne. Drøftelserne har blandt andet til formål at overveje fornødne korrektioner
af forsvarets udvikling i forligsperioden for at sikre optimal relevans af forsvaret
og dets kapaciteter samt at vurdere sammenhængen mellem hjemmeværnets
aktiviteter, indsats og økonomi.
19. Forligspartierne orienteres om forsvarets deltagelse i internationale operationer,
herunder i regi af FN, NATO og – ved en eventuel ophævelse af det danske forsvarsforbehold
– på sigt EU, idet partierne tager stilling hertil i forbindelse med den parlamentariske
behandling heraf.
20. Der er enighed om, at samordningen af den militære og civile indsats i internationale
operationer skal styrkes, således at der opnås synergieffekt mellem indsatserne,
og således at den samlede danske indsats synliggøres. Der nedsættes en arbejdsgruppe
under formandskab af Udenrigsministeriet, hvori ikke statslige nødhjælpsorganisationer
inddrages, som udarbejder forslag til procedurerne for samarbejdet mellem nød19
hjælpsorganisationerne og forsvaret. Resultatet af arbejdet forelægges og drøftes i forligskredsen.
21. ”Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation”, ”lov om forsvarets personel”,
”værnepligtsloven” og ”lov om hjemmeværnet” justeres i overensstemmelse med
nærværende aftale om forsvarets ordning.
22. Frem til efteråret 2004 gennemføres en detaljeret konsolidering af forligets enkelte
projekter. Resultatet forelægges forligspartierne med henblik på at sikre den nødvendige
strukturelle og økonomiske sammenhæng, herunder en vurdering af mulighederne
for inden for den økonomiske ramme at tilvejebringe yderligere operative kapaciteter.
23. Omstillingerne af forsvaret er af en sådan størrelse, at de kræver ikke ubetydelige
initialinvesteringer. Det er vurderingen, at disse investeringer vil kunne beløbe sig til i
størrelsesordenen 1,5 mia. kr. fordelt med 0,8 – 1,0 mia. kr. til bygninger og modernisering
af bygninger samt op til 0,5 – 0,7 mia. kr. til personelrelaterede omkostninger.
En endelig beregning af implementeringsudgifterne vil blive foretaget i forbindelse
med konsolideringen af aftalen i løbet af 2004.
Der er enighed om, at implementeringsudgifterne afholdes inden for forsvarsbudgettet,
og at omstillingen af forsvaret derfor må forløbe over nogen tid. Der er endvidere
enighed om, at det er vigtigt, at implementeringsmidlerne ikke findes ved egentlige
driftsbesparelser, fordi det vil påvirke forsvarets operative kapaciteter, herunder evne
til at indsætte disse på kort og langt sigt, og at det i øvrigt har negativ effekt på forsvarets
personale. Hertil kommer, at det er vigtigt, at det internationale engagement samt
træning hertil, herunder deltagelse i NATO’s Response Force, kan opretholdes, ligesom
de støttende strukturer skal kunne fungere forsvarligt i implementeringsperioden.
På den baggrund er der enighed om, at midlerne til implementering kan tilvejebringes
ved at reducere de ordinære bygge- og anlægsprogrammer samt ved at udskyde ansættelsen
af noget af det faste militære personel til senere i forligsperioden og herved
indledningsvis anvende den sparede lønsum til implementeringsudgifter. Der er endvidere
enighed om, at forsvaret efter sædvanlig forelæggelse for bevillingsmyndighederne
kan anvende indtægter fra afhændelse af ejendomme som følge af flytning af
myndigheder og enheder til direkte relaterede anlægsudgifter eller erhvervelse af ejendomme
til relokalisering af de pågældende myndigheder og enheder. Provenu fra salg
af forsvarets ejendomme placeres på § 35, hvoraf ovennævnte udgifter afholdes. Heraf
afholdes tillige udgifter i forbindelse med et nyt NATO hovedkvarter.
Det skønnes, at de samlede personeltilpasninger, herunder afskedigelser, som følge af
nærværende aftale ikke kan gennemføres alene ved naturlig afgang. Job- og uddannelseskonsulentordningen
til støtte for beskæftigelse og uddannelse af hjemsendt eller
20
afskediget personel videreføres. Personeltilpasningerne som følge af strukturelle ændringer
gennemføres efter hidtidig praksis for så vidt angår omskoling, efteruddannelse
mv. og fratrædelsesvilkår i øvrigt, herunder det i tekstanmærkning nr. 101 (FL
2004) anførte vedrørende adgangen til at erhverve yderligere indtil 10 års pensionsalder
for personel omfattet af civilarbejderloven. Det berørte personel tilbydes i størst
muligt omfang anden beskæftigelse i forsvaret.
Der er endvidere enighed om at nedsætte en arbejdsgruppe under Forsvarskommandoen
med det formål at evaluere de personelbegunstigende ordninger, som har været
en del af aftalen om forsvarets ordning 2000 - 2004, med henblik på snarest og inden
1. oktober 2004 at fremkomme med forslag til evt. yderligere tiltag inden for de eksisterende
rammer på en for personellet og forsvaret hensigtsmæssig måde. Personelorganisationerne
inddrages i dette arbejde.
Der udarbejdes en implementeringsplan, der forelægges forligskredsen.
24. Forsvarsrammen for aftaleperioden fastsættes således, idet forsvarsbudgettet forudsættes
reguleret som hidtil1:
Forsvarsrammen (alle beløbsangivelser i prisniveau 2004)
Alle beløb i mio. kr.
2005 2006 2007 2008 2009
18.600 19.300 19.300 19.200 19.100
Hertil kommer overførelsen af det statslige redningsberedskab med tilhørende økonomi
(ca. 450 mio. kr.) til forsvarsministerens ressort fra 1. februar 2004.
Forsvaret ydes fuld kompensation for driften af istjeneste samt for nyanskaffelser hertil.
25. Af den samlede forsvarsramme afsættes på finansloven fra 2005 900 mio. kr. om
året til forsvarets deltagelse i internationale operationer. Herudover afsættes 50 mio.
kr. til det internationale politiberedskab. Reserven på i alt 950 mio. kr. afsættes på §
35. Generelle reserver og kan alene anvendes efter beslutning herom i regering og Folketing.
Reserven må kun aktiveres til internationale operationer. Et eventuelt mindre
forbrug inden for de enkelte finansår på op til 200 mio. kr. videreføres til de følgende
1 Udover forsvarsrammen kan forsvaret anvende evt. optjente renteindtægter under ordningen om selvstændig
likviditet. Forsvarsbudgettet reguleres i øvrigt efter samme regler som det øvrige statsområde. Der kan foretages
videreførelse mere eller mindre forbrug til følgende finansår. Videreførelse af bevillinger ud over en størrelse
på 2 % af bevillingsrammen kan kun foretages med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Imidlertid
kan forsvaret som følge af de betydelige strukturelle ændringer videreføre mere eller mindre forbrug på op til
4 % til følgende finansår i forligsperioden.
21
år. Et eventuelt mindre forbrug herudover tilbageføres statskassen. Ved et eventuelt
større forbrug tager Folketinget stilling til, hvorfra finansieringen heraf tilvejebringes.
26. Investeringer i materiel øges og fokuseres i forhold til de relevante fremtidige operative
kapaciteter i et omfang, der medfører, at det ”teknologiske gab” mellem Danmark
og visse andre allierede mindskes. Endvidere sikres, at Danmark kan leve op til
de tilsagn om deltagelse i NATO’s kapacitetsinitiativer, heriblandt strategisk sø- og
lufttransport, lufttankning mv., som regeringen gav under topmødet i NATO i efteråret
2002. Der afsættes ca. 2,845 mia. kr. årligt til materielinvesteringer, og der vil i lighed
med indeværende forligsperiode være overensstemmelse mellem betalinger og disponeringer
til nye projekter set samlet over hele perioden. Materielgælden ved udgangen
af 2009 vil således svare til gælden ved udgangen af 2004 på ca. 6,7 mia. kr. (prisniveau
2004). Der vedlægges materielskitse.
Arktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her